Handlingsplaner for øget gennemførelse: Ingen universalkur mod frafald

I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang tage en ungdomsuddannelse. Der kan virke langt op til det politiske mål, for indtil videre har andelen, der gennemfører, stabiliseret sig på omkring de 80 %. Erhvervsuddannelserne skal levere en stor del af løftet, da det er her, frafaldet er størst, og viljen til at få procenterne i vejret er stor. Man tørster efter viden om, hvad der virker: Mange seminarer, konferencer og undersøgelser ser dagens lys uden, at det er muligt at komme med ét forkromet svar.

Men skolernes eget arbejde med at analyse og definere frafaldsproblemet fører i sig selv en mere målrettet og kvalificeret indsats med sig, fortæller EVA’s evalueringskonsulent Katrine Strange. Hun har to år i træk, i 2008 og 2009, analyseret de handlingsplaner for øget gennemførelse som erhvervsskolerne siden 2008 har afleveret til Undervisningsministeriet én gang om året. Her skal skolerne sætte mål for deres frafald og beskrive, hvad de gør for at bringe det ned.

”Der er sket en positiv udvikling i skolernes arbejde med at få frafaldet ned. Mange skoler har gode og kritiske overvejelser om deres unikke udfordringer og om hvordan de skal løse dem. Nogle skoler siger at de har fået et større bevidsthed om deres frafald,” siger Katrine Strange.

Fokus på unge med sociale og personlige problemer

Erhvervsskolerne vælger mange forskellige metoder til at få flere elever til at gennemføre deres uddannelse. De mest populære midler har fokus på hvordan skolerne kan hjælpe elever med sociale og personlige problemer – såsom mentorordningerne som hver anden skole skriver de har, eller en kontaktlærerordning som lidt under hver tredje skole har ifølge handlingsplanerne. 62 % af skolerne har således indsatser for elever med personlige eller sociale problemer.

Katrine Strange fortæller:

”Mange skoler beskriver hvordan en stor gruppe af elever har behov for tæt voksenkontakt og regelmæssige samtaler, og at det er vigtigt for de elever at have stærke relationer til personer på skolen. Derfor fylder den indsats der er rettet mod den elevgruppe, meget i handlingsplanerne.”

Alle skal godt ind på skolen

Det signalement genkender man på Nordsjællands største merkantile uddannelsessted, HG Nord. Her har man fulgt og analyseret frafaldet nøje, også før handlingsplanerne blev indført. Rektor Rikke Skov-Nielsen fortæller at man via analysen fandt frem til at man havde et problem med at mange faldt fra inden for de første syv måneder af uddannelsen.

”Så for os er det vigtigt at vi får eleverne godt ind på skolen. Alle skal til visitationssamtaler med deres kontaktlærer i maj måned sammen med deres forældre hvor vi taler om hvordan det er gået i folkeskolen, hvad deres stærke sider er, og om de har særlige behov.”

Det er obligatorisk at komme til samtalerne, som har betydet at flere elever møder efter sommerferien, fortæller Rikke Skov-Nielsen: ”Før havde vi i snit fire elever i hver klasse der aldrig dukkede op, nu er det kun lidt over en.”

Følger fraværet for ikke at tabe eleverne

Ifølge EVA’s analyse af skolernes handlingsplaner for 2009 har 13 % af erhvervsskolerne det som et særligt indsatsområde at holde øje med elevernes fravær for at undgå at det bliver til frafald. Meget tyder på at det er en udfordring på skolerne at reagere tidligt nok på fraværet, viser analysen.

På HG Nord følger man fraværet på ugebasis hvor lærerne registrerer elevernes fravær i et elektronisk system. Så snart eleverne har 25 timers fravær, skal de til samtale hos kontaktlæreren, efter 40 timer med uddannelseschefen, og 60 timer er udmeldelsesgrund. Ved juletid ”vaskes tavlen ren”, og eleverne starter forfra. Det er et system der fungerer godt for dem, siger Rikke Skov-Nielsen:

”Vi kan hurtigt gribe ind hvis fraværet bliver for stort – ellers glider de væk mellem fingrene på os. Og eleverne har stor respekt for det, selvom det lyder lidt mere firkantet end det er. Vi sætter grænserne yderligere ned nu, for jo lavere de er, des færre mister vi.”

