Tosprogede elever: Sproget er nøglen
EVA har i tre evalueringer haft tiltag og undervisning af tosprogede børn og elever i fokus. I hhv. sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn (2008), undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen (2007) og gymnasiernes tiltag for tosprogede elever (2006). Den komplette løsning på de udfordringer der følger af at elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde har forskellige forudsætninger og klarer sig forskelligt, ikke ligger klar. Men et gennemgående felt hvor vi kan se at en indsats er væsentlig og nytter, handler om sproget.
På tværs af de tre evalueringer fokuserer nogle af de vigtigste anbefalinger på hvordan pædagoger, lærere og ledere kan arbejde med børns og elevers sproglige udvikling, og hvilke kompetencer det kræver.
Børns sprog udvikler sig sammen med den faglige læring
De to evalueringer inden for folkeskole og gymnasium kan konstatere at der overordnet er behov for at lærere og ledere åbent diskuterer de faglige vanskeligheder som nogle tosprogede elever har, slipper berøringsangsten og bliver parate til at støtte de tosprogede sprogligt, fagligt og socialt.
Skolerne griber ofte arbejdet med tosprogede elever meget forskelligt an. Både når det gælder deres syn på børns sproglige udvikling, de faglige forventninger til tosprogede elever og hvilke kompetencer det kræver at undervise tosprogede elever.
Nogle grundskoler har et syn på sprog som noget statisk. Dvs. de betragter sprog som noget man har eller mangler, og de forstår primært elevernes sproglige kundskaber som en forudsætning for at lære nye faglige ting. Evalueringen peger på at når mange lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, så er der en stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen. Derfor er behov for at lærere og skoleledere i stedet ser sprog som en dynamisk størrelse hvor det at tilegne sig sprog er netop en naturlig del af elevernes faglige læring i alle fag. Fx er nye fagord og forståelse af fagbegreber en del af det at få ny viden inden for et fag. Sproget er altså ikke noget der skal være på plads inden man tager fat på det faglige stof. Derimod er sprog noget man skaber i mange forskellige sammenhænge, bl.a. gennem nye oplevelser og i undervisningen. Elever lærer sproget ved at bruge det, som det bliver udtrykt på disse skoler.
Slip berøringsangsten
Nogle gymnasieskoler fravælger at fokusere på den tosprogede elevgruppe. Bl.a. vægrer de sig ved overhovedet at se de tosprogede elever som en særskilt gruppe – og ønsker alene at se de tosprogede elever som individer.
Men selvom der er stor forskel på hvordan de tosprogede elever klarer sig fagligt og socialt i gymnasiet, så er det tydeligt at mange tosprogede elever typisk har en række udfordringer til fælles. Behersker de ikke mundtlig og skriftlig dansk på det niveau som gymnasierne forventer, så gennemsyrer disse sprogproblemer ofte hele skolegangen. Derfor er det i faglige sammenhænge nogle gange nødvendigt at se tosprogede elever som en gruppe og dermed målrette særlige tiltag til dem, fx i skriftlig og mundtlig dansk.
Og derfor opfordrer EVA til at skoler slipper den berøringsangst der kan ligge som en forhindring for at diskutere tosprogede elevers faglige og sociale problemstillinger og den indflydelse deres sproglige forudsætninger, kultur og religion kan have på deres skolegang.
Indsats gennem hele skoleforløbet
Evalueringerne understreger alle at en særlig indsats for elevernes sproglige udvikling i løbet af hele skolegangen er nødvendig. Indsatsen er ikke klaret med en solid dosis dansk som andetsprog tidligt i elevernes skoleforløb. Den tidlige sprogstimulering og opmærksomheden på sprog og sprogtilegnelse tidligt i elevernes skoleforløb er vigtig, men den kan ikke stå alene hvis man vil sikre at den enkelte tosprogede elev kan klare sig i skolesystemet på linje med etnisk danske elever og videreudvikle sit sprog i takt med faglige krav. Andetsprogspædagogikken skal derfor være i fokus i hele skoleforløbet.
Ofte taler tosprogede elever kun lidt eller slet ikke dansk i hjemmet, og de har derfor også i løbet af deres skolegang et særligt behov for sprogpædagogisk opmærksomhed. Allerede på mellemtrinnet, fra 4. klasse, møder elever fagudtryk og kan ikke klare sig med hverdagssprog.
De tosprogede elever der bevæger sig videre til gymnasiet, har ofte tidligere i deres skolegang været blandt de elever der var bedst til dansk. I gymnasiet får en del af dem et chok fordi de alene har et forhold til hverdagsdansk og ikke til et mere akademisk sprog som gymnasierne bruger i de forskellige fag.
