Artikel

Børn gør voksne klogere

30/01 2018
Skribent

Trine Beckett

Kommunikationskonsulent
+45 2628 4430

Børns perspektiver styrker voksnes blik for kvalitet i dagtilbuddet og øger børnenes trivsel. I Danmark har vi tradition for at lytte til børnene, men vi kan blive bedre til at gøre det systematisk, også at involvere de helt små og at bruge børnenes feedback i udviklingen af læringsmiljøet.

I danske dagtilbud skal børn både ses og høres. Det siger dagtilbudsloven, og det er en central del af vores børnesyn: at børn er mennesker i egen ret og har noget at bidrage med. Forskningen understøtter, at børn, der inddrages, trives bedre, og at inddragelse af børns perspektiver kan styrke det pædagogiske blik for faglighed og kvalitet, fordi børnene kan give indsigter, man ellers ikke kan få. Men arbejdet med børneperspektiver kræver, at man som pædagogisk personale har mod til at stille sin pædagogik til skue, lytter til, hvad børnene siger, og er villig til at bringe deres oplevelser i spil i tilrettelæggelsen af læringsmiljøet. Ellers risikerer man, at involveringen af børnene virker modsat – at de får en oplevelse af, at deres perspektiver netop ikke betyder noget særligt.

Inddragelse fremmer trivsel
Både dansk og international forskning konkluderer, at kvalitet i dagtilbud hænger sammen med, i hvor høj grad det pædagogiske personale forstår, hvordan dagtilbuddets rammer påvirker børnene, og i hvor høj grad børnene føler, at de har mulighed for at bidrage til og påvirke dem. Et af de nyeste studier står den norske forsker Ellen Beate Sandseter bag. Hun konstaterer:

”Studiets data viser det samme som alle andre undersøgelser, nemlig hvor vigtigt det er for børns trivsel at opleve, at de kan påvirke, hvad der sker, og at deres input bliver taget alvorligt,” siger Ellen Beate Sandseter, der sammen med forskerkollegaen Monica Seland har undersøgt, hvordan børns trivsel hænger sammen med deres mulighed for at påvirke både de synlige fysiske rammer som indretning af rum og adgang til legeredskaber og de usynlige pædagogiske rammer, som er bestemt af personalets regler og handlinger. Den overordnede konklusion er, at børnene trives bedst i de rammer, hvor de har størst mulighed for at sætte deres præg.

Feedback kan være udfordrende
Sandseter og Selands studie har ført til udviklingen af en onlinetrivselsmonitor, hvor norske pædagoger kan downloade spørgsmål og få bearbejdet data fra interviews med børnene i deres lokale institution. Den viden, de får, bruger de blandt andet på personalemøder og i forbindelse med forældresamtaler.

”Vil man vide noget om, hvordan det er at gå i dagtilbud, må man lytte til børnene selv. De er de mest erfarne og har det mest nuancerede syn. Pædagogerne vurderer børns trivsel ud fra deres egne motiver om at ønske sig god respons på deres arbejde. Forældrene svarer ud fra et motiv om, at de helst skal kunne være bekendt at aflevere børnene i dagtilbuddet hver morgen,” siger Sandseter, der understreger, at det pædagogisk interessante ikke i så høj grad handler om at få et øjebliksbillede af trivslen, men om, at man i den enkelte institution får mulighed for at samle viden om sine specifikke børn og bruge børnenes perspektiver som afsæt for evt. justeringer af sin pædagogik. Den øvelse kræver, at man har et vist mod til at diskutere sin faglighed, konstaterer forskeren.

”At bede børnene om feedback kan være udfordrende, fordi det kræver, at man er villig til at erkende, at man ikke gør alt helt rigtigt. Og at man er villig til at handle på de ahaoplevelser, man får,” forklarer Ellen Beate Sandseter.

Vi tror, at vi lytter
Den svenske forsker Ingrid Pramling, som i mange år har forsket i børns læring gennem samspil, er enig. Hun vurderer, at inddragelse af børns perspektiver oftest ikke sker naturligt i den pædagogiske hverdag, men kræver, at man er bevidst om at give børn tid og plads til at udtrykke sig.

