EVA's analyse skal afdække hvilke behov og hvilken relevans denne nye type uddannelse vil have set i sammenhæng med de eksisterende muligheder i form af diplom-, master- og kandidatuddannelser.

Analysedesign

Første skridt har været at fastlægge hvordan analysen skal gribes an. EVA's forslag til en analyse-ramme har været i høring hos interessenter. Den endelige version af analyse-rammen finder du her.

I analysen vil EVA skelne mellem fagligt-politisk orienterede holdninger til professionsmasteruddannelser og mere arbejdsmarkedsnære vurderinger af behov for viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem professionsmasteruddannelser. Analysedesignet vil omfatte fem forskellige aktiviteter til data- og informationsindsamling:

1.      Desk-research på eksisterende positionspapirer, arbejdsmarkedsanalyser mv.

2.      Kortlægning af internationale erfaringer med tilsvarende uddannelser

3.      Kontakt til centrale interessenter om vurdering af behov og relevans mv.

4.      Undersøgelse af behov og relevans i kommuner og regioner

5.      Selvvurdering af faglige miljøers bæreevne på professionshøjskolerne.

De centrale interessenter på området, det vil sige Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Universiteter, Danske Regioner, KL, FTF, AC, Ingeniørforeningen, DI og Indenrigs- og Sundhedsministeriet / Sundhedsstyrelsen, vil løbende og i omfattende omfang blive inddraget.

Politisk drøftelse efterfølgende

Den færdige analyse, der sammenfatter resultaterne af data- og indformationsindsamlingen, skal efterfølgende drøftes af partierne bag aftalen om professionshøjskoler for videregående uddannelser (fra 2007).

I maj 2011 drøftede partierne status for aftalen: Læs tillæg til aftale om professionshøjskoler på UVM's hjemmeside her.

I bemærkningerne til lov om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser står at det skal ”overvejes, om der skal gives mulighed for inden for videreuddannelsessystemet for voksne at etablere professionsmasteruddannelser”.

Der er en lang række komplekse faktorer som har betydning for de kortuddannedes deltagelse i uddannelsesaktiviteter. Mødet med uddannelsessystemet – i tilfældet her AMU – er ikke den eneste faktor med betydning for motivationen for og incitamentet til fortsat uddannelse. Også personlige og familiemæssige forhold og ikke mindst virksomhedernes strategier og praksis mht. kortuddannedes kompetenceudvikling betyder noget.

Projektets grundpiller

Projektets ene grundpille er derfor en omfattende registerundersøgelse der på statistisk grundlag skal belyse de faktorer der kan forklare kortuddannedes valg af fortsat uddannelse. Med udgangspunkt i registerundersøgelsen identificeres et antal AMU-udbydere hvor forholdsvis mange kortuddannede fortsætter med anden uddannelse. Casebesøg på de pågældende institutioner udgør projektets anden grundpille for at belyse hvad man der gør for at fremme uddannelse af kortuddannede. I forlængelse af dataindsamlingen afholder EVA et seminar med deltagelse af repræsentanter for AMU-udbydere, efteruddannelsesudvalg m.fl. for at drøfte hvordan AMU kan bidrage til at fremme fortsat uddannelse af kortuddannede.

Resultaterne, herunder anbefalinger til de relevante aktører, vil blive formidlet dels i en rapport som offentliggøres ultimo marts 2012, dels via oplæg.

Læs hele projektbeskrivelsen her.

Med udgangspunkt i en rundspørge til VUC'er, erhvervsakademier og professionshøjskoler vil EVA's undersøgelse give et overblik over e-læring og blended learning inden for almen og videregående voksen- og efteruddannelse - forstået som muligheden for at gennemføre uddannelse og undervisning vha. informations- og kommunikationsteknologi. Desuden sætter undersøgelsen fokus på hvorfor institututionerne anvender eller ikke anvender e-læring mv.

Design

Undersøgelsen omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt relevante kontaktpersoner på VUC'er, erhvervsakademier og professionshøjskoler og en interviewundersøgelse blandt udvalgte respondenter fra spørgeskemaundersøgelsen.

