Tosprogede elever: Sproget er nøglen

EVA har i en række evalueringer haft tiltag og undervisning af tosprogede børn og elever i fokus – se udgivelseslisten her. På tværs af evalueringerne kan vi se, at det er vigtigt, at pædagoger, lærere og ledere arbejder målrettet med tosprogede børns og elevers sproglige udvikling.

Sproglig udvikling som en del af fagene

Evalueringer viser, at børns sprog udvikler sig sammen med den faglige læring. Sproget er altså ikke noget, der skal være på plads, inden man tager fat på det faglige stof. Derfor er det vigtigt, at læreres og skolelederes tilgang til sprog er, at det er en dynamisk størrelse, hvor det at tilegne sig sprog netop er en naturlig del af elevernes faglige læring i alle fag. Fx er nye fagord og forståelse af fagbegreber en del af det at få ny viden inden for et fag. Sprog er noget man skaber i mange forskellige sammenhænge, bl.a. gennem nye oplevelser og i undervisningen. Elever lærer sproget ved at bruge det, som det bliver udtrykt på skoler med denne tilgang.

Nogle grundskoler har et syn på sprog som noget statisk. Dvs. at de betragter sprog som noget, man har eller mangler, og de forstår primært elevernes sproglige kundskaber som en forudsætning for at lære nye faglige ting. Men når lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, er der risiko for, at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen.

Dansk som andetsprog i alle skolens fag

At sproget bygges op i fagene hænger godt sammen med at, alle lærere, der har tosprogede elever i deres klasse, har ansvar for, at eleverne får et optimalt udbytte af undervisningen – sprogligt og fagligt. Opgaven med at undervise tosprogede elever ligger ikke kun hos nogle få specialuddannede lærere i særlig, supplerende undervisning.

Dansk som andetsprog er både en dimension i den almindelige klasseundervisning, hvor der er tosprogede elever, og et særskilt fag, der kræver supplerende undervisning specifikt målrettet de tosprogede elevers dansksproglige læring.

Nogle lærere har en specialistfunktion inden for dansk som andetsprog. Fx varetager de undervisningen i dansk som andetsprog på særlige hold og er med til at vurdere elevernes behov for støtte i deres sproglige udvikling. Mens alle andre lærere med tosprogede elever i klassen har til opgave at tænke dansk som andetsprog ind som en dimension i deres almindelige differentierede undervisning i alle fag.

Har lærerne indsigt i dansk som andetsprog gør det dem opmærksomme på andre elementer i elevernes kunnen og giver dem redskaber til at håndtere den særlige differentiering af undervisningen, som det kræver at undervise tosprogede elever.

Også i gymnasiet er det vigtigt, at alle lærere – fra humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag – er opmærksomme på de dansksproglige udfordringer, der ligger i deres fag. Er det svært for en elev at forstå en dansk tekst eller formidle pointer og spørgsmål i et nuanceret og præcist sprog i dansk, opstår der uundgåeligt lignende problemer i de andre fag, fx med den problemorienterede opgave i matematik.

Bedst at tosprogede elever bliver i klassen

Mange tosprogede elever i folkeskolen går dog glip af en del af den undervisning, der gavner dem bedst. En kortlægning viser nemlig, at fire ud af fem skoler tager tosprogede elever ud af den almindelige klasseundervisning for at give dem supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og det kan have en negativ betydning for de tosprogede elevers faglige niveau og gøre det ekstra svært for dem at følge klassekammeraternes faglige niveau. Det giver bedre resultater, når eleverne bliver i klassen og får ekstra sprogstøtte der eller gennem ekstraundervisning efter skoletid.

Indsats gennem hele skoleforløbet

Evalueringerne understreger, at en særlig indsats for elevernes sproglige udvikling i løbet af hele skolegangen er nødvendig. Indsatsen er ikke klaret med en solid dosis dansk som andetsprog tidligt i elevernes skoleforløb. Den tidlige sprogstimulering og opmærksomheden på sprog og sprogtilegnelse tidligt i elevernes skoleforløb er vigtig, men den kan ikke stå alene, hvis man vil sikre, at den enkelte tosprogede elev kan klare sig i skolesystemet på linje med etnisk danske elever og videreudvikle sit sprog i takt med faglige krav. Hvis eleverne skal have lige muligheder, skal de nogle gange behandles forskelligt og møde målrettede tiltag, og andetsprogspædagogikken skal derfor være i fokus i hele skoleforløbet.

