5 tankevækkende resultater fra undersøgelse af børnehavers kvalitet

EVA har undersøgt kvaliteten af læringsmiljøet i danske, kommunale børnehaver. Undersøgelsen giver et afsæt at diskutere kvalitet ud fra. Og den giver grundlag for, at I kan stille spørgsmål til jeres pædagogiske praksis: Hvad er vigtigt hos os? Hvad prioriterer vi, og hvorfor? Hvad er vi rigtigt gode til? Hvad kan vi blive bedre til?

Her er fem tankevækkende resultater:

1. De fleste børnehaver er gode til at organisere dagen
2. Sprog og samtale trives i mange børnehaver
3. Nærværende voksne ved grovmotoriske lege savnes
4. Samspil mellem voksne og børn blomstrer, men arbejdet med børnefællesskabet kan styrkes
5. Fysisk læringsmiljøer mangler materialer, men understøtter børns udfoldelse

1. De fleste børnehaver er gode til at organisere dagen, så det støtter det pædagogiske arbejde

Organiseringen af børnenes dag fungerer i de fleste børnehaver godt og tilgodeser børnenes mulighed for både at trives, udvikle sig og lære. På næsten halvdelen af stuerne deler det pædagogiske personale børnene op i mindre grupper, og mange steder er dagen fleksibelt tilrettelagt, så børnene kan forfølge egne interesser. Fx leger børnene frit i længere tid, og de voksne interagerer jævnligt og positivt med børnene under deres frie leg i to ud af tre børnehaver. Personalet er næsten altid forberedt på den næste aktivitet, men de sikrer sig ikke altid, at alle børn er engagerede og ved hvad de skal i forbindelse med overgangssituationer.

Den viden kan I bruge til at overveje: Hvordan organiserer vi de gode overgange mellem aktiviteter hos os? Hvad er børnenes rolle i forbindelse med overgangssituationer – forstår de hvad der skal ske og hjælper de til? Hvornår inddeler vi børnene i mindre grupper?

2. Sprog og samtale trives i de fleste børnehaver

Det pædagogiske personale har mange og meningsfulde samtaler med børnene. Børnenes sprog stimuleres bl.a. gennem samtaler med åbne spørgsmål, der passer til barnets alder og sproglige niveau. I lige knap to ud af tre børnehaver arbejder personalet med børnenes sprog som en del af rutinesituationer og i leg. Fx stiller personalet jævnligt spørgsmål, som børnene er interesserede i at svare på.

I kan bruge den viden til at overveje: Hvordan arbejder vi med sprogstimulering hos os? Er vi gode til at interagere og gå i dialog med børnene under deres frie leg? Hvad taler vi med børnene om i rutinesituationer som ved måltider og i garderoben? Stiller vi spørgsmål der inviterer til, at børnene kan reflektere og undres?

3. Nærværende voksne ved grovmotoriske lege savnes

De fleste steder har børnene mulighed for at deltage i en grovmotorisk aktivitet på en måde, der passer til lige netop deres udviklingsniveau. Men flere steder er det en udfordring for personalet at guide og opmuntre børnene til at udfolde sig grovmotorisk. I hver fjerde børnehave hjælper personalet børnene med at udvikle nye grovmotoriske færdigheder, fx balancegang og klatring. På legepladsen, under grovmotoriske lege og i børnenes frie leg deltager personalet ikke aktivt i børnenes leg og kan derfor opleves som mere observerende end nærværende. Og langt de fleste børnehaver mangler grovmotorisk udstyr, der udfordrer alle børn – uanset alder og udviklingsniveau!

I kan bruge den viden til at overveje: Hvordan arbejder vi med, hvor vi er i forhold til børnene på legepladsen? Hvordan arbejder vi med at guide børnene til aktivt at bruge deres krop? Er vi gode til at introducere nye lege, der understøtter børnenes motoriske udvikling?

4. Samspil mellem voksne og børn trives, men arbejdet med børnefællesskaber kan styrkes

Samspillet mellem børn og personale fungerer godt i de fleste børnehaver, og der er jævnligt positive interaktioner og ingen perioder uden kontakt, ligesom fysisk kontakt i langt de fleste børnehaver er positiv og varm. Men kun i knap halvdelen af børnehaverne er det pædagogiske personale sensitive over for børnenes ikke-sproglige kommunikation, og de fleste børnehaver kan styrke arbejdet med børnenes indbyrdes relationer. Når børn leger rollelege, får de fx flere steder ikke så meget voksenopmærksomhed.

I kan bruge den viden til at overveje: Hvordan er samspillet mellem børn og voksne hos os i rutinesituationer og under pædagogiske aktiviteter? Har vi de samtaler og interaktioner, vi gerne vil have med børnene? Hvordan arbejder vi med relationer under børnenes frie leg hos os?

5. Fysiske læringsmiljøer understøtter børnenes udfoldelse, men der mangler materialer og private rum

De fleste børnehaver har et fysisk læringsmiljø, der giver børnene mulighed for leg og udfoldelse. Mange børnehaver har også definerede legezoner som fx puderum, LEGO-hjørne eller dukkekrog, hvor indretningen giver børnene mulighed for at lege koncentreret, alene eller i små grupper. I en ud af tre børnehaver har børnene mulighed for at trække sig tilbage fra det store fællesskab og lege uforstyrret. Det er afgørende for, at børn kan fordybe sig i leg. Derudover er to ud af tre børnehaver indrettet, så gennemgang ikke forstyrrer leg, og der er flere steder arbejdet med at skabe ”rum” i rummet.

I kan bruge den viden til at overveje: Understøtter børnehavestuernes fysiske indretning børnenes mulighed for læring og udvikling? Har vi fokus på at skabe adskilte rum – ”rum” i rummet? Har vi legezoner der inviterer til, at børnene kan udfolde deres nysgerrighed og kreativitet gennem leg? Er vores fysiske læringsmiljø indrettet, så børnene selv kan få fat på legematerialer og bøger?