Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne
I dette notat præsenterer EVA en analyse af den første generation af handlingsplaner for øget gennemførelse - i 2008. Formålet er yderligere at kvalificere ministeriets og skolernes arbejde med handlingsplanerne.
Analysen kortlægger den første generation af handlingsplaner med fokus på:
- Opbygningen, udformningen og indholdet af handlingsplanerne i henhold til skabelon og vejledning.
- Sammenhængen mellem skolernes hidtidige frafaldsresultater, skolernes udfordringer, de indsatser skolerne har igangsat eller planlægger at igangsætte, og de resultater skolerne forventer.
- Muligheder og barrierer for at handlingsplanerne kan blive et redskab i arbejdet med at nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne.
- Eksempler på hvordan der arbejdes med konkrete indsatsområder til nedbringelse af frafald på skolerne.
Notatet beskriver og diskuterer opbygning, indhold og sammenhæng i handlingsplanerne, men ikke hvordan skolerne har oplevet processen omkring udarbejdelsen, hvordan de er blevet udmøntet på skolerne, eller i hvilken grad der er taget ejerskab til handlingsplanerne lokalt.
Datagrundlag
Datagrundlaget består af skriftlige handlingsplaner for øget gennemførelse fra i alt 107 erhvervs- og landbrugsskoler, herunder handelsskoler, tekniske skoler, SOSU-skoler, kombinationsskoler og landbrugsskoler. Det skriftlige datamateriale er ikke blevet suppleret med interview.
Hent udgivelse
Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne
