EVA har vurderet 22 indsatser som hver især er knyttet til et af følgende fire temaer:
]]>
Der var to formål med pilotauditeringen:
Læs om erfaringerne og overvejelserne som notatet samler.
]]>]]>
The main purpose of the site visit is to serve as a source of information that can be used for verification and/or exploration of the written information received beforehand.
In addition, from an overall perspective, the structures of the site visits show strong similarities. All agencies use expert panels that have received training; at the visits, the experts meet with management, staff and students; and the data from the site visit is reflected in the assessments and used in the reports.
Thus, one conclusion is that the overall structures and purposes of the site visits are similar across the Nordic countries. As noted in the introduction, this is not so surprising, since it shows compliance with the European Standards and Guidelines.
Major differences do exist between the ways the agencies organise their site visits. Some of these can be directly related to the evaluation procedure followed, e.g. in audits, the site visits stretch over several days, whereas accreditation site visits are usually conducted in one day. However, differences in organisation approaches cannot be fully explained by the differences between accreditation, evaluation or audit procedures. Matters such as the inherent focus of systems on enhancement or control, and established practices within the agencies do also play a part as explanatory factors.
]]>
De tre dimensioner er samtidig relevante når uddannelsesinstitutionerne ønsker at kvalitetssikre de engelsksprogede uddannelser.
Undersøgelsen viser desuden at der især er to forhold som det er relevant at se på når det handler om uddannelsernes udfordringer. Det ene er sproglige udfordringer for undervisere og studerende, og det andet er mødet mellem forskellige kulturelle baggrunde og læringstraditioner.
Derudover konkluderer vi at engelsksprogede uddannelser skaber et udbytte for uddannelsesinstitutionerne i form af internationale studiemiljøer og for de studerende i form af interkulturelle kompetencer.
]]>
]]>
Hovedparten af underviserne og de studerende på kandidatuddannelserne er tilfredse med det faglige niveau af den engelske undervisning, men en mindre gruppe blandt undervisere og studerende mener dog at det faglige niveau forringes når undervisningen foregår på engelsk frem for på dansk.
På den positive side kan engelsksprogede uddannelser tiltrække udenlandske forskere, undervisere og studerende. Og når den engelsksprogede undervisning er af høj kvalitet, kan de studerende få en bredere faglig indsigt og flere internationale kontekster og eksempler forærende.
Omvendt peger nogle studerende og undervisere på en del af undervisere ikke har tilstrækkelige engelskkompetencer til at formidle det faglige stof, og at nogle undervisere mangler pædagogiske kompetencer og ikke tilpasser deres undervisning til en international studentergruppe. Og så har ikke alle studerende gode nok engelskkompetencer til at kunne tale og skrive akademisk engelsk og deltage aktivt i diskussioner.
Ekspertgruppen der står bag de faglige vurderinger i rapporten, mener at universiteterne bør arbejde på at opkvalificere de manglende kompetencer hos undervisere og studerende så de ikke forringer undervisningens faglige kvalitet.
Undersøgelsen bygger fire forskellige elementer.
Universiteterne udbyder 193 kandidatuddannelser på engelsk hvoraf 41 af uddannelserne også udbydes på dansk. Siden 2007 er der antallet af engelsksprogede kandidatuddannelser steget med 39.
]]>]]>
Sammenfattende er det ekspertpanelets vurdering at indgangsårets fire fagområder generelt og meget entydigt ligger på et niveau svarende til VVU-gradens niveau.
]]>Rapporten bygger primært på en spørgeskemaundersøgelse der blev givet til samtlige personer der ansøgte om en plads på en konservatorieuddannelse i Danmark i 2009. Fokusgruppeinterviewene, der omhandler styrker og svagheder ved uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium, bliver inddraget i rapporten som supplement til spørgeskemaundersøgelsen.
Rapportens overordnede konklusion er at der ikke er behov for store forandringer af uddannelserne ved Det Jyske Musikkonservatorium. Det vigtigste er at Det Jyske Musikkonservatorium bliver bedre til at formidle og markedsføre uddannelserne. Undersøgelsen peger især på at hjemmesiden kan forbedres. Men undersøgelsen viser også at der er forskel på de klassiske og de rytmiske konservatoriestuderendes behov og ønsker i forhold til en konservatorieuddannelse. Fx går de klassiske konservatoriestuderende mere op i at underviserne har et "navn", mens de rytmiske studerende lægger større vægt på at en konservatorieuddannelse giver adgang til et større netværk, og at de får SU for at modtage kvalificeret undervisning, spille musik og dygtiggøre sig. Fælles for de klassiske og rytmiske konservatoriestuderende er at flere af dem gerne så at der bliver oprettet et studenterorkester på Det Jyske Musikkonservatorium, og at Det Jyske Musikkonservatorium bliver bedre til at informere om krav og regler i forbindelse med optagelsesprøven.
]]>Rapporten henvender sig derfor til dem der har interesse i de maritime professionsbacheloruddannelser, men vi håber også at den kan være til inspiration for mange andre der arbejder med uddannelser.
]]>
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er, bl.a. ved at spørge om de studerendes motivation for at starte på læreruddannelsen og om deres forventninger til læreruddannelsen, at give nuanceret sæt af forklarende variable end det der fremgår af Danmarks Statistiks registre. Samtlige spørgsmål i spørgeskemaet er derfor udarbejdet med udgangspunkt i hypoteser der alle er opstillet med henblik på at forklare frafald.
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik i september 2009.
]]>