Akkrediteringer i USA - erfaringer fra studiebesøg i Boston og Washington DC
Rapporten handler om akkreditering i USA på såvel institutions- som uddannelsesniveau. Den beskriver en række konkrete kvalitetssikringsmekanismer som bruges på navngivne amerikanske universiteter.
I begyndelsen af april 2004 tog EVA's enhed for videregående uddannelse på studietur til Boston og Washington DC for at studere de amerikanske erfaringer med akkreditering og kvalitetssikring af institutioner og uddannelser. Før turen studerede DVU-enheden indgående den tilgængelige litteratur om det amerikanske uddannelses- og akkrediteringssystem.
EVA skal i de kommende fem år akkreditere samtlige professionsbacheloruddannelser, og det er første gang EVA benytter sig af denne evalueringsform. Baggrunden for studieturen var derfor at få inspiration og at tage ved lære af de amerikanske erfaringer med akkreditering samt at få indblik i de evalueringsmetoder og kvalitetssikringsmekanismer der anvendes på de amerikanske universiteter. Senere hen er det også blevet aktuelt i forbindelse med at EVA skal akkreditere ubetingede CVU'ere, så de kan opnå University College-titlen.
Hent udgivelse
Akkrediteringer i USA - erfaringer fra studiebesøg i Boston og Washington DC