”Vi får jo ikke – som danskere – fremmedord osv. med hjemmefra,” som en gymnasieelev udtrykker det. Mens en anden siger: ”Man har svært ved at forstå dem [lærerne], for de taler på et rimeligt højt niveau. Og det er heller ikke almindeligt hverdagssprog, de taler, som man er vant til at høre. Og hvis man ikke får tingene at vide på det niveau, man er vant til, først, så kan man heller ikke komme op på det højere niveau”.
Med andre ord: Hvis eleverne skal have lige muligheder, skal de nogle gange behandles forskelligt og møde målrettede tiltag.
Pædagoger savner viden om sprogtilegnelse
I 2008-evalueringen af sprogstimulering af tosprogede småbørn vurderer pædagogiske konsulenter i landets kommuner at indskolingen for tosprogede børn fungerer bedre i dag end tidligere, og det hænger bl.a. sammen med at sprogstimuleringen af børnene bygger på bedre metoder og materialer af højere kvalitet end tidligere. Men evalueringen understreger også der er stadig store udfordringer før de tosprogede børn taler dansk på lige fod med etnisk danske børn.
Spørger man kommunernes pædagogiske konsulenter om de vigtigste barrierer i arbejdet med at sprogstimulere tosprogede småbørn, peger 22 % af dem på manglende faglige kvalifikationer hos de pædagogiske medarbejdere.
Det udsagn underbygges af at ca. en fjerdedel af kommunerne har ikke personale med mere end syv dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik. Og ca. halvdelen af kommunerne anvender personale helt uden relevant efteruddannelse til at sprogstimulere de tosprogede børn.
Det pædagogiske personale har altså behov for bedre faglige kompetencer på feltet: Viden om sprogtilegnelse, sprogstimuleringsmetoder og interkulturel kommunikation.
Dansk som andetsprog i alle skolens fag
I folkeskolen er der tilsvarende behov for at opgradere lærerne i andetsprogspædagogik. Alle lærere der har tosprogede elever i deres klasse, har ansvar for at eleverne får et optimalt udbytte af undervisningen – sprogligt og fagligt.
Evalueringen gør op med den forståelse der eksisterer på nogle skoler, at opgaven med at undervise tosprogede elever kun ligger hos nogle få specialuddannede lærere i særlig, supplerende undervisning. Dansk som andetsprog er både en dimension i den almindelige klasseundervisning hvor der er tosprogede elever, og et særskilt fag der kræver supplerende undervisning specifikt målrettet de tosprogede elevers dansksproglige læring.
Nogle lærere har altså en specialistfunktion, fx fordi de varetager undervisningen i dansk som andetsprog på særlige hold og er med til at vurdere elevernes behov for støtte i deres sproglige udvikling. Andre lærere har til opgave at tænke dansk som andetsprog ind som en dimension i deres almindelige differentierede undervisning i alle fag.
Begge dele kræver mere end erfaring med at undervise tosprogede elever i klassen. Har lærerne indsigt i dansk som andetsprog gør det dem opmærksomme på andre elementer i elevernes kunnen og giver dem redskaber til at håndtere den særlige differentiering af undervisningen som det kræver at undervise tosprogede elever.
Også i gymnasiet er det vigtigt at alle lærere – fra humanistiske, over samfundsvidenskabelige til de naturvidenskabelige fag – er opmærksomme på de dansksproglige udfordringer der ligger i deres fag. Er det svært for en elev at forstå en dansk tekst eller formidle pointer og spørgsmål i et nuanceret og præcist sprog i dansk, opstår der uundgåeligt lignende problemer i de andre fag, fx med den problemorienterede opgave i matematik.
Kulturelle forskelle giver lærerne tolkningsproblemer
Gymnasie-evalueringen viser i øvrigt at lærere kan have svært ved at tolke de tosprogede elever både når det gælder deres faglige færdigheder og deres sociale behov. Fagligt kan det fx handle om at lærerne har svært ved at vurdere om elevens faglige præstationer hænger sammen med hans eller hendes viden om faget, eller om det er elevens dansksproglige problemer der giver et forkert billede af elevens reelle faglige niveau.
På et mere socialt plan i undervisningen handler lærernes tolkningsproblemer også om at de har svært ved at afkode de tosprogede elevers handlinger og udtalelser og motiverne bag dem. Bl.a. fordi lærerne ikke kender nok til elevernes kulturbaggrund. Eksempelvis nævner lærere at de er bange for at fornærme de tosprogede elever eller overskride deres grænser da de ikke ved nok om deres baggrund og kultur.
Lærernes tolkningsproblemer betyder typisk at de derfor ikke gør noget for de tosprogede elever. En skole erkender klart at deres lærere er selvlærte på området: ”At man har tosprogede elever, er ikke ensbetydende med, at man er i stand til at forholde sig til særlige tosprogetheds-problematikker”.
