Sprog på dagsordenen

Sprog har afgørende betydning for børns trivsel og uddannelsesmuligheder på den lange bane. Derfor har arbejdet med børns sproglige udvikling også ligget højt på den politiske dagsorden i de seneste år.

I år 2007 mærkede danske daginstitutioner de første praktiske konsekvenser af opmærksomheden, da det blev obligatorisk at vurdere 3-årige børns sprog. Tre år senere, i år 2010, er sprogvurderinger ved at være en selvfølgelighed i langt de fleste kommuner og dagtilbud. Nu er man efterhånden der, hvor det ikke så meget er selve sprogvurderingerne, man diskuterer, som hvordan man bedst muligt følger op på dem i form af sprogstimulerende indsatser for de børn, der har behov for det.

EVA har med undersøgelser og analyser fulgt udviklingen på sprogområdet tæt - fra de første skridt i kommunernes implementering af loven i 2007 til de resultater af indsatserne, som man nu begynder at kunne identificere.

Pædagoger ved for lidt om hvad der virker

EVA's seneste undersøgelse Fokus på Sprog – daginstitutionernes indsatser for 3-årige fra april 2010 analyserer sprogarbejdet i seks daginstitutioner i to kommuner, som er langt fremme i arbejdet med sprogvurderinger og sprogstimulering. Undersøgelsen viser, at sprogvurderingerne løfter børnenes sprog. Vurderingerne gør det ikke i sig selv, men pædagogernes arbejde med at stimulere børnenes sprog efterfølgende bærer frugt. Pædagogerne selv bliver også mere bevidste om sproget på grund af arbejdet med sprogvurderingerne – de får større og mere nuanceret viden om børnenes sprog. Undersøgelsen viser også, at pædagogerne føler sig godt rustet til at sprogvurdere børnene.

Til gengæld mangler de viden om, hvordan de bedst følger op på sprogvurderingerne – det vil sige om metoder til at udvikle børns sprog. De metoder, pædagogerne vælger til at stimulere børnenes sprog, matcher ikke altid de behov, børnene har, viser undersøgelsen.

Valg af materiale til den sproglige vurdering

Udfordringerne har altså flyttet sig en del siden år 2007, hvor de mest handlede om, hvordan man overhovedet skulle vurdere børns sproglige udvikling, og hvordan man skulle organisere arbejdet på kommunalt niveau.

I hæftet Sprogvurderinger – erfaringer og perspektiver fra 2007 formidlede EVA de tre mest anvendte materialer til vurdering af børns sprog og gav et indblik i forskellige måder at organisere opgaven på. I 2010 bruger stort set alle kommuner ”Sprogvurderingsmateriale til 3-årige”, der blev udviklet af det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender i forbindelse med det nye lovkrav. Og man er på nationalt niveau i fuld gang med at udvikle supplerende sprogvurderingsmaterialer til de femårige og ca. seksårige. De skal tilsammen give mulighed for at følge børns sprogudvikling over flere år og vurdere effekten af de indsatser der sker i daginstitutionerne.

Udbredelsen af sprogvurderinger

Men hvor udbredte er sprogvurderingerne af de treårige i det hele taget? EVA’s undersøgelse Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater fra 2010 viser, at i løbet af de tre år, der er gået, siden loven blev vedtaget, har 89 ud af 98 af kommunerne implementeret kravet om at tilbyde alle treårige en sprogvurdering. Undersøgelsen viser også, at kommunerne har klædt deres pædagoger på til at tackle sprogvurderingerne – 8 ud af 10 kommuner har efteruddannet særligt udvalgte pædagoger eller har planer om at gøre det.

Treåriges sociale baggrund har indflydelse på deres sprog

Undersøgelsen fra januar 2010 Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater, der er lavet i samarbejde med Mikroværkstedet og Syddansk Universitet, omfatter 13.000 børn og sætter som den første undersøgelse nogensinde også tal på børns sproglige udvikling. Undersøgelsen viser, at hvert sjette barn ikke har et alderssvarende sprog, men har brug for en ekstra indsats. Den viser også, at forældrenes uddannelsesniveau og jobsituation spiller ind på børnenes sproglige udvikling: Treårige børn, hvis forældre er på overførselsindkomst eller har folkeskolen som højeste eksamen, har større sandsynlighed for at få brug for en opfølgende sprogindsats, end børn hvis forældre er i job eller har uddannelse på et højere niveau, som fx en professionsbacheloruddannelse eller en universitetsgrad.

Formidling af viden ved overgang mellem daginstitution og skole

Men et er, hvilke børn der har særligt behov for sprogstimulering. Noget andet er, hvordan man formidler det behov til de fagpersoner, barnet møder på sin vej gennem systemet. EVA’s rapport Ord med på vejen (2008) ser på formidlingen af information om børns sprog, når de går fra dagtilbud til skole. Her fremgår det, at mange oplever, at den røde tråd i sprogarbejdet bliver klippet, når børnene starter i skolen. Den viden, som fagpersoner og pædagoger i dagtilbuddet har opbygget, bliver nemlig ikke formidlet tilstrækkeligt. Flere fagfolk i undersøgelsen efterlyser fastere retningslinjer for, hvordan de skal overlevere den sproglige viden om barnet, og for hvordan samarbejdet mellem børnehave og skolen i det hele taget skal være.

Fortællinger skal formidle viden

Børns sprog er også i fokus i et andet aktuelt projekt, som EVA er tovholder på. Projektet er et ud af syv udviklingsprojekter under Finansministeriet, der skal udvikle redskaber til at dokumentere faglig kvalitet i dagtilbud. I EVA’s projekt Metafortællinger om børns sproglige udvikling arbejder pædagoger med at indfange situationer, hvor børn udvikler deres sprog, gennem såkaldte læringshistorier. På basis af et antal læringshistorier udvikles en eller flere fortællinger, der mere overordnet kan sige noget om sammenhænge mellem det sprogpædagogiske miljø og børnenes læring. Disse såkaldte metafortællinger skal danne grundlag for en meningsfuld og forpligtende dialog mellem forældre, pædagogisk personale fra andre dagtilbud, forvaltning og politikere om udviklingen af dagtilbuddenes arbejde.

Fortsat sproglig fokus

Børns sprogudvikling har fortsat en vigtig plads i EVA. Og det har det også på den politiske scene. I marts 2010 fremsatte regeringen et lovforslag, der ændrer reglerne for sprogvurdering af treårige. Blandt andet skal alle treårige ikke længere have tilbud om at få vurderet deres sprog. Det gælder kun de treårige, hvor pædagogerne vurderer, at sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold giver formodning om at barnet kan have behov for sprogstimulering. Et andet vigtigt element i lovforslaget er, at man fremover ikke længere skal skelne mellem tosprogede og børn med dansk som modersmål. De har tidligere hørt under forskellige paragraffer og fået forskellige tilbud. EVA fortsætter med at følge, hvad der sker, og skaber med sine analyser og rapporter øget bevidsthed om barrierer og muligheder i forhold til arbejdet med børns sprog. Du kan følge med her på hjemmesiden.

Læs temaudgave af e-magasinet om børn og sprog.

Fakta om sprogmateriale

De tre materialer til at vurdere børns sprog er ”Den Bornholmske Treårsscreening”, regeringens ”Sprogvurderingsmateriale til 3-årige” og ”TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling)”. Den grundlæggende forskel på de tre testmaterialer er, at de gennemføres af forskellige faggrupper. Og der kan være forskellige konklusioner på vurderingen, afhængigt af, om det er talehørepædagoger eller pædagoger, der står for den.