Voxpop

Bestyrelsens principper skal klæde alle forældre på til indflydelse

02/12 2019

Forældrebestyrelser skal udstikke principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Men hvordan kan principperne se ud i praksis? Og hvad betyder bestyrelsens øgede indflydelse egentlig? EVA har bedt FOLA, BUPL og formanden for dagtilbudsnetværket i BKF give deres perspektiver.


Bestyrelsens beføjelser giver pædagogisk personale et nyt ansvar
 

Ansvaret for at omsætte bestyrelsens ønsker til pædagogiske principper ligger hos ledelse og personale, siger Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL’s forretningsudvalg.

Hvad kommer det til at betyde, at forældre-bestyrelsen har fået beføjelser til at udstikke principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem?

"Forældrebestyrelsen har i dag et endnu større ansvar for at få hele forældregruppen til at engagere sig. Det kan den tage på sig ved fx at lave et princip om, at alle forældre har ansvar for, at ingen børn oplever ikke at blive inviteret hjem til legeaftaler. Hvis bestyrelsen fokuserer på at aktivere alle forældre, uanset hvor meget de involverer sig, kan principperne komme alle børn til gode. Det kan også ske ved fx at arbejde med at styrke samtaler mellem forældre og pædagoger i hente-bringe-situationer."
 

Hvordan kan bestyrelsens ønsker og beslutninger komme til udtryk i dagtilbuddets hverdag?

"Det er ledelsens ansvar at oversætte bestyrelsen ønsker og etiske retningslinjer til hverdagen i dagtilbuddet. Fx kan en bestyrelse ønske, at børnegruppen udfører bestemte aktiviteter til samling. Men det er

ledelsen, der skal stå inde for aktiviteterne, og ledelsen skal derfor turde sige til bestyrelsen, hvis fx gruppe-dynamik, læreplan eller planlægning betyder, at ønskerne ikke kan opfyldes. Ligesom ledelse og pædagogisk personale stadig skal holde øje med, om nogle børn har behov for, at de samarbejder med hjemmet på en anden måde, end bestyrelsens principper peger på. Derfor giver bestyrelsens øgede indflydelse også det pædagogiske personale et nyt ansvar for at oversætte ambitioner til pædagogisk faglighed."
 

Hvad mener I om, at forældrebestyrelsen også skal forholde sig til det pædagogiske læringsmiljø?

"Det ser vi ikke nogen udfordring i. Bestyrelsens ansvar er stadig at skabe et inkluderende børnefællesskab, hvor alle børn trives. Trivsel er en forudsætning for, at børnene kan udvikle sig og lære. Dem, der er kritiske over for læringsbegrebet, som det er skrevet ind i den styrkede pædagogiske læreplan, tolker det i mine øjne for snævert. Forældre skal ikke være skræmte af at skulle forholde sig til spørgsmål om læringsmiljø. For læring for børn er ikke at lære at tælle til ti. Det handler om at skabe et læringsmiljø, hvor børnene er trygge, hvor alle er inkluderet i fællesskabet, og hvor der er plads til, at hvert barn kan udvikle sig. Og det har forældrebestyrelsen også et medansvar for."

 


 

Bestyrelsen er altid et skridt nærmere forældregruppen
 

Bestyrelsen skal have tjek på lovgivning og rammerne for sit arbejde for at kunne løse sine opgaver ordentligt, mener Merete Villsen, der er dagtilbudschef i Ikast-Brande og formand for dagtilbudsnetværket i Børne- og Kulturchefforeningen.

Hvordan vurderer du, at bestyrelsen bedst kan styrke samarbejdet mellem dagtilbud og hjem?

Min erfaring er, at det tit er detaljerne, der driller medlemmerne. Hvis man ikke er helt sikker på, hvilke muligheder dagtilbudsloven giver, og hvilke grænser den sætter, bliver det sværere at komme med nye initiativer og tage stilling til fx budgettet. Derfor arrangerede Ikast-Brande i efteråret 2018 en workshop for alle kommunens medlemmer af en forældrebestyrelse. Her gennemgik vi lovparagraffer og læreplaner og gav nogle råd til, hvordan man kan håndtere høringssvar. Et halvt år senere fulgte vi op med en workshop, der gik mere specifikt ind i det konkrete arbejde om principper og bestyrelsens rolle i samarbejdet mellem hjem og dagtilbud.
 

Hvordan kan bestyrelsen bedst involvere alle forældre?