Den nødvendige kompentenceudvikling blandt lærere i gymnasiet kan altså både handle om den dansksproglige dimension i fagene og om viden om kultur og religion.
Elever med viden om dansk kultur og samfund
Lige som lærere kan mangle viden om elevernes kulturelle og religiøse baggrunde, ligger der en særlig faglig udfordring i at mange tosprogede elever har svært ved at forstå de sammenhænge og logikker som fx dansk skønlitteratur og historiske kilder indgår i. Lærere skal derfor arbejde med at tosprogede elever kender dansk samfund, kultur og historie godt nok til at klare de faglige krav. I gymnasiet kan lærere fx opfordre eleverne til at se også de danske nyheder og læse danske aviser.
… og en kulturinteresse der går ud i verden
Men kulturinteressen skal også gå den anden vej. Der er stor forskel på om lærere og ledere ser på elevernes kulturelle og religiøse baggrunde alene som en hindring, eller om de gør brug af dem i undervisningen.
Lærere kan arbejde med at tilrettelægge undervisningen så den inkluderer de tosprogede elevers viden og baggrund hvor det kan være med til at sætte nye perspektiver på den forståelse som både tosprogede og etnisk danske gymnasieelever har. Mellemkrigstiden fra et tyrkisk perspektiv, tigerøkonomierne i Asien eller politik i Mellemøsten er emner hvor tosprogede elevers viden kommer i spil på et af de deltagende gymnasier – til alles gavn. I en af de folkeskoler som EVA besøgte, sørger en klasselærer for at inddrage moralske og religiøse diskussioner i sin undervisning så elevernes forskellige kulturelle baggrunde bliver en måde til at få nye øjne på også de danske opfattelser.
Elever der kender kravene
Forskellige undersøgelser viser at klare faglige forventninger til elever, giver dygtigere elever. Det er bl.a. et af kendetegnene ved PISA-præstationerne i Finland. Derfor er det vigtigt at de tosprogede elever er bevidste om hvad det kræver af dem at tilegne sig et sprog og ny faglig viden.
Det er ikke nødvendigvis nok at være blandt de dygtigste tosprogede elever i folkeskolen til dansk hvis man senere vil klare sig godt i gymnasiet. Skolerne spiller en vigtig rolle i at eleverne møder forventninger og kender kravene i deres gymnasieuddannelse.
Faktaboks – termen tosprogede
Tosprogede elever i folkeskolen forstås som børn der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, fx gennem skolens undervisning, lærer dansk.
I gymnasieevalueringen bruger vi termen tosprogede elever som en fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere af indvandrere med oprindelsesland i bl.a. Afrika, Mellemøsten, Syd- og Mellemamerika og Asien og i europæiske lande som Tyrkiet, Cypern og dele af det tidligere Sovjetunionen, fx Azerbaijan og Uzbekistan.
Faktaboks om karakterer og sproglige udfordringer
I grundskolen har tidligere undersøgelser vist at tosprogede elever klarer sig markant dårligere i skolen end de etnisk danske elever. Der er en tydelig sammenhæng mellem elevernes resultater og etniske baggrund som peger på at sproglige og kulturelle forhold har stor betydning for hvordan eleverne klarer sig i skolen.
I gymnasiet opnår de tosprogede elever generelt lidt lavere karakterer end de etnisk danske. Tal fra 2004 viser at etnisk danske elever får 8,1 (i det tidligere karaktersystem) i gennemsnit ved studentereksamen, mens tosprogede elever får 7,8 i gennemsnit.
Der er stor forskel på hvordan de tosprogede elever klarer sig fagligt og socialt. Det afhænger bl.a. af hvor uddannelsesvante elevernes familier er. Fx klarer unge med pakistansk baggrund sig markant bedre uddannelsesmæssigt end unge med tyrkisk baggrund der typisk oprinder fra mindre landsbysamfund uden uddannelsestradition. De faglige problemer som de tosprogede elever kan have, er dog ofte de samme, fx at beherske det danske sprog.
Inden for dansk i gymnasiet er det bl.a. grammatik, sætningsopbygning og ordforråd som de tosprogede elever har mangler indenfor.
Læs mere
I 2006 så EVA på hvilke tiltag gymnasieskoler sætter i værk for tosprogede elever for at sikre at de får de samme muligheder som etnisk danske elever for at klare sig godt gennem deres gymnasieuddannelse.
I 2007 rettede en ny evaluering blikket mod folkeskolen og undersøgte hvordan skoler organiserer og gennemfører undervisningen af tosprogede elever. Kommunernes arbejde med at sikre kvaliteten af undervisningen af tosprogede elever var også under luppen i samme evaluering.
I 2008 offentliggjorde vi en undersøgelse af sprogstimuleringer af tosprogede småbørn.