Ofte taler tosprogede elever kun lidt eller slet ikke dansk i hjemmet, og de har derfor også i løbet af deres skolegang et særligt behov for sprogpædagogisk opmærksomhed. Allerede på mellemtrinnet, fra 4. klasse, møder elever fagudtryk og kan ikke klare sig med hverdagssprog.

De tosprogede elever, der bevæger sig videre til gymnasiet, har ofte tidligere i deres skolegang været blandt de elever, der var bedst til dansk. I gymnasiet får en del af dem et chok, fordi de alene har et forhold til hverdagsdansk og ikke til et mere akademisk sprog, som gymnasierne bruger i de forskellige fag.

”Vi får jo ikke – som danskere – fremmedord osv. med hjemmefra,” som en gymnasieelev udtrykker det. Mens en anden siger: ”Man har svært ved at forstå dem [lærerne], for de taler på et rimeligt højt niveau. Og det er heller ikke almindeligt hverdagssprog, de taler, som man er vant til at høre. Og hvis man ikke får tingene at vide på det niveau, man er vant til, først, så kan man heller ikke komme op på det højere niveau”.

Viden om sprogtilegnelse og dansk som andetsprog

Både lærere og pædagoger savner kompetencer til arbejdet med tosprogede børn og elever. Tal fra 2012 viser, at 61 % af lærerne i folkeskolen ikke føler sig klædt på til at undervise i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen. I folkeskolen er der altså behov for at opgradere lærerne i andetsprogspædagogik.

2008-evalueringen af sprogstimulering af tosprogede småbørn viser, at 22 % af kommunernes pædagogiske konsulenter peger på manglende faglige kvalifikationer hos de pædagogiske medarbejdere blandt de vigtigste barrierer i arbejdet med at sprogstimulere tosprogede småbørn.

Det udsagn underbygges af, at ca. en fjerdedel af kommunerne ikke har personale med mere end syv dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik. Og ca. halvdelen af kommunerne anvender personale helt uden relevant efteruddannelse til at sprogstimulere de tosprogede børn.

Det pædagogiske personale har altså behov for bedre faglige kompetencer på feltet: Viden om sprogtilegnelse, sprogstimuleringsmetoder og interkulturel kommunikation.

De pædagogiske konsulenter i landets kommuner, vurderer dog, at indskolingen for tosprogede børn fungerer bedre i dag end tidligere, og at det bl.a. hænger sammen med, at sprogstimuleringen af børnene bygger på bedre metoder og materialer af højere kvalitet end tidligere. Men der er stadig store udfordringer at håndtere, før de tosprogede børn taler dansk på lige fod med etnisk danske børn.

Fakta om termen tosprogede

Tosprogede elever i folkeskolen forstås som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, fx gennem skolens undervisning, lærer dansk.

I gymnasieevalueringen bruger vi termen tosprogede elever som en fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere af indvandrere med oprindelsesland i bl.a. Afrika, Mellemøsten, Syd- og Mellemamerika og Asien og i europæiske lande som Tyrkiet, Cypern og dele af det tidligere Sovjetunionen, fx Azerbaijan og Uzbekistan.

Fakta om tosprogede elevers resultater

I grundskolen har tidligere undersøgelser vist, at tosprogede elever klarer sig markant dårligere i skolen end de etnisk danske elever. Der er en tydelig sammenhæng mellem elevernes resultater og etniske baggrund, som peger på, at sproglige og kulturelle forhold har stor betydning for,hvordan eleverne klarer sig i skolen. I gymnasiet opnår de tosprogede elever generelt lidt lavere karakterer end de etnisk danske.

Der er stor forskel på, hvordan de tosprogede elever klarer sig fagligt og socialt. Det afhænger bl.a. af, hvor uddannelsesvante elevernes familier er. Fx klarer unge med pakistansk baggrund sig markant bedre uddannelsesmæssigt end unge med tyrkisk baggrund, der typisk oprinder fra mindre landsbysamfund uden uddannelsestradition. De faglige problemer, som de tosprogede elever kan have, er dog ofte de samme, fx at beherske det danske sprog.

Læs mere om undervisning af tosprogede elever

Læs mere i EVA's udgivelser om tiltag for og undervisning af tosprogede børn og elever. Der er udgivelser der retter sig mod hhv. lærere, skoleledere, kommunale forvaltninger og gymnasier.

• EVA-rapporter om tosprogede børn og elever
• Råd og redskaber til arbejdet med tosprogede børn og elever.