EVA har iværksat projektet ”Opsamling og formidling af viden om kvalitet i transnational uddannelse”. Projektets formål er at indsamle og formidle international viden og erfaring med transnationale uddannelser. Projektet undersøger hvilke barrierer og potentialer uddannelsesinstitutioner oplever ved transnationale uddannelser inden for tre områder:
Baggrunden for projektet – ud over lovhjemlen fra 2009 – er at det kan være attraktivt for erhvervsakademier og professionshøjskoler at engagere sig i transnationale uddannelser. Fagligt set giver de transnationale uddannelser fx mulighed for at styrke undervisernes interkulturelle forståelse og mulighed for at blive en del af et større fagligt miljø. Uddannelsesinstitutionerne får mulighed for at indgå mere forpligtende samarbejdsaftaler og evt. udbyde uddannelser på et højere niveau – fx en Master – end de er godkendt til i Danmark. Transnationale uddannelser giver mulighed for at tiltrække andre og måske mere kvalificerede studerende end dem institutionen plejer at tiltrække, og giver de danske uddannelsesinstitutioner mulighed for en alternativ indtægtskilde.
Men på trods af de attraktive muligheder kan der også være en række udfordringer og risici forbundet med transnationale uddannelser for både institutioner og studerende. Fx kan det være en udfordring for en uddannelsesinstitution at sikre kvaliteten af uddannelsens udbud i udlandet, og det kan have store konsekvenser for institutionens omdømme og troværdighed hvis niveauet på de transnationale uddannelser ikke er tilstrækkeligt. Det kan også være en udfordring for institutionen at få de organisatoriske og formelle rammer på plads, herunder at leve op til de juridiske uddannelseskrav i både udlandet og i hjemlandet. Og her viser de internationale erfaringer at det kan være dyrt for institutionerne hvis sådanne problemer opstår.
Projektets resultater offentliggøres i en redskabsorienteret publikation i november 2011. Derudover afholder EVA et dialogmøde for centrale aktører på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
]]>De senere år er der kommet flere krav og forventninger til at de professionsrettede uddannelser arbejder målrettet – både strategisk og i praksis – med deres videngrundlag. Der er kommet mere lovgivning på området, og Undervisningsministeriet har tildelt flere ressourcer til at realisere muligheden for et godt videngrundlag – fx i form af videncentre). Kravet om at styrke videngrundlaget har skabt mange projekter på uddannelser og institutioner, og det har vigtige implikationer for hvordan institutionerne samarbejder med hinanden og med fx erhvervsliv og organiserer deres faglige miljøer.
Men i realiteten er det vanskeligt for institutionerne at vide hvordan de egentlig skal arbejde med deres videngrundlag, og der mangler samlet viden om hvordan de arbejder med videngrundlag.
EVA’s undersøgelse afdækker hvordan erhvervsakademier og professionshøjskoler strategisk og i praksis arbejder med videngrundlag. Formålet er at indkredse og definere hvad kernen i et ”videngrundlag” er. Der findes i dag ingen samlet viden om hvordan institutionerne lever op til kravet om et videngrundlag.
Undersøgelsen bygger på en række interviews med medlemmer af Professionshøjskolens Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler samt med andre relevante videnspersoner fra sektoren. Desuden gennemfører EVA 4-6 casestudier på mindst tre uddannelsesinstitutioner. Vi udvælger også en gruppe eksperter der blandt andet skal være med til at kvalificere vores konklusioner.
Undersøgelsen munder ud i en rapport som udgives i slutningen af 2012.
Få mere information om projektet i projektbeskrivelsen .
]]>
EVA's analyse skal afdække hvilke behov og hvilken relevans denne nye type uddannelse vil have set i sammenhæng med de eksisterende muligheder i form af diplom-, master- og kandidatuddannelser.
Første skridt har været at fastlægge hvordan analysen skal gribes an. EVA's forslag til en analyse-ramme har været i høring hos interessenter. Den endelige version af analyse-rammen finder du her.