• at tegne et billede af virksomheders brug af AMU
• at få virksomhedernes vurdering af om udbuddet af eksisterende uddannelser i AMU-systemet matcher virksomhedernes efteruddannelsesbehov.

Undersøgelsen skal ses i lyset af EVA's evaluering af AMU fra 2008. Den afdækkede blandt andet at 31 % af virksomhederne oplevede at de havde uddannelsesbehov de ikke kunne få dækket i AMU-systemet – både hvad angik deres faglærte og ufaglærte medarbejdere - og at der, særligt blandt mindre virksomheder, var et manglende kendskab til mulighederne i AMU-systemet.

Siden evalueringen er der gennemført en ny struktur for styring og udbud af AMU der skal sikre både kvaliteten i udbuddet og den regionale dækning i forhold til virksomhedsbehov, herunder i yderområderne.

Resultaterne fra den kommende undersøgelse sammenholdes med resultaterne fra EVA's evaluering af AMU fra 2008, så der tegnes et billede af den udvikling der har været i perioden.

En af de store udfordringer for FVU er at rekruttere de voksne deltagere. Erfaringer viser at relevante og fleksible tilbud tæt på de potentielle brugere er en vigtig faktor, og at en stor del af målgruppen har kontakt til de erhvervsrettede uddannelser. Derfor er samspillet mellem uddannelser, virksomheder og VUC'er en vigtig brik i indsatsen for at få flere til at benytte FVU.

Evalueringen af FVU sigter mod at vurdere VUC'erne rolle i samarbejde med andre udbydere af FVU, herunder ikke mindst udbyderne af AMU, om at styrke indsatsen over for voksne der har svært ved at læse, skrive og regne. Evalueringen vil blandt andet søge svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan har aktiviteten gennem årene udviklet sig både samlet set og hos de enkelte VUC’er og øvrige udbydere?
• Hvem deltager i FVU, herunder i forhold til køn, alder, uddannelse, bopæl, etnicitet og tilknytning til erhverv og arbejdsmarked? Er der tale om ændringer over tid med hensyn til deltagelsen i FVU?
• Hvordan er indsatsen organiseret på de enkelte VUC’er?
  Hvordan samarbejder VUC’er og øvrige udbydere af FVU, herunder erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i forhold til at fremme FVU-aktiviteten?
• Hvilke initiativer har VUC’erne igangsat for at fremme aktiviteten og hvordan vurderer VUC’erne at disse påvirker FVU-aktiviteten?
• Hvilke svage og stærke sider har det nuværende styringssystem i forhold til at fremme FVU?

Politisk var aftalen motiveret af at man gennem bedre ledelseskompetencer kunne skabe bedre offentlige institutioner - bedre børnehaver, skoler og plejehjem - og i sidste ende få mere tilfredse borgere.

Formålet med EVA's evaluering er at få viden om hvordan de efteruddannede offentlige ledere oplever at uddannelsen virker. Styrker uddannelsen ledernes evne til at håndtere ledelsesopgaverne? Er den værdifuld i deres hverdag når de skal håndtere konflikter og kommunikere med medarbejdere, lederkolleger og borgere?

Den viden som evalueringen giver, skal give politiske beslutningstagere i kommuner og ministerier indsigt i hvordan lederuddannelserne virker, og på hvilke områder der kan ske forbedringer. Evalueringen skal også kunne bruges af institutioner som udbyder lederuddannelser.

Evalueringens metode

Undersøgelsen består af tre dele:

• en spørgeskemaundersøgelse
• en registerundersøgelse
• fokusgruppeinterview.

Ledere der deltager i undersøgelsen, har gennemført et eller flere uddannelsesmoduler i enten den offentlige lederuddannelse eller diplomuddannelsen i ledelse eller har taget hele uddannelsen i årene 2008-2010. Undersøgelsen fokuserer på de offentlige lederes egen vurdering af betydningen af lederuddannelsen - det er vanskeligt at evaluere den isolerede effekt af lederuddannelserne.  

Spørgeskemaundersøgelsen

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bruger EVA et begreb om ledelsespraksis ud fra formål og læringsmål for de obligatoriske moduler på lederuddannelserne. Temaerne fra modulerne er:

• Kommunikation
• Personligt lederskab
• Personaleledelse
• Udvikling, forandring og innovation
• Kvalitet, resultater og effekt i forhold til borgere og brugere
• Organisation og styring.

