Artikel

4 spørgsmål der gør jer bedre til hverdagsdemokrati

31/05 2018

Demokratisk erfaringer skal man øve sig i i hverdagen. Sådan lyder det fra forsker Karen Mathilde Prins, som  her giver dig fire spørgsmål, som pædagoger kan tænke over og drøfte med hinanden. 

1. Hvordan kan vi understøtte, at børn gør sig erfaringer med demokrati?

At give børn oplevelser med demokrati handler ikke kun om at lytte til børns perspektiver, og hvad de synes. Det handler også om, at de oplever at lytte til andre, og de udfordringer det kan give, når man måske ikke vil det samme - hvor det er lidt bøvlet, men hvor man kan få erfaringer med at prøve at finde en løsning.

At komme i konflikt med andre kan være sådan et eksempel. Her erfarer børn mødet med forskellige perspektiver på hverdagslivet.

  • Hvordan understøtter vi, at børnene kommer igennem disse udfordringer på en måde, hvor der er tid til besværet og forskellige perspektiver kan komme til syne på en konstruktiv måde?

2. Hvordan kan vi få øje på alle børn, der har noget på hjerte?

Vi er i vores kultur meget optaget af sprog og af, at børn skal ytre sig, række hånden op og melde sig med idéer, hvis de skal have en stemme. Samtidig kan der være en risiko for, at vi opfatter det som den naturlige måde at deltage på og bidrage til et fællesskab. Det betyder, at nogle børn risikerer at blive set som mindre demokratisk kompetente. Fx hvis de ikke snakker så godt dansk, måske har en diagnose eller er lidt generte, kan man risikere at komme til at betragte børnene som nogen, der er mangelfulde og som har behov for at lære demokrati. Men selvom man ikke lige rækker hånden op eller byder ind med ideer, kan man sagtens have noget på hjerte.

  • Hvordan kan vi blive opmærksomme på, om vi kommer til at møde nogle børn med et syn på dem som mangelfulde?
  • Hvordan kan vi blive opmærksomme på andre udtryksformer og ’læse’ og ’høre’ andre udtryk, for eksempel gennem kropslige udtryk og bevægelser?

3. Hvilke typer af aktiviteter og samvær inviterer rum, indretning og legetøj til?

Daginstitutioner er organiseret og indrettet efter nogle ideer og traditioner for, hvordan man leger og interagerer med hinanden og forestillinger om, hvad der er godt for børn. Samtidig er børn forskellige og har forskellige erfaringsbaggrunde og associationer, de kan bringe i spil.

  • Hvilke invitationer er der i de måder, vores institutionen er indrettet på, og hvordan bruger forskellige børn dem?
  • Er der mulighed for, at de kan tage initiativer selv? Er der mulighed for, at de kan bidrage til at flytte eller udvikle mulighederne i rummene, ude såvel som inde?
  • Ser det ud til at alle børn føler sig inviteret til at engagere sig?

4. Hvilke problemer kan børnene være med til at løse?

Demokratiske erfaringer kan bl.a. handle om at være med til at med at løse problemstillinger i det fællesskab, man er en del af.

At være med til at finde frem til løsninger på udfordringer, der opstår på vejen hen til at opnå et fælles mål. Det kan fx være en gruppe børn, der er i gang med at grave et hul på legepladsen, og opdager at der er en stor rod, de må bakse med at få op. Her må de prøve sig frem med forskellige metoder for at finde en løsning, og måske diskutere sig frem til, hvad der vil være smart at gøre. Der kan også opstå udfordringer, når børnene hjælper hinanden med at dække bord, og skal sørge for at sikre, at der bliver tallerkner og mad til alle ved bordet.

  • Hvilke muligheder er der i hverdagslivet for, at børnene støder på udfordringer, som de sammen andre børn og voksne kan være med til at prøve at løse?
  • Hvordan ser det ud for forskellige børn?

Sådan har vi gjort

Artiklen bygger på et interview med Karen Mathilde Prins, som er ph.d.-studerende og i gang med at undersøge, hvordan børn kan gøre sig demokratiske erfaringer i dagtilbuddets hverdagsliv. Projektet er tilknyttet Københavns Professionshøjskole og Center for daginstitutionsforskning, RUC