Projekter ungdomsuddannelse
Udfordringer til alle - overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser
12-01-2012I Danmark har vi en målsætning om at 95 % at en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En forudsætning for at nå det mål er at de unge får en vellykket overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser. Det kræver bl.a. at de kan få hjælp til at spore sig ind på en ungdomsuddannelse der passer til dem, og at der findes tilbud der samlet set kan give udfordringer til alle.
Ledelse i det almene gymnasium
21-12-2011Med strukturreformen og gymnasiereformen har rektorer på de almene gymnasier fået nye ansvarsområder og opgaver. EVA undersøger i 2011-2012 hvordan rektorer varetager deres nye ledelsesansvar, bl.a. hvordan de fortolker deres opgave, og hvordan de samarbejder med deres ledelsesteam og med bestyrelsen om ledelsesopgaven.
Resultaterne af skolepraktik
21-12-2011Hvorfor er det sværere at finde et job for elever der har gået i skolepraktik, end for elever der har gået i praktik i en virksomhed? EVA undersøger om det er skolepraktikken i sig selv eller andre forhold der påvirker beskæftigelsesgraden blandt erhversskoleeleverne efter de har gennemført uddannelsen.
Evaluering af sosu-skolers anvendelse af rekrutterings- og fastholdelsesmidler
31-10-2011Hvordan arbejder sosu-skolerne på at få nye elever, og hvordan fastholder de dem? Det kortlægger EVA for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen fremdrager også eksempler på gode insatser.
Fra handlingsplan til virkelighed: Undersøgelse af implementeringen af ni indsatser for øget gennemførelse
01-06-2011I flere år har erhvervsskolerne gjort en massiv indsats for at dæmme op for frafaldet blandt eleverne. Hvert år udarbejder skolerne en handlingsplan for øget gennemførelse, og EVA undersøger nu skolernes erfaringer med at implementere forskellige indsatser fra handlingsplanerne. Ni skoler med indsatser inden for tre temaer indgår.
Workshopper: Indsatsteori for øget gennemførelse
10-01-2012EVA inviterer i samarbejde med Undervisningsministeriet til et workshopforløb hvor medarbejdere fra erhvervsskolerne kan arbejde med at fokusere og evaluere deres indsatser for at få flere elever godt gennem deres erhvervsuddannelse. Workshopforløbet kan bruges i arbejdet med skolens handlingsplan for 2012.
Evaluering af folkeskolens 10. klasse
12-01-2012Fortsætter elever der tager 10. klasse, i højere grad end andre på en ungdomsuddannelse? Og hvilken betydning har de forskellige typer af 10. klasse for de unges motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse? Det er nogle af de spørgsmål EVA vil søge svar på i en evaluering af folkeskolens 10. klasse.
Grundforløbsprøven på erhvervsuddannelserne
05-09-2011På erhvervsuddannelserne skal alle elever afslutte deres grundforløb med at lave et projekt. Projektet munder ud i en prøve, den såkaldte grundforløbsprøve, som skal give eleverne mulighed for at vise om de har opnået de kompetencer som skal være opfyldt inden eleverne begynder på et af erhvervsuddannelsens hovedforløb. EVA undersøger i 2011 hvordan grundforløbsprøven fungerer.
Evaluering af teamorganisering i gymnasiet
07-02-2012Med gymnasiereformen fra 2005 er lærernes samarbejde om undervisningen af eleverne blevet en formaliseret del af skolernes hverdag. Reformen gør op med den traditionelle opfattelse at lærergerningen er et privat forhold, og betyder at lærerne sammen i team skal tilrettelægge undervisningen, bl.a. i de flerfaglige studieretninger. Denne organisering og samarbejdet i lærerteamene er noget som i sig selv skal læres og tager tid. EVA ser på hvordan skolerne griber opgaven an, og hvordan lærernes erfaringer og vurderinger af teamsamabejdet tegner sig.
