Underviseren som e-moderator
Gode digitale læringsforløb kræver ifølge Gilly Salmon, at underviseren følger deltagerne tæt. Undervisere skal være det, hun kalder en e-moderator. Det indebærer, at de aktivt skal facilitere deltagernes interaktion med stoffet og hinanden.
”Hvis man vil sikre, at deltagerne får et højt læringsudbytte og fastholdes i de digitale forløb, er det vigtigt, at deres lærerprocesser løbende understøttes af underviseren,” forklarer Gilly Salmon.
I praksis betyder det, at underviseren forud for undervisningen udvikler e-tiviteter, som deltagerne skal gennemføre. Undervejs i forløbet skal underviseren understøtte deltagerne i arbejdet med og samarbejdet om e-tiviteterne, fx ved at lægge op til diskussioner, følge op på dem og evt. kvalificere dem fx perspektivere deltagernes bidrag.
I starten af læringsforløbet er det vigtigt, at e-moderatoren er synlig og sørger for, at alle er med og gradvist lærer læringsplatformen og de forskellige redskaber at kende. Undervejs skal e-moderatoren understøtte, at deltagerne også lærer hinanden at kende, så de kan samarbejde.
Det er en central opgave for underviseren at have fokus på, om deltagerne er fortrolige med de digitale redskaber, der bruges, og med arbejdsformen. Det er ikke nok at forklare deltagerne hvad de skal gøre, underviseren skal løbende have blik for, hvordan deltagerne arbejder med stoffet, om de opnår forløbets læringsmål, og hvordan de kan understøttes i dette.
Ifølge professor, Gilly Salmon kan man sammenligne e-læringsforløb med et træningscenter, hvor underviseren indtager rollen som deltagernes personlige træner.
”Underviseren skal sikre, at deltagerne får den træning, der imødekommer deres individuelle behov. Noget er holdtræning, hvor deltagerne skal gøre noget sammen med andre, andre gange er der behov for individuel træning og sparring,” forklarer Gilly Salmon.
Den tætte individuelle opmærksomhed betyder, at der er grænser for, hvor store hold en underviser kan håndtere. Det største forløb, Gilly Salmon har været tilknyttet, havde næsten 1200 studerende. Her var det nødvendigt at opdele de studerende i hold af 25 studerende, som fik hver deres e-moderator.
”Fordelen ved den type digitale læringsforløb er, at man kan nøjes med ét design. Men det kræver, at der er e-moderatorer, som kan lede og understøtte de enkelte deltagere tæt hele vejen igennem forløbet. Tilstedeværelsen af en god e-moderator er afgørende for at sikre kvaliteten i læreprocessen og minimere frafaldet,” siger Gilly Salmon.
Kompetenceudvikling skal støtte underviserne i at designe digitale læringsforløb
Ifølge Gilly Salmon er det en forudsætning for udviklingen af gode e-læringsforløb, at underviserne giver slip på den måde, de normalt underviser på i de analoge læringsforløb. Det er ikke nok, bare at hjælpe underviserne med at digitalisere det eksisterende materiale. De skal derimod klædes på, så de kan re-designe deres undervisningsforløb og udvikle og facilitere relevante e-tiviteter. Underviserne skal lære at tænke i læringsdesign for det samlede digitale forløb og sammensætte e-tiviteter, som understøtter, at den ønskede læring finder sted.
Derfor har Gilly Salmon udviklet Carpe Diem, som er et koncept for kompetenceudvikling af undervisere gennem workshops. Her lærer de at re-designe deres læringsforløb som e-læringsforløb og afprøve dem sammen i teams.
”Mange undervisere, som skal overgå til at undervise i digitale forløbe, har deres primære erfaringer fra analoge læringsforløb. Derfor kan man ikke forvente, at de uden hjælp kan forestille sig, udvikle og facilitere gode digitale forløb. De skal have tid, rum og redskaber til at forestille sig, at deres undervisning kan være anderledes,” forklarer Gilly Salmon.
I sine workshopper arbejder hun med, at underviserne skal visualisere den fremtid, deres studerende møder om ti år. Gilly Salmon fortæller, at øvelsen får underviserne til at reflektere over, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, så den gavner deres studerende bedst muligt.
”Det er afgørende, at underviserne selv kommer frem til, at deres undervisning skal re-designes. Det, jeg kan hjælpe med, er at skabe rammerne for, at de gør sig den slags overvejelser,” siger hun.
Ud over arbejdet med workshopper, har Gilly Salmon også gode erfaringer med at bruge mentorer, som giver underviserne løbende sparring i forhold til udviklingen af deres undervisning.
”Læring forudsætter, at vi øver os. Det gælder både for deltagere og undervisere. Gode læreprocesser skal give os nye erfaringer og gøre os i stand til at oversætte erfaringerne til vores egen kontekst,” siger Gilly Salmon og forklarer, at kompetenceudvikling derfor skal give underviserne mulighed for at få nye ideer, udvikle og afprøve digitale forløb så de får erfaringer, de kan oversætte til deres egen undervisning.
Underviseren erstattes ikke, men suppleres af kunstigt intelligente løsninger
Den teknologiske udvikling og de digitale muligheder i undervisningen kan foranledige én til at tro, at underviseren, bliver overflødig. Det mener Gilly Salmon ikke kommer til at ske, men underviserrollen vil ændre sig – især med udbredelsen af kunstigt intelligente løsninger i forskellige undervisningssituationer.
For tiden er den engelske professor involveret i afprøvningen af forskellige læringsteknologier baseret på kunstig intelligens. Det er digitale eksamensvagter, som skal forhindre snyd ved online eksamen, chat-bots, der skal besvare hyppigt stillede spørgsmål samt humanoide robotter, som kan interagere med deltagerne.
”Jeg tror ikke, at løsninger baseret på kunstig intelligente på det niveau, de er på i dag, kan erstatte den menneskelige underviser, men kunstig intelligens kan være en god løsning på visse opgaver. Fx mindsker chat-bots den tid, mine kolleger og jeg normalt bruger på at besvare de samme praktiske spørgsmål igen og igen. Så kan vi i stedet bruge vores tid på vigtigere læringsaktiviteter,” forklarer Gilly Salmon.
På en af de uddannelser, hun er tilknyttet, er det i dag op imod 40 procent af de studerendes praktiske spørgsmål, som besvares af en såkaldt chat-bot. Hun bruger stadig den samme mængde tid med sine studerende, men chat-botten gør, at hun ikke skal bruge tid på at besvare spørgsmål om fx afleveringsfrister. I stedet har hun tid til at give mere individuel feedback til sine studerende.
Gilly Salmon har lovende erfaringer med at bruge såkaldt humanoide robotter i forløb for personer med forskellige typer af funktionsnedsættelser. Det kan fx være folk med autisme, som relaterer bedre til robotter end mennesker. For Gilly Salmon er det dog svært at forestille sig, at der ikke skal være en underviser af kød og blod i et online læringsmiljø.
”På grund af robotterne bliver fx autister i stand til at lære ting, de ikke har kunnet lære tidligere, så der er helt sikkert store potentialer i brugen af humanide robotter i undervisningen. Men spørger du mig, om de på sigt erstatter mennesket som underviser, så er mit svar nej, det gør de ikke,” siger Gilly Salmon.
Dog understreger hun, at vi står overfor nye muligheder med fremkomsten af kunstig intelligens i undervisningen. Systemer, som kan lære og udvikle sig automatisk, så de ikke længere skal programmeres til at gøre noget bestemt. Derfor er det ifølge Gilly Salmon umuligt at forudsige, hvor langt udviklingen vil gå, og hvad der kommer til at ske i fremtiden.
”Hvem ved? Jeg vil ikke love, at det aldrig kommer til at ske, men jeg tror bestemt ikke, at det sker inden for en overskuelig fremtid.”