De nyuddannede sygeplejerskers kompetencer

Antal sider: 9 | Udgivelsesår: 2006

I efteråret 2006 foregik en offentlig debat om nyuddannede sygeplejerskers viden og kompetencer. Til dette notat har EVA undersøgt hvilke erfaringer, indblik og holdninger, der lå til grund for vurderingerne hos udvalgte deltagere i debatten. Notatet er udarbejdet efter ønske fra Undervisningsministeriet og er baseret på kvalitative interviews med fire debattører og en forsker inden for området.

Notatet gør rede for de fem interviewpersoners videngrundlag og essensen af deres vurderinger af de nyuddannede sygeplejerskers færdigheder i forhold til de opgaver de skal løse i sundhedsvæsenet. Derudover indeholder notatet et kapitel om de områder hvor de interviewede vurderer der er behov for en indsats, og deres anbefalinger til hvordan indsatsen kan gribes an.

Notatet fokuserer især på tre hovedspørgsmål:

  • Hvilken viden og erfaringer har de udvalgte debatdeltagere og forskeren om sygeplejerskernes faglige kompetencer?
  • Hvordan vurderer de udvalgte debatdeltagere og forskeren sygeplejerskernes faglige kompetencer?
  • Såfremt der er en kompetencebrist, hvilke indsatsområder vurderer de udvalgte debatdeltagere og forskeren så at der er i uddannelsen?

Resultatet af EVA’s undersøgelse skal bruges som baggrundsmateriale til Undervisningsministeriets udvalg for revision af sygeplejerskeuddannelsen.

Hent udgivelse

De nyuddannede sygeplejerskers kompetencer

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion