Artikel

Bliv bedre til at se, hvornår I lykkes

03/10 2018
Skribent

Trine Beckett

Kommunikationskonsulent
+45 2628 4430

Eksperter: En evalueringskultur giver jer indsigt i, hvad I gør godt i jeres pædagogiske læringsmiljø. Men det kræver fravalg og prioritering, og at I har et klart mål med det, I vil.

At fokusere på en bestemt indsats, sætte mål for den og følge op på, om det, man har gjort, gør en forskel for børnene. Så kort kan det siges, hvad en god evaluering handler om, siger Andreas Hougaard, seniorkonsulent hos EVA:

“Evalueringer giver lederen og det pædago­giske personale indsigt i, hvornår de lykkes.”

Download og print: EVA TEMA om evaluerende pædagogisk praksis

Hvornår har man en evalueringskultur?

Med den nye dagtilbudslov har danske dagtilbudsledere fået ansvaret for at skabe en evalueringskultur i deres dagtilbud. Men hvordan skal man forstå begrebet?

I loven defineres det som, at “det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.”

Andreas Hougaard uddyber:

“En evalueringskultur handler om at arbejde systematisk med evaluering af den pædagogiske praksis. Det handler blandt andet om, at man i de enkelte evalueringer definerer, hvad man vil holde øje med, inden man indsamler viden, og følger op på den viden, man  opnår i evalueringen."

"Kulturbegrebet betoner, at evaluering ikke bare handler om teknik og metode, men om holdninger og værdier i organisationen. Med andre ord skal evalueringen generelt opleves som en læreproces og ikke som kritik.”

Personale og ledere skal have forskellige kompetencer

Ifølge Andreas Hougaard kræver det noget lidt forskelligt henholdsvis af lederen og af personalet at sikre udviklingen af en evalueringskultur.

Det pædagogiske personale skal udvikle disse kompetencer:

  • tekniske kompetencer til at arbejde med evalueringsredskaber
  • evne til at kunne se og vurdere sig selv udefra
  • færdigheder til at formulere refleksioner
  • evne til at arbejde systematisk med egen praksis,” siger Andreas Hougaard og nævner redskaber som SMTTE eller Tegn på læring som eksempler.

Dagtilbudslederne skal på deres side opøve andre kompetencer:

  • til  at tilrettelægge evalueringsprocesser
  • styrke evalueringskompetencerne hos det pædagogiske personale, fx ved at give det pædagogiske personale feedback på brugen af evalueringsredskaber.”

Fokuser, og vælg fra

Som noget nyt i dagtilbudsloven er der kommet 12 nationalt fastsatte mål – 2 for hvert læreplanstema. Det er et krav, at man i sin evaluering forholder sig til de 12 mål.

Og det er et stort ansvar at lægge på den pædagogiske leder, mener forsker på Københavns Professionshøjskole Søren Smidt, der i flere år har arbejdet sammen med institutioner landet over om udvikling af pædagogisk praksis.

Hans vurdering er, at den store udfordring for lederne er at vælge fra.

“Hvis du tænker evalueringskultur som noget, der skal nå rundt om alle 12 mål hver eneste dag, bliver det for stort og kompliceret. Det er nødvendigt at vælge noget ud, du vil
fokusere på.”

Sæt meningsfulde, lokale mål

En anden udfordring er, ifølge Søren Smidt, at sætte klare mål for, hvad man vil opnå. Målene kan fx handle om, hvad man vil opnå med en bestemt aktivitet, hvad man lærer undervejs, eller hvordan børnene reagerer på det, man sætter i gang. De kan fx handle om børnenes sociale udvikling – at få færre kon­flikter i garderoben, eller at børnene bliver mere selvhjulpne.

Men hvis de skal give mening i forhold til det pædagogiske arbejde, skal de tage afsæt i den lokale virkelighed, siger Søren Smidt:

“Målene skal formuleres specifikt i forhold til de børn, man har med at gøre. Behovene i et børnehus kan være meget forskellige i for­hold til, om der er 60 børn eller 220.

"At arbejde med selvhjulpenhed kan betyde en ting i et socialt belastet område og noget andet i et pænt middelklassemiljø. Derfor skal målene for det, man vil evaluere på, for­muleres lokalt. Ellers bliver det uklart, hvad det handler om.”

Klare mål giver bedre feedback

Jo klarere og tydeligere målene er, jo nemme­re er det at sikre den pædagogiske feedback, som er kernen i at følge op på, hvordan man så lykkes.

“Hvis man ikke formulerer målene skarpt, er der kun tilbage at evaluere på processen. Om man har haft det godt eller skidt undervejs. Klare, tydelige mål er med til at sikre, at feed­backen bliver faglig. Så det ikke handler om, om nogen synes, andre har gjort noget rigtigt eller forkert, men om, hvordan vi lykkes med at komme derhen, vi gerne vil, med vores børn," siger Søren Smidt.

Fokus på et område giver erfaringer til andre områder

Erfaringen er, man også godt kan bruge de pædagogiske indsigter, man får på et område, på andre områder i den pædagogiske praksis. Så man skal ikke være bekymret over i en peri­ode at fokusere på noget frem for på noget andet, siger Søren Smidt.

“Hvis du fx arbejder grundigt med børnenes selvhjulpenhed i garderoben, får du blik for det, også når du står ved måltidet eller på legepladsen. De ting, du har med fra arbejdet i en rutine­situation som i garderoben, kan du bruge i andre rutinesituationer og andre pædagogiske sammenhænge,” siger Søren Smidt.

Evaluering kræver involvering og organisering

Ud over at sætte mål handler en evaluering om at dokumentere det pædagogiske lærings­miljø og børnenes læring, at analysere doku­mentationen og at sætte en retning for den fremtidige praksis.

Kortlægningen  Evaluerende pædagogisk praksis i dagtilbud viser, at de fleste evalueringsopgaver løses bedre og med større udbytte, når det pædagogiske personale oplever, at de har mulighed for at drøfte evalueringerne med deres kolleger. Det kan være i refleksionsgrupper eller i styre­grupper.

Trygt miljø

Som leder har man en særlig vigtig opgave med hensyn til at organisere analyseprocessen, så kollegerne sammen kan drøfte dokumentationen kritisk og i et trygt miljø. Og endelig skal fokus være på, at evalueringen kommer børnene til gavn.” Andreas Hougaard:

“Evaluering skal tilrettelægges og organiseres i sammenhæng med dagtilbuddets øvrige opgaver og aktiviteter. Så den tid, der bruges på evaluering, ikke er tid, der går fra børnene, men tid, som kommer børnene til gode på den lange bane.”

Guide til en evaluerende pædagogisk praksis

1.  Formuler et klart formål med evalueringen

Start med at definere, hvad det er, I gerne vil vide. Det kan være en sætning eller et spørgsmål, fx

  • “Vi vil undersøge, hvorfor der ofte er konflikter ved bålhytten om eftermiddagen”.

Eller noget I ønsker sker, fx

  •  ’Hvordan får vi de stille børn til at deltage mere aktivt i snakken ved frokosten?”

Det er en god idé at tage udgangspunkt i noget, som I undrer jer over i det daglige. Relater gerne formålet til et mål i den styrkede pædagogiske læreplan som at “alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber”.

2. Indsaml dokumentation om jeres formål

Nu skal I indsamle dokumentation om det, I gerne vil være klogere på eller gøre anderledes. Start med at finde ud af, hvilke situationer eller hvilke aktiviteter I helst vil arbejde med.

Hvis jeres formål er, at alle børn skal opleve, at de bliver set og hørt, kan I sætte fokus på frokostmåltidet og dokumentere, hvad der rent faktisk sker via fx fotos, tegninger fra børn eller lignende.

Husk både at dokumentere de konkrete kompetencer/produkter, men også børnenes læreprocesser. Lad evt. børnene deltage aktivt i dokumentationen.

3. Analyser jeres dokumentation, og sæt en ny retning

Så skal dokumentation analyseres, og I skal sætte jer nye mål og en ny retning. Spørg jer selv:

  • Betyder det, vi har set, at vi skal gøre noget anderledes?
  • Hvordan skal vi lave justeringerne
  • Hvem har ansvaret?

Hold fokus på jeres oprindelige formål med evalueringen og på, hvad dokumentationen rent faktisk viser jer. Vær flere kolleger om analysen, så I får et nyt blik på jeres praksis.

Kilde: Kort om evaluerende pædagogisk praksis, EVA, 2018

 

Få inspiration til at komme videre

Redskab til selvevaluering  giver dig en metode til at analysere jeres praksis inden for centrale områder i den styrkede pædagogiske læreplan

Fakta: Det siger loven om evaluerende pædagogisk praksis

“Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.”

“Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske lærings-miljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pæda-gogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Forskning og undersøgelser bag artiklen

Denne artikel er blandt andet baseret på viden fra forskningsdatabasen nb-ecec.org, som rummer kvalitets-vurderet skandinavisk forsk-ning på dagtilbudsområdet. Du kan få et overblik over forskningen og bøger på området i publikationen Kort om evaluerende pædagogisk praksis, der kan downloades fra www.eva.dk.