ARTIKEL

Blik for alle børn giver glade børn

28/03 2012
Skribent

Marie Moos

Seniorkonsulent
+45 4058 9578

Et blik for alle børn har i tre Ishøj-institutioner givet gladere, mere engagerede børn og bedre relationer børn og voksne imellem. Sådan lyder vurderingen af en række konkrete indsatser, hvor pædagoger og børnehaveklasseledere i tre institutioner har arbejdet med at inkludere alle børn i fællesskaber: Medarbejdere har været systematiske med at sikre, at alle børn bliver set og hørt i hverdagen.

De indsatser, der har båret frugt i Ishøj-institutionerne, er bl.a. kendetegnet ved at være systematiske med en helt konkret, inkluderende og anerkendende pædagogik.

Det vurderer de pædagoger og børnehaveklasseledere, der har været engageret i projektet. De har været systematiske med at sikre, at alle børn – også de mere stille og tilbageholdende – bliver set og hørt i hverdagen. Det har givet både ro, gladere børn og bedre relationer børn og voksne imellem.

Første skridt kan hermed være taget til at bryde børnenes negative sociale arv og mindske barrierer for, at de på længere sigt tager en uddannelse.

EVA fulgt institutioner i tre år

EVA har gennem tre år fulgt arbejdet med indsatser mod negativ socal arv i en daginstitution, en SFO og en skole i Ishøj Kommune. De tre institutioner opstillede for tre år siden sammen med EVA en model, en såkaldt indsatsteori, for, hvordan de ville arbejde for at bryde børnenes eventuelle negative sociale arv.

Institutionerne satte sig som mål, at børnene bliver i stand til at indgå aktivt i forskellige typer fællesskaber, fortæller evalueringskonsulent og projektleder Andreas Hougaard:

”De valgte målet ud fra en overordnet hypotese om, at fællesskaber får børn til at føle sig værdifulde og giver dem mulighed for at realisere deres potentialer – og dermed på længere sigt klare sig bedre, end statistikken dikterer, fx hvad angår deres kommende uddannelsesniveau.”

Med fællesskaber menes både planlagte læringsaktiviteter, fx ord- og billedlege, som de pædagogiske medarbejdere styrer, og fællesskaber, som er helt uformelle, fx venskaber mellem børn. 

Enkle tiltag gør en forskel

Målet om at inkludere alle børn i fællesskaber er omsat til helt konkrete og forholdsvist enkle indsatser, som institutionerne har indarbejdet i deres hverdag. Og nogle af indsatserne viser sig altså at have betydning for børnenes trivsel og engagement.

”Projektet peger på, at det kan være enkle tiltag, der skal til for at ændre børns muligheder”, vurderer Andreas Hougaard.

Samtaler med alle børn

En af indsatserne tager udgangspunkt i samtaler med børnene. Både daginstitution, SFO og skole har systematisk haft samtaler med alle børn, enten enkeltvis eller i små grupper. Samtalerne har givet dem værdifuld viden om børnenes trivsel og behov, vurderer de pædagogiske medarbejdere. De har taget afsæt i denne viden om børnene og har kunnet sætte aktiviteter i gang, der i højere grad engagerer de enkelte børn, de har kunnet sikre en tættere voksenkontakt, hvis der var behov for det, eller hjælpe et barn bedre ind i børnegruppen.

Medarbejdere har brugt interviewguides, noteret børnenes svar ned og sikret sig, at de har været omkring alle børn. Samtalerne har handlet om, hvordan børnene har det, deres interesser, og hvem de leger med.

Morgenkontakt med læreren

En anden konkret indsats handler om børnehaveklasselederen, der gennem en morgenrutine med håndtryk, morgenhilsen og en systematisk gennemgang af dagens program oplever en god start på skoledagen: Børnehaveklasselederen får en god kontakt til børnene, og de får et overblik over dagen, engagerer sig i aktiviteter og fortæller om, hvad de især glæder sig til.

Helt konkret møder børnehaveklasselederne ti minutter før, det ringer ind til første time, og siger godmorgen og giver hånd til hver enkelt elev, når de ankommer. Bagefter gennemgår børnehaveklasselederen og børnene sammen dagens program ved at tale ud fra billeder af aktiviteterne på tavlen.

Flagrende børn får bedre relationer

En tredje indsats, der er med til at sikre, at alle børn er med i fællesskaber, er SFO’ens ”flyvende pædagog”, der i eftermiddagstimerne har fokus på de børn, der ikke deltager i aktiviteter på stuerne, men derimod ”flagrer omkring”.

Den flyvende pædagog, en rolle som pædagogerne har på skift, taler med børnene og hjælper dem i gang med forskellige aktiviteter og lege. Pædagogerne oplever, at de flagrende børn som resultat udvikler gode relationer med andre børn, at kontakten motiverer børnene til at deltage i fælles aktiviteter, og at de selv lærer børnene bedre at kende og får et mere positivt syn på dem.

Løfter den pædagogiske faglighed

Men det er ikke kun børnene, der tilsyneladende får noget ud af indsatserne: De pædagogiske medarbejdere oplever, at indsatserne løfter deres faglighed.

Daginstitutionens personale er blevet bvidst om, hvordan de bedre kan gribe det pædagogiske arbejde an. SFO’ens medarbejdere har fået et nyt fællesskab, er glade for muligheden for at reflektere over pædagogiske tiltag og har fået mod på at udvikle deres praksis. SFO-lederen fortæller, at arbejdet med indsatserne har gjort de ugentlige personalemøder mere konstruktive og sat fokus på netop pædagogiske problemstillinger – frem for praktiske.

Indsatsteori: Virker vores indsats?

Projektet bygger på en indsatsteori, der kort og enkelt beskriver, hvad institutionerne vil opnå, og hvordan de vil nå dertil, dvs. hvad der helt konkret skal til i hverdagen for, at de når de ønskede resultater: at børnene er med i læringsfællesskaber og realiserer deres potentialer. Indsatsteorien har de tre institutioner opstillet sammen med EVA.

Indsatsteori er en metode til at afdække, hvordan en indsats virker. Metoden giver mulighed for at formulere, hvordan en indsats påvirker et resultat, så man kan vurdere om de ting, man gør, også skaber det resultat, man håber på.  Sker der rent faktisk det, man forventede, da man begyndte indsatsen?

Læs mere om indsatsteori i håndbogen "En lærerig vej til resultater", som du finder nederst på siden.

Hvordan arbejde systematisk med lokale udviklingsprojekter?

I rapporten beskriver vi en model for, hvordan man kan arbejde systematisk med at udvikle og evaluere lokale indsatser i dagtilbud, skole og SFO. Denne såkaldte projektmodel beskriver, hvordan projektet er grebet an. Den præsenterer idéen bag Ishøj-projektet og gennemgår, hvordan projektet har været organiseret, og de metoder der er anvendt undervejs i forbindelse med de forskellige aktiviteter.

Mere om projektet

Projektet er gennemført i et skoledistrikt i Ishøj Kommune. Forløbet begyndte i en daginstitution fra efteråret 2009 frem til foråret 2010, hvor børnene pr. 1. april 2010 kom i SFO på fuld tid. I august 2010 begyndte børnene i børnehaveklasse og fortsatte i SFO’en efter skoletid. EVA har fulgt projektet gennem interview med personalet og observationer.