I analysen vil EVA skelne mellem fagligt-politisk orienterede holdninger til professionsmasteruddannelser og mere arbejdsmarkedsnære vurderinger af behov for viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem professionsmasteruddannelser. Analysedesignet vil omfatte fem forskellige aktiviteter til data- og informationsindsamling:
1. Desk-research på eksisterende positionspapirer, arbejdsmarkedsanalyser mv.
2. Kortlægning af internationale erfaringer med tilsvarende uddannelser
3. Kontakt til centrale interessenter om vurdering af behov og relevans mv.
4. Undersøgelse af behov og relevans i kommuner og regioner
5. Selvvurdering af faglige miljøers bæreevne på professionshøjskolerne.
De centrale interessenter på området, det vil sige Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Universiteter, Danske Regioner, KL, FTF, AC, Ingeniørforeningen, DI og Indenrigs- og Sundhedsministeriet / Sundhedsstyrelsen, vil løbende og i omfattende omfang blive inddraget.
Den færdige analyse, der sammenfatter resultaterne af data- og indformationsindsamlingen, skal efterfølgende drøftes af partierne bag aftalen om professionshøjskoler for videregående uddannelser (fra 2007).
I maj 2011 drøftede partierne status for aftalen: Læs tillæg til aftale om professionshøjskoler på UVM's hjemmeside her.
I bemærkningerne til lov om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser står at det skal ”overvejes, om der skal gives mulighed for inden for videreuddannelsessystemet for voksne at etablere professionsmasteruddannelser”.
]]>Konkret er det seks uddannelser og seks udbud af uddannelserne:
Flyvevåbnets Officersskole ansøger om tre nye uddannelser og tilhørende udbud, nemlig uddannelserne til:
Søværnets Officersskole ansøger om to nye uddannelser og tilhørende udbud;
Hærens Officersskoleansøger ansøger om en ny uddannelse og tilhørende udbud af uddannelsen:
Akkrediteringsvurderingerne af grundofficeruddannelserne til nye professionsbacheloruddannelser og udbud af dem bliver gennemført med hjemmel i loven om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og loven om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.
De kriterier som ligger i grund for vurderingerne i akkrediteringerne, ligger i akkrediteringsbekendtgørelsen der er trådt i kraft 1. juli 2008. Du finder kriterierne her .
Inspireret af de gode erfaringer med at sætte fokus på frafald der er fra erhvervsskolerne, vil EVA med denne undersøgelse sætte fokus på hvordan professionshøjskolerne kan arbejde med at undersøge frafald.
Formålet med undersøgelsen er at give professionshøjskolerne inspiration til at bruge redskaber til at undersøge frafald på en systematisk og for institutionerne meningsfuld måde. Således skal projektet bidrage til at kvalificere skolernes brug af redskaberne og til at videreudvikle skolernes praksis omkring brugen af undersøgelser i forbindelse med frafaldsbekæmpelse.
Undersøgelsen fokusere på:
EVA laver et inspirationsmateriale til studievejledere, ledere og undervisere på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Materialet skal beskrive en række cases og konkrete eksempler på hvad man konkret gør på uddannelsesinstitutioner for at nedbringe frafaldet. Det kommer til at indeholde beskrivelser af tiltag og institutionernes egne vurderinger af hvor godt tiltagene virker. Materialet taler ind i en virkelighed hvor uddannelserne gør rigtig meget og mange forskellige ting for at holde på de studerende, men samtidig er det sjældnere at de gode erfaringer overføres på tværs af uddannelsesinstitutionerne.
Materialet bliver offentliggjort efteråret 2011.
Læs mere om projektets indhold og metode i projektbeskrivelsen.
]]>
Den auditeringsmodel som EVA udvikler, skal afprøves sammen med en uddannelsesinstitution; professionshøjskolen VIA er valgt til den opgave. Dvs. at de kriterier for godt kvalitetsarbejde der indgår i auditeringskonceptet, bliver testet af institutionen, og at auditeringskonceptet kan justeres så det fremover bedst muligt vil kunne støtte erhvervsakademier og professionshøjskoler i deres kvalitetsarbejde.
I en auditering undersøger man uddannelsesinstitutionens egne mekanismer til at sikre kvalitet og vurderer hvordan de bliver anvendt til at dokumentere og udvikle uddannelsernes kvalitet. En auditering lægger altså vægt på institutionens eget ansvar for at sikre kvaliteten. Dvs. man ser på om institutionen har forudsætningerne for høj kvalitet i orden, og om den er god til at gennemføre kvalitetsarbejdet og udnytte resultaterne konstruktivt.
En auditering har i høj grad fokus på udvikling og læring frem for på kontrol af standarder, og den resulterer typisk i anbefalinger til forbedringer på institutionen. Men en auditering kan også munde ud i en afgørelse om institutionen som helhed lever op til kriterier for kvalitetsarbejde – og lede til at institutionen formelt får rettigheder til fx at selvakkreditere sine uddannelser; da vil man oftest kalde den for en institutionsakkreditering.
EVA har tidligere i to omgange arbejdet med at udvikle auditeringskoncepter. Første gang var med auditeringer af hhv. Danmarks tekniske Universitet, Københavns Universitet og Det teologiske Fakultet ved Århus Universitet i perioden fra 2003-05. I 2006 blev disse erfaringer brugt til at udvikle anden generation af et auditeringskoncept som blev tilpasset de europæiske standarder for kvalitetssikring af uddannelsesinstitutioner (ESG) samt til universitetslovens bestemmelser. Det kommende auditeringskoncept er derfor det tredje i rækken; denne gang tilpasset professionshøjskolers og erhvervsakademiers virkelighed.
Læs den fulde projektbeskrivelse her
Læs mere om auditering som metode her
Læs mere om kvalitetssikring af videregående uddannelse i Europa her.
]]>Muligheden gælder for uddannelsesudbud på Undervisningsministeriets område, dvs. erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelse og diplomuddannelser.
Akkrediteringer af udbud i udlandet følger som udgangspunkt de samme regler som ved akkreditering af uddannelser og udbud i Danmark, men forløb og kriterier er tilpasset den præmis at udbuddene finder sted i udlandet.
Med baggrund i akkrediteringsloven fra marts 2007 skal alle nye og eksisterende videregående uddannelser akkrediteres, dvs. det skal vurderes om uddannelserne lever op til en række på forhånd fastlagte kriterier. For udbud i udlandet er der en særlig lov. Lovgrundlag finder du her.
Forløbet i en akkreditering af en ny uddannelse eller et nyt udbud består helt overordnet af fire trin:
1. Screening (Undervisningsministeriet)
2. Akkrediteringsvurdering (EVA)
3. Akkrediteringsafgørelse (Akkrediteringsrådet)
4. Godkendelse (Undervisningsministeriet).
De kriterier som ligger i grund for vurderingerne i akkrediteringerne, finder du forklaret på engelsk i vejledningen til akkreditering af udbud i udlandet.
Guidelines on accreditation of Danish transnational HE programmes.
]]>EVA deltager i det svenske Högskoleverkets konference "Högre utbildning formar individ och samhälle" den 14.-16. marts 2011 i Malmø. EVA står for en session med titlen "Stakeholder cooperation within the Nordic agencies for quality assurance in higher education - similarities, differences and good examples".
Læs mere om Högskoleverkets konference og tilmeld dig her.
også på INQAHEE's konference 4.-7. april 2011 holder EVA oplæg om interessentinddragelse.
Læs mere om INQAHEE-konferencen her.
Endelig præsenterer EVA projektets resultater NOQA's møde i Reykjavik i maj 2011.
]]>Undersøgelsen vil både kunne give et nationalt billede af den nye læreruddannelses faglighed og præsentere en række konkrete eksempler på hvordan forskellige indsatser har virket og er blevet implementeret.
Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i den indikatormodel for styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen som EVA tidligere har udviklet for Undervisningsministeriet og følgegruppen for den nye læreruddannelse.
EVA sender et rapportudkast til følgegruppen for læreruddannelsen 1. august 2011. Udkastet indeholder et analysearbejde af 19 indsatser i den nye læreruddannelse. Følgegruppen vil i løbet af efteråret behandle rapportens indhold og vurdere effekten af de indsatser som undersøges.
Følgegruppens arbejde, som denne undersøgelse indgår i, offentliggøres i januar 2012.
]]>Den første halvdel af EVA-undersøgelsen vil bestå af seks fokusgruppeinterview. Formålet med interviewene er at finde styrker og svagheder ved uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium. Bl.a. vil to af fokusgrupperne være med MGK-studerende der ikke går på Det Jyske Musikkonservatorium, men som er mulige studerende. De vil bl.a. bliver spurgt om hvad de mener taler for og imod en uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i forhold til andre relaterede uddannelser.
Anden halvdel af undersøgelsen ligger i forlængelse af fokusgruppeinterviewene og vil være en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige personer der i 2009 søgte optagelse på en konservatorieuddannelse i Danmark. Det vil sige både ansøgere der søgte optagelse ved Det Jyske Musikkonservatorium og ved andre musikkonservatorier i Danmark.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er bl.a. at få viden om de studerendes overvejelser i forbindelse med valg af studium samt at høre deres mening om uddannelserne på Det Jyske Musikkonservatorium.
