Læreruddannelsen er det hemmelige drømmestudium

Læreruddannelsen skal som en af grundpillerne i den danske folkeskole kunne tiltrække dygtige og motiverede studerende og levere fagligt stærke undervisere til folkeskolen. Men gennem en årrække har læreruddannelsen i Danmark kæmpet med lave ansøgertal, manglende anseelse, højt frafald blandt de studerende og et lavt indgangsniveau, når det drejer sig om nye studerendes karaktergennemsnit fra fx studentereksamen.

EVA-undersøgelser fra 2009-2010, der sammenligner de nordiske læreruddannelser og går i dybden med, hvad der kendetegner den finske læreruddannelses succes, peger på, at nogle af den danske læreruddannelses udfordringer kan løses ved, at danske gymnasieelever får større indsigt i, hvad læreruddannelsen rummer af pædagogiske fag, og hvilke kompetencer og karrieremuligheder, uddannelsen giver sine studerende. Et bedre kendskab til fagligheden i den danske læreruddannelse kan dermed være nøglen til en stærkere søgning til uddannelsen – også på langt sigt.

Brede faglige kompetencer

I modsætning til de danske, svenske og norske læreruddannelser kan den finske læreruddannelse til stadighed vælge og vrage blandt dygtige og motiverede ansøgere. Mange unge finner har læreruddannelsen som deres drømmeuddannelse, og den har syv gange så mange ansøgere, som der er studiepladser. Den danske læreruddannelse har plads til at optage flere studerende end der pt. er ansøgere til uddannelsen med førsteprioritet.

Spørger man de danske gymnasieelever om deres drømmestudium, ønsker de sig en uddannelse, der giver dem brede kompetencer, en høj faglighed, ny viden, mange muligheder og et internationalt udsyn. Ingen af delene kobler de til læreruddannelsen. Tværtimod har de et billede af, at læreruddannelsen er mere af det samme, som de selv mødte i 5. klasse i folkeskolen, og at man derfor hverken som lærerstuderende eller lærer møder faglige udfordringer, fortæller Dorte Stage Petersen, der er metodekonsulent hos EVA og har undersøgt problemerne med rekruttering til læreruddannelserne i de nordiske lande.

Gymnasieelevernes umiddelbare billede af læreruddannelsen stemmer dog ikke overens med den oplevelse, som danske lærerstuderende har af deres uddannelse. De kendetegn, som danske lærerstuderende især fremhæver ved deres uddannelse, tegner – paradoksalt nok – de unge gymnasielevers drømmestudium. Kendetegnene tæller nemlig både brede kompetencer som ledelsesmæssige og kommunikative kompetencer og fagspecifikke kompetencer, bl.a. didaktiske og pædagogiske kompetencer.

Kend din læreruddannelse

Hvis læreruddannelsen skal tiltrække danske unge, skal de som udgangspunkt have et billede af uddannelsen, der matcher de lærerstuderendes virkelighed og læreruddannelsens faglighed. Det har de finske unge. De er bevidste om læreres selvstændige faglighed, og de indregner didaktisk og pædagogisk viden i denne faglighed, forklarer Dorte Stage Petersen. Den indsigt har de danske gymnasieelever ikke.

”Danske gymnasieelever tænker ikke over, at der er formidlingsmæssige, pædagogiske og didaktiske fag i uddannelsen, men det er interessant, at, når man spørger til, hvad eleverne mener om disse fag, så synes de, at fagene lyder mere spændende end linjefag som biologi eller dansk. Og gymnasieeleverne oplever, at det er netop de pædagogiske og fagdidaktiske kompetencer, der gør lærere gode og i stand til at undervise på en spændende og motiverende måde.”

Didaktikken trækker i unge finner

I Finland hænger forståelsen af læreruddannelsens faglighed og uddannelsens status bl.a. sammen med at de pædagogiske og didaktiske fag har et større, særskilt fokus i den finske læreruddannelse, og at uddannelsen er en universitetsuddannelse. De finske lærere, der underviser i 1.-6. klasse, har valgt en særlig specialisering med en skarp pædagogisk uddannelsesprofil, der rummer fire gange så meget didaktik og pædagogik som den danske læreruddannelse. De finske lærerstuderende vælger nemlig mellem at specialisere sig som enten klasselærer i 1.-6. klasse eller som faglærer med undervisning i de ældste klasser, forklarer Dorte Stage Petersen.

”Det giver en meget klar profil og synliggør, at der ligger en særlig faglighed i at være en god pædagog og didaktiker, dvs. i at kunne lede et klasserum, formidle fagstof og vinkle det, så forskellige elevgrupper fanges af stoffet. Og det tiltaler tilsyneladende de unge finner”, siger hun.

Den nye danske læreruddannelse fra 2007 fokuserer i højere grad end tidligere på en treklang af linjefag, pædagogik og praktik – lige som den finske. Og mængden af pædagogiske fag i den danske model svarer til mængden i den finske faglærers uddannelse – især idet man på den danske læreruddannelse integrerer pædagogik og didaktik i undervisningsfagene. Det burde give et godt grundlag for danske unges interesse i læreruddannelsen, mener Dorte Stage Petersen, der dog peger på det aber dabei, at uanset hvad den danske lærerstuderende prioriterer, så har finske undervisere i de yngste klasser i folkeskolen fire gange så meget didaktik og pædagogik.

En fordel for læreruddannelsen i Finland er altså, at de finske unge i højere grad allerede har syn for, at lærergerningen er andet og mere end faglighed målt ud fra niveauet i undervisningsfagene, understreger hun.

Flere karriereveje

Endnu en forhindring for, at læreruddannelsen kan tiltrække flere potentielle studerende, handler om, at unge danske gymnasieelever sjældent ser karriereveje eller udviklingsmuligheder i læreruddannelsen. I hvert fald ikke så længe de forstår uddannelsen ud fra undervisningsfagene alene, altså fx det at undervise i matematik i 4. klasse. Igen stemmer gymnasieelevernes forestillinger ikke overens med de lærerstuderendes oplevelser.

De danske lærerstuderende er modsat de unge gymnasieelever ikke bange for at gro fast med læreruddannelsen, men har erfaret, at læreruddannelsen giver dem nye fagspecifikke kompetencer i at kunne undervise og formidle viden. Og nok har de danske lærerstuderende i stil med finske lærerstuderende som mål at undervise i folkeskolen – 33 % af de lærerstuderende, der begyndte på studiet i 2009, vil udelukkende undervise, mens 61 % vil bruge uddannelsen til at undervise og muligvis læse videre – men de vurderer også, at deres kompetencer kan bruges bredt på arbejdsmarkedet.