ARTIKEL

5 processuelle forhold giver dagtilbud af høj kvalitet

02/10 2017
Skribent

Emilie Welcher-Ulholm

Kommunikationskonsulent
+45 2878 6433

Hvad er god kvalitet i et dagtilbud? Ifølge forskningen er et afgørende element dagtilbuddets processuelle forhold, og her er især 5 forhold vigtige.

Tidligere på året udgav EVA vidensopsamlingen ”Kvalitet i dagtilbud – Pointer fra forskning”, hvor EVA præsenterede de centrale temaer i kvalitet ifølge forskningen. Nu har vi udvidet udgivelsen med tre nye temaer; forældresamarbejde, ledelse af dagtilbud og sociale kompetencer. Desuden er temaet om aktiviteter udvidet så det i højere grad medtager de daglige rutinesituationer.

Forskning om kvalitet i dagtilbud kan opdeles i 3 elementer; strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet. Det nye tema sociale kompetencer hører under resultatkvalitet og forældresamarbejde og ledelse af dagtilbud under proceskvalitet.

I denne artikel sætter vi spot på de 5 processuelle forhold, som skaber et dagtilbud af høj kvalitet. Det handler om det pædagogiske arbejde med interaktioner, leg, rutineprægede situationer og aktiviteter, forældresamarbejde og ikke mindst ledelse af dagtilbud.

Ledelse af dagtilbud bidrager til læringsmiljø af høj kvalitet 

Ledelsen af dagtilbuddet er rammesættende for hverdagslivet i læringsmiljøet og dækker over flere forhold såsom personaleledelse, strategisk ledelse, faglig ledelse og administrativ ledelse. En stærk og tydelig faglig ledelse, der sætter klare rammer for læringsmiljøet, bidrager positivt til kvaliteten. God ledelse skaber udviklende og attraktive arbejdspladser med øget faglighed til følge. Det betyder højere kvalitet i den pædagogiske opgaveløsning og dermed bedre trivsel blandt børn og mere tilfredse forældre. Desuden er det vigtigt, at ledelsens målsætninger afspejler sig i den pædagogiske praksis, hvilket forudsætter tilstedeværelse på stuer samt videreuddannelse og supervision af personalet. Forskningen viser også, at det er afgørende, at ledelsen sætter personalets kompetencer i fokus og engagerer.   Det kræver dialog og interaktioner mellem ledelsen og det pædagogiske personale, samt at ledelsen er god til at planlægge og skabe passende organisatoriske rammer for personalet i dagtilbuddet.

Et godt forældresamarbejde er afgørende for børnenes udvikling, trivsel og læring

Gode relationer og et godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale understøtter børnenes trivsel, udvikling og læring.  Det gør det ved at skabe sammenhæng mellem barnets læringsarenaer i dagtilbuddet og hjemmet. Forskningen viser faktisk, at jo mere forældrene involveres i børnenes læring, desto mere udvikler børnene deres kognitive og sociale kompetencer. Derfor er det ifølge forskningen vigtigt at involvere forældrene i barnets læring. Forældresamarbejde af høj kvalitet er kendetegnet ved tillidsbaseret kommunikation, som er præget af åbenhed, dialog og gensidighed. Forskningen peger på at forældre ønsker sig mere dialog og vejledning fra pædagogisk personale end de oplever at de har i dag. Forskningen peger også på, at forældre har individuelle forskellige forudsætning og fokus, og at det er vigtigt, at forældresamarbejdet er unikt differentieret.

Inddragende interaktioner mellem barn og voksen er vigtigst for kvalitet i et dagtilbud

Interaktion mellem børn og voksne er nok dét vigtigste forhold, der skal til for at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Det viser både dansk og udenlandsk forskning. God interaktion mellem børn og pædagoger bygger ifølge studier på, at den voksne er nærværende og hyppigt skaber kontakt med hvert barn, fordi et højt antal interaktioner i sig selv har værdi. I den gode interaktion bliver barnet mødt af en forstående voksen, der inddrager barnet og dets interesser i interaktionen.

Leg med voksenkontakt kan øge kvaliteten i et dagtilbud

Forskningen viser, at de gode interaktioner mellem børn og voksne også optræder i legen. Børn øver sig i relationer, når de leger sammen, og legen fungerer således som en arena for emotionel såvel som social udvikling. For de mindste børn er det afgørende for deres engagement, at pædagogen fysisk er til stede og selv deltager, når børnene leger med hinanden eller leger parallellege. De voksne kan styrke børnenes engagement i legen ved at deltage ligeværdigt og hjælpe børnene videre, hvis de går i stå eller bliver uvenner. Hvis den voksne blot er til stede i rummet kan det også betyde, at børnene leger mere intenst, end når de ikke er bevidste om, hvor de voksne befinder sig.

Rutineprægede situationer og aktiviteter kan i et læringsmiljø af høj kvalitet bidrage til børns læring, udvikling og trivsel

Rutineprægede situationer finder sted i dagtilbud hver dag – fx måltider, garderobesituationer, hente- og bringesituationer, sove- og hvilesituationer, bleskift m.m. Aktiviteter er typisk afgrænsede i tid og sted og kan have fokus på et eller flere områder i den pædagogiske læreplan. En god balance mellem voksenstyring og børnenes medbestemmelse er afgørende for aktiviteters kvalitet. Det er således vigtigt, at børn får mulighed for at igangsætte og spille en rolle ved fælles aktiviteter. Børnenes deltagelse i aktiviteter styrkes, når de ikke er for stramt voksen-styret. Forskningen viser, at måltidssituationen er et frirum, der både fungerer som en arena for social udvikling og hvor børnene øver sig i sproglige og kommunikative færdigheder. Samlingen er et eksempel på en aktivitet, der som fællesskabsøvelse styrker børnenes demokratiske orientering og sociale kompetencer, hvis alle har lige adgang til at blive hørt.

3 måder at afgøre kvalitet i dagtilbud på

Forskning om kvalitet i dagtilbud kan opdeles i 3 elementer; strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet. Strukturkvalitet handler om de forhold, den pædagogiske praksis arbejder indenfor. Det kunne fx være fysiske rammer, normering og uddannelse af personalet. Proceskvalitet handler om den pædagogiske kvalitet i f.eks. interaktioner mellem børn og voksne og børns sociale og emotionelle udvikling gennem leg og aktiviteter.  Resultatkvalitet handler om, om børnene bliver skoleparate og udvikler f.eks. sproglige kompetencer af at gå i dagtilbud.