Resultaterne af den samlede undersøgelse bliver præsenteret i en rapport der især vil fokusere på forskellene mellem de studerende på Det Jyske Musikkonservatorium og de studerende på andre konservatorieuddannelser.
]]>Akkrediteringsvurderingerne af forslaget til ny professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed og et nyt udbud af uddannelsen bliver gennemført med hjemmel i loven om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og loven om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.
De kriterier som ligger i grund for vurderingerne i akkrediteringerne, ligger i akkrediteringsbekendtgørelsen der er trådt i kraft 1. juli 2008. Du finder kriterierne her .
Vi holder informationsmøder forud for hver runde akkreditering af nye uddannelser og udbud. Informationsmøderne henvender sig til de personer der arbejder med akkrediteringsansøgninger, og som planlægger at indsende ansøgninger.
]]>EVA's undersøgelse skal lavere data om to centrale forhold:
- Arbejdsmarkedets nuværende og kommende kompetence- og kvalifikationsbehov.
- Aftageres og dimittenders betragtninger om hvorvidt socialrådgiveruddannelsen opfylder disse kompetence- og kvalifikationsbehov.
Undersøgelsen skal altså munde ud i et datamateriale der giver et samlet billede af hvordan aftagere og dimittender fra socialrådgiveruddannelsen vurderer kompetence- og kvalifikationsbehovet i forhold til aktuelle og fremtidige opgaver for socialrådgivere.
Undersøgelsen bygger på desk research af eksisterende arbejdsmarkedsstatistik og anden relevant dokumentation, på en arbejdsgangsanalyse i to kommuner, interview med udvalgte videnspersoner, reflekterende team med aftagere og dimittender samt på en spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere på ledelsesniveau.
]]>EVA gennemfører en række undersøgelser og analyser for Undervisningsministeriet af frafaldet på den nye læreruddannelse. Undersøgelserne består af tre elementer:
Undersøgelsen skal tegne en profil af den årgang der startede på læreruddannelsen i 2009. Via registerdata indhenter EVA oplysninger om de studerende for at kortlægge de grundlæggende karakteristika ved de studerende og afdække hvorfor de studerende søger ind på uddannelsen, deres sociale relationer osv. Derudover skal undersøgelsen indsamle information om studiemiljø og om de indsatser professionshøjskolerne gør for at forebygge at de studerende falder fra.
Denne delundersøgelsen er offentliggjort i et notat i maj 2010.
Undersøgelsen skal afdække de studerendes egne forklaringer på hvorfor de ikke fuldfører uddannelsen. Det skal den fordi EVA gerne vil afdække de faktorer de studerende selv angiver som grunden til frafaldet - også for at kunne sammenligne de studerendes egne forklaringer med de grunde man normalt giver som forklaringen på frafald.
Spørgeskemaundersøgelsen gentages flere gange i projektes løbetid frem til 2012 for løbende at samle op.
Undersøgelsen er statistisk analysere de mønstre der er i de studerendes frafald for at finde årsagerne og for at afdække om den nye læreruddannelse har haft en effekt i forhold til at begrænse frafaldet. Undersøgelsen baserer sig på data om de studerende og om evt. frafaldstidspunkt, en analyse via en statistisk model og en effektanalyse via en matchinggruppe.
Undersøgelsen gennemføres primo 2010 til november 2012.
Du kan læse de tre projektbeskrivelser for det samlede projekt i boksen til højre.
]]>Samlet set er formålet med undersøgelsen at besvare følgende spørgsmål
Undersøgelsen omfatter følgende elementer:
Du kan læse mere om undersøgelsen via linket til projektbeskrivelsen øverst til højre.
Rapporten er offentliggjort 3. december 2010 - download den fra den blå boks til højre.
Efter offentliggørelsen af rapporten er Syddansk Universitet (SDU) blevet opmærksom på at de udbød 29 engelsksprogede uddannelser i studieåret 2009-10 - og ikke 19 som de tidligere har oplyst. Det betyder at det samlede antal engelsksprogede uddannelser er 203 uddannelser og ikke 193 uddannelser som vi skriver i rapporten. Du finder en ny oversigt fra SDU i den blå boks til højre.
]]>