En populær lektiecafe

HG Nord har også analyseret sig frem til at de har et ”drengeproblem” på de tre afdelinger i Lyngby, Hillerød og Frederikssund. Mange drenge – både danske og af anden etnisk oprindelse – i alderen 18-20 falder fra. Det kan starte med højt fravær, som ofte ligger i morgentimerne, fortæller Rikke Skov-Nielsen, fordi det er svært for nogle af drengene at komme op om morgenen, så man overvejer nu at møde sent en af dagene for at lette det lidt for drengene.

Desuden har man kædet skolens lektiecafe kædet sammen med fraværssystemet:

”Fire af ugens fem dage har eleverne lidt flere timer, og den sidste dag er på max tre timer og lektiecafe i 4.-5. lektion. Når man møder til lektiecafeen og laver noget, kan man så ”nedspare” sit fravær som i en form for fleksordning,” siger Rikke Skov-Nielsen.

Ud af de 400 elever på uddannelsen på Lundtoftevej går ca. 10 % i cafeen, så Rikke Skov-Nielsen synes at cafeen er en succes. I cafeen gør skolen lidt ekstra for dem der har svært ved at sidde stille i længere tid; de kan spille fodbold med et par lærere for at brænde krudt af og samtidig nedspare fravær.

Det er en ordning som skolen har diskuteret meget, for ”de spiller jo bare fodbold,” siger Rikke Skov-Nielsen: ”Men jeg holdt meget på at det skulle de have lov til, for jeg syntes det var vigtigt og positivt at de gider blive på skolen efter skoletid, og de kan måske blive bedre til at koncentrere sig bagefter når de sidder inde i lokalerne. De får også et positivt forhold til lærerne.”

Svært at lave en god frafaldsanalyse

Hos HG Nord er det erfaringen at det er svært at lave en præcis opgørelse over frafaldet og regne ud hvorfor det falder og stiger. Det stemmer overens med EVA’s analyse af alle handlingsplanerne fra 2009 der viser at mange skoler har svært ved at vurdere hvilke af deres mange tiltag der har en effekt.

”I overvejende grad vurderer skolerne at deres initiativer har en god indflydelse på parametre som elevtrivsel, men det er svært at isolere effekten af hvert enkelt tiltag fordi flere indsatser er møntet på samme målgruppe, og fordi ydre faktorer såsom konjunkturændringer også påvirker frafaldet,” siger Katrine Strange.

Egen analyse kan hjælpe på vej

Det er ikke kun skolerne der har svært ved at indkredse hvilken medicin der er den optimale mod frafaldet. EVA udgav i 2009 en undersøgelse af frafaldet på grundforløbet til den merkantile erhvervsuddannelse. Målet var at måle effekten af de forskellige indsatser, men det viste sig urealiserbart i den pågældende kontekst for skolerne har en meget stor frihed til selv at definere hvad de skal gøre, og derfor er det meget individualiseret hvad man gør.

En ”mentorordning” er fx ikke det samme to steder, og derfor var det umuligt at isolere effekten af den samlede indsats med vores datagrundlag.

EVA indledte 2010 med at holde workshopper med erhvervsskolerne for Undervisningsministeriet. Her introducerer de skolerne til en metode som kan hjælpe dem med at fintune deres indsats mod frafald. Metoden som hedder indsatsteori, er et analyseredskab der kan give skolerne en bedre indsigt i hvordan de tiltag som de sætter i gang, virker i skolens egen kontekst. Det kan hjælpe dem med sætte mål for deres frafald og for deres indsatser – og være et skridt på vejen mod den dyrebare viden om hvad der gør en forskel.

I 2011-2012 inviterer EVA i samarbejde med Undervisningsministeriet til et workshopforløb hvor medarbejdere fra erhvervsskolerne kan arbejde med at fokusere og evaluere deres indsatser for at få flere elever godt gennem deres erhvervsuddannelse. Workshopforløbet kan bruges i arbejdet med skolens handlingsplan for 2012.

Læs mere

Handlingsplaner for øget gennemførelse Danmarks Evalueringsinstitut, 2009

Fod på frafaldet med indsatsteori, Danmarks Evaleuringsinstitut 2010

Frafald på grundforløbet på de merkantile erhvervsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009