Registerdata om antal deltagere

Registerundersøgelsen klarlægger hvem og hvor mange der tager lederuddannelserne.

Hvert enkelt VEU-center fungerer som en fælles indgang for de virksomheder, medarbejdere og borgere som bruger efter- og videreuddannelsessystemet. Det håber man på skaber et større overblik over de uddannelsesudbud der findes i de forskellige områder.

EVA's evaluering følger de nye VEU-centre fra 2010 til 2012. Evalueringen skal både vurdere hvordan intentionerne med loven indfries, og hvilken effekt centrene har på udbuddet og aktiviteten på AMU og FVU. EVA følger dermed VEU-centrenes arbejde med at definere deres arbejdsopgaver fra den tidlige start.

Evalueringen er opdelt i tre faser. Se projektbeskrivelsen for en nærmere beskrivelse af de enkelte faser.

Første delevaluering udkom i slutningen af 2010. Læs rapporten her.

Anden runde af evalueringen løber fra 2011-2012. Den anden delevaluering ser bl.a. på centrenes effekt i forhold til udbuddet og aktiviteten inden for AMU og FVU. Evalueringen skal også bidrage til at udvikle og kvalificere den måde VEU-centrene fungerer på.

Læs projektbeskrivelsen om den anden delevaluering her.

Vurdering og anerkendelse af realkompetencer kan styrke virksomhedernes viden om de ansattes kompetencer og dermed identificere uddannelsesbehov og føre til en mere målrettet brug af uddannelse. Samtidig kan anerkendelse af realkompetencer medvirke til at flere borgere kan bidrage mere aktivt til det danske samfund.

Anerkendelse af en persons realkompetencer kan også åbne nye muligheder for den voksne i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Fx kan anerkendelse af realkompetencer betyde at man kan blive optaget på en uddannelse selvom man måske ikke opfylder de formelle adgangskrav, man kan få afkortet et uddannelsesforløb eller opnå en særlig tilrettelæggelse af dette.

Der foregår i disse år et stort arbejde både i Danmark og internationalt med at fremme livslang læring og med at styrke koblingen mellem den læring der finder sted i uddannelsessystemet, og den læring der foregår andre steder.

Inspiration fra Norden

I de andre nordiske lande har man en længere erfaring med formel anerkendelse af realkompetencer end vi har i Danmark, og EVA gennemfører nu en undersøgelse af praksis i vores nordiske nabolande - en undersøgelse som vil kunne tjene til inspiration for den videre udvikling af anerkendelse af realkompetencer i Danmark.

Typer af uddannelsesinstitutioner der indgår i undersøgelsen

• VUC'er og evt. andre uddannelsesinstitutioner der udbyder avu
• VUC'er og evt. andre uddannelsesinstitutioner der udbyder hf enkeltfag og andre gymnasiale uddannelser
• erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner der udbyder AMU
• erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner der udbyder GVU
• erhvervsakademier og evt. andre udbydere af VVU
• professionshøjskoler og evt. andre udbydere af diplomuddannelser

Uddannelsesområder der indgår i undersøgelsen

• Avu
• AMU og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelse
• Hf enkeltfag og andre gymnasiale uddannelser for voksne (stx, hhx, htx)
• GVU
• VVU
• Diplomuddannelser.

Metodeelementer

Undersøgelsen omfatter følgende metodelementer:

• Desk research
• Spørgeskemaundersøgelse blandt personer på uddannelsesinstitutionerne der har overblik over institutionens aktiviteter ift. realkompetencevurderinger
• Interviewundersøgelse med bl.a. kontaktpersoner fra uddannelsesinstitutionerne, personer der foretager realkompetencevurderinger, og personer der har fået foretaget en realkompetencevurdering
• Undersøgelse af klagesager.

Samlet set vil evalueringen vudere kurset ud fra tre dimensioner:

• Motivation/rolle: Hvilken motivation har deltagerne for at deltage i kurset, og hvilken rolle spiller kurset for ledere og deltagere?  
• Læringsudbytte: Hvordan vurderer deltagere, ledere og undervisere udbyttet af kurset?
• Tilfredshed: I hvilken grad oplever deltagere, ledere og undervisere kursusstrukturen som hensigtsmæssig? Hvordan vurderer de balancen mellem undervisningselementer og temaer? Og hvordan vurderer de kursets fysiske rammer?

Læs mere i projektbeskrivelsen øverst til højre.

Experimentariums projekt MetodeLab, som gennemføres med midler fra Lundbeckfonden, sigter mod at opkvalificere natur/teknik-lærerne. Konkret skal projektet udmønte sig i lærerkurser der skal tilbydes en række kommuner.

Formål med evalueringen

• Evalueringen af MetodeLab har to fokusområder:
  Et fokusområde handler om hvorvidt lærerne der deltager i kurserne, oplever at deres indsigt i at anvende naturvidenskabelig metode øges, om kurserne giver lærerne en viden som er nem at omsætte i den daglige undervisning, og om deres engagement i undervisningen er øget.
• Et andet fokusområde handler om hvordan lærerne selv, de naturfaglige vejledere og koordinatorer samt eleverne oplever at lærernes nye indsigt afspejles i den daglige undervisning.

Evalueringen skal dels vurdere om projektet når sine mål, dels vurdere årsagerne hertil.
 

1. Hvilke motiver har deltagere for at bruge VVU - eller dele af VVU?
2. Hvordan ser deltagere og aftagere på VVU i forhold til andre uddannelsestilbud (herunder ordinær KVU under Lov om Åben uddannelse, AMU, mv.?)
3. Hvad bruges VVU til i jobmæssig sammenhæng, herunder giver det at man har gennemført nogle moduler af VVU eller en hel udddannelse, anledning til ændringer i lønforhold, ansættelse og jobfunktioner?
4. Hvad bruges VVU til i forhold til videre uddannelse, herunder som adgang til diplomuddannelser? Og øger deltagelse i VVU motivationen for livslang læring?

Metode og dokumentation

Undersøgelsen bygger på flere dokumentationskilder:

• Survey blandt deltagere som har været tilmeldt et eller flere profilforløb på VVU
• Interview med uddannelsesansvarlige fra virksomheder og deltagere på VVU-forløb som udvælges blandt respondenterne i surveyen.
• Fokusgruppeinterview med virksomheder, faglige udvalg og konsulenter fra VVU-uddannelsesinstitutioner.

• Undersøgelsen skal afdække hvilke kompetencer lærerne har udviklet ved at deltage i efteruddannelse som følge af den særlige indsats. Fokus vil være på den oplevede effekt, altså på lærernes vurdering af hvordan efteruddannelsen har sat sig spor.
• Undersøgelsen skal vurdere skolernes arbejde med at omsætte lærernes kompetenceudvikling til praksis. Her vil fokus være på hvilke praktiske og organisatoriske forhold der hhv. hæmmer og fremmer nyttiggørelsen af lærernes kompetenceudvikling.

Undersøgelsen omfatter en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt de lærere der har deltaget i efteruddannelse som led i den særlige indsats, og en række skolebesøg på skoler der har positive erfaringer med efteruddannelse og med at nyttiggøre efteruddannelse.     

Evalueringens formål

Formålet med evalueringen er at evaluere tilrettelæggelsen og udbuddet af uddannelsen og at vurdere resultaterne af uddannelsen. Evalueringen skal danne udgangspunkt for en videreudvikling og tilpasning af uddannelsen inden for den eksisterende ramme. Læs mere i projektbeskrivelsen.

Formålet med ord- og regneværkstederne er at forbedre kortuddannede voksnes muligheder for at nå målene for deres erhvervsrettede uddannelse. Det skal ske ved at de gennemfører individuelt tilpasset supplerende undervisning på værksteder i læsning, skrivning, regning og matematik.

Formålet med evalueringen er at give Undervisningsministeriet et grundlag for at tage stilling til om ord- og regneværkstederne evt. skal gøres permanente, og at formidle erfaringer fra forsøget til institutioner der udbyder eller kan udbyde tilsvarende værkstedsundervisning.