Skolepraktik i erhvervsuddannelserne
17-11-2011Skolepraktik er et tilbud til de elever som ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed. Dermed er ordningen et vigtigt bidrag til at realisere målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. EVA evaluerer hvordan erhvervsskolerne arbejder med at skabe gode skolepraktikforløb for eleverne.
Erhvervsuddannelsernes tilbud til stærke elever
03-05-2011Erhvervsuddannelserne skal tilbyde attraktive og tilpassede uddannelsesforløb til alle elever - både elever med behov for særlig støtte og elever med gode forudsætninger for uddannelse som fx har brug for ekstra udfordringer. I dette projekt, der løber fra 2010-2011, vil EVA undersøge hvad man på erhvervsuddannelserne forstår ved elever med gode forudsætninger for uddannelse, og hvilke særlige tilbud de tilbyder til denne elevgruppe.
Forsøg med hf-uddannelse for unge med autismespektrum-forstyrrelser
12-01-2012På forsøgsbasis opretter Aalborg Katedralskole i august 2010 en toårig hf-uddannelse for unge med en diagnose inden for autismespektret. EVA gennemfører en evaluering af forsøget med det formål at belyse om og hvordan det gør det muligt for unge med autiskmespektrumforstyrrelser at gennemføre en hf-uddannelse og dermed opfylde kravene om faglig indsigt, almendannelse og studiekompetence.
Magasin om gymnasiereformen
23-05-2011EVA udgiver i maj 2011 et magasin der samler forskning og debat om gymnasiereformen siden den trådte i kraft i august 2005.
Effekter af gymnasiereformen
08-11-2010To årgange der er dimitteret i henholdsvis 2008 og 2009, har nu gennemført deres gymnasieuddannelse efter at reformen trådte i kraft i 2005. EVA undersøger om reformen har haft en effekt i forhold til dimittendernes studievalg efter gymnasiet og deres frafald fra studiet.
Københavns Kommunes Ungdomsskoles almenundervisning
06-08-2010Dækker ungdomsskolens tilbud behovene hos den 13-18-årige målgruppe? Hvordan kan ungdomsskolen bedst rekruttere elever? Og hvad får eleverne ud af ungdomsskolens almenundervisning? Det er nogle af spørgsmålene i en evaluering af Københavns Kommunes Ungdomssskoles almenundervisning som EVA gennemfører i foråret 2010.
AspIT 2010
18-11-2010Hvordan går det med at indføre AspIT-uddannelsen, som er en erhvervsrettet it-uddannelse for unge med Aspergers syndrom, på andre erhversskoler end Vejle Handelsskole hvor uddannelsen så dagens lys i 2005? Og hvilke erfaringer har man på Vejle Handelsskole hvad angår praktikpladser og job til uddannelsens dimittender? Det skal EVA undersøge i løbet af 2010.
Fastholdelse i uddannelse
17-01-2012AOF Nord har bedt EVA evaluere projektet Fastholdelse i uddannelse – Forsøg med mentorordning. Projektet forsøger med personlige mentorer at støtte unge mellem 18 og 24 år der har særlige personlige og sociale barrierer, gennem deres ungdomsuddannelse. Evalueringen beskriver de udviklede metoder og dokumenterer mulige virkninger af en helhedsorienteret vejledningstilgang der tager udgangspunkt i den unges livssituation.
Studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen
04-03-2011EVA undersøger i en evaluering i 2010 i hvilken grad de studerende er blevet mere studieparate som følge af gymnasiereformen, der netop vil styrke og forny det studieforberedende sigte med de gymnasiale uddannelser.
Sprog- og vejledningsforløb for social- og sundhedshjælperelever
06-01-2010Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har bedt EVA om at evaluere sprog- og vejledningsforløb for social- og sundhedshjælperelever der har et andet modersmål end dansk, og som har behov for at styrke deres dansksproglige kompetencer.
It på erhvervsuddannelserne
24-08-2010EVA gennemfører i 2009-2010 en evaluering af it på erhvervsuddannelserne. Evalueringen vil have et særligt fokus på brugen og udbyttet af it som læringsredskab.

Vi har samlet vores undersøgelser og evalueringer af gymnasiereformen.