Læreplanerne er et godt sted at starte. De fordrer, at dagtilbuddet arbejder sammen med lokalsamfundet,

og de fleste forældre bor og lever jo omkring dagtilbuddet. Måske viser det sig, at én arbejder på den lokale brandstation, mens en anden er træner i en lokal håndboldklub. Og så er min oplevelse, at bestyrelsen ofte har lettere ved at engagere forældrene. Forældre i bestyrelsen står forældregruppen et skridt nærmere, end ledelsen gør. Vi har fx oplevet, at bestyrelsen arrangerede en lejrtur, og samværet her blev startskuddet til, at forældrene lærte hinanden at kende og skabte et stærkere forældrefællesskab til glæde for alle børn i dagtilbuddet. Men at involvere forældrene kan også bare handle om, at bestyrelsens medlemmer selv husker at sige godmorgen til de andre forældre, når de møder dem om morgenen.
 

Kan du komme med eksempler på principper, bestyrelsen kan udstikke for at sætte retning for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem?

Et princip kunne lyde: "Forældrebestyrelsen ønsker, at der skal sættes fokus på gode overgange for alle børn fra vuggestue til børnehave og videre til skolen." Men principperne kan også pege på, hvordan ledelsen skal prioritere de penge, dagtilbuddet har til rådighed til aktiviteter for børnene. Hvis bestyrelsen virkelig vil have indflydelse, vil mit råd være, at den tænker systematisk i tre niveauer: Først bliver medlemmerne enige om de værdier, der skal sætte retning for dagtilbuddet. Herefter omformuleres de værdier til praktiske principper, som igen bliver udgangspunktet for økonomisk prioritering. Så er vi tilbage ved vigtigheden af, at bestyrelsens medlemmer kender lovgivningen. For det er præmissen for at kunne bevæge sig på alle tre niveauer.

 


 

Når bestyrelsen får mere indflydelse, får den også mere ansvar for den samlede børnegruppe
 

Tag udgangspunkt i hente-bringe-situationen. Det kan være et godt skridt til at involvere alle forældre, siger Signe Nielsen, der er formand for FOLA.

Hvad er forældrebestyrelsens rolle i forhold til hele forældregruppen?

Når bestyrelsen får mere indflydelse, som den har fået nu, får den også mere ansvar for den samlede børnegruppe. Det bliver endnu vigtigere, at man som repræsentant løfter sig op over sit eget barns behov. Grundlæggende skal bestyrelsen især klæde forældrene bedre på til at kunne påtage sig en rolle i dagtilbuddet. Bestyrelsen kan starte med på et forældremøde at sætte fokus på noget, alle kan genkende fra hverdagen, fx hvordan forældre oplever afleveringssituationen om morgenen. Herefter kan bestyrelsen spørge ind til, hvilken rolle forældrene selv mener, de kan spille for børnegruppens tryghed, når de er til stede om morgenen.
 

Den nye dagtilbudslov siger, at forældrebestyrelsen skal udstikke principper for samarbejde mellem hjem og dagtilbud. Hvad kan principperne handle om?

For de fleste forældre er garderobesnakken udgangspunktet for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, men samtidig er mange i tvivl om, hvordan de skal spørge ind til deres barns dag, og om de fx kan forvente, at pædagogen leder efter en sko, der er forsvundet. En forventningsafstemning vil mindske nogle af de misforståelser, der kan opstå mellem forældre og pædagoger. Bestyrelsen kunne derfor skrive tre principper om, hvad pædagogerne kan forvente af forældrene, og tre principper om, hvad forældrene kan forvente af pædagogerne.
 

Hvordan skal bestyrelsen forholde sig til det pædagogiske arbejde?

Forældre kan opleve det som en udfordring at skulle tage stilling til faglige spørgsmål om fx læreplanen uden at have en pædagogisk faglighed med sig. Når man i den nye dagtilbudslov stiller højere krav til forældrene, skal der også være tid og rum til at klæde dem på til at leve op til deres ansvar. Bestyrelsens medlemmer skal opleve, at de kan bidrage på en fornuftig måde. En vej er at arbejde med læringsmiljøet der, hvor fællesskabet krydser hjemmet. Fx kan bestyrelsen tage stilling til, om fødselsdage holdes hjemme hos familierne eller i dagtilbuddet, fordi det vil stille børnene mere lige. Sådanne overvejelser handler også om trivsel og et inkluderende børnefællesskab.