”Et eksempel er, at vi tror, vi taler med børn, men når vi så undersøger det, er der meget lidt reel dialog. For nogle år siden viste en undersøgelse, at en pædagog på ti minutter stillede 80 spørgsmål! Børnene fik slet ikke tid til at tænke over deres svar. Når man skal lytte til børn, kræver det, at man faktisk er stille og hører, hvad de siger,” siger Ingrid Pramling.

Ingrid Pramling skelner mellem at se barnet, det vil sige at analysere barnets handlinger og udtryk ud fra en voksens forståelse af og blik for fx rigtigt og forkert, og hvad barnet kan, skal og bør, og se fra barnet, altså at forstå barnets handlinger og udtryk ud fra barnets egen oplevelse og intention. Hun vurderer, at børneinddragelse i høj grad handler om at organisere sig, så det bliver muligt at se fra børnene og forstå dem på deres egne præmisser.

”Alle situationer, rutiner og måltider giver mulighed for at kommunikere. De større børn kan kommunikere med ord. De mindre kan pege og udtrykke sig med mimik og gestik. Du bør se hele dagen som et læringsmiljø, som skabes i samspil med barnet,” siger Ingrid Pramling.

Følg børnenes udtryk

Chefkonsulent Persille Schwartz fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i undersøgelsen Pædagogisk arbejde med børneperspektiver samarbejdet med blandt andre den britiske forsker Alison Clark og pædagoger om at forstå, hvordan arbejdet med børneperspektiver i praksis understøtter kvaliteten i dagtilbud. Hun giver et eksempel på, hvordan nysgerrighed på børns oplevelser kan forbedre de pædagogiske rammer.

Pædagoger i to forskellige daginstitutioner gik på opdagelse i, hvad småbørnene gennem gestik, mimik og kropslige bevægelser udtrykte om deres oplevelser af legepladsen. Begge steder viste det sig, at de yngste børn, der endnu knap kunne gå, nærmest pr. automatik blev placeret i sandkassen sammen med en voksen. Her kæmpede den voksne en gæv kamp for at fastholde børnenes interesse, mens børnene nærmest konstant søgte væk fra sandkassen og over mod de andre ældre børn. Pædagogernes nye indsigt førte til, at de ændrede læringsmiljøet, så børnene fik tilbudt alternativer til sandkassen. Det ene sted lagde de fx tæpper ud under nogle træer bagerst på legepladsen. Her lå de og talte med børnene, mens de kiggede op i bladene og på himlen. Det andet sted organiserede de det sådan, at enkelte af småbørnene sammen med en pædagog kom med hen til de større børn, fx på rutsjebanen.

”Børneperspektiver er mere end at spørge børnene om, hvad de mener. Det handler om aktivt at være nysgerrig på at forstå og lære af det, børnene ser ud til at opleve og ville. Med en sådan nysgerrighed er det muligt også at få feedback og lære af de helt små børn, som endnu ikke har udviklet et verbalt sprog,” siger Persille Schwartz.

Brug for mere systematik

Men hvor gode er vi egentlig til at involvere børnene i danske dagtilbud?

Ifølge Persille Schwartz står vi på et godt fundament, fordi vores skandinaviske børnesyn understøtter, at vi ser børnene i deres egen ret og ikke bare som mennesker, der skal dannes til at være voksne. Fx har vi en lovgivning, der siger, at børn kan og skal involveres i evalueringen af de pædagogiske læreplaner, og i praksis er mange professionelle optaget af at bruge observation, foto eller video i deres arbejde med pædagogisk dokumentation. Men vi kan blive bedre til at involvere de yngste børn, at være aktivt opsøgende i forhold til at forstå børns oplevelser, også når de ikke udtrykkes verbalt, og at arbejde systematisk med at lære og bringe det i spil, som de kommer med.

”Hvis vi ikke tager børnene og de ting, de kommer med, alvorligt, fordi ’vi voksne har ansvaret og ved bedre’, risikerer vi at lære dem, at deres oplevelse af verden ikke er betydningsfuld. Hvilket står totalt i modsætning til intentionen med arbejdet,” siger Persille Schwartz.

Evaluerende pædagogisk praksis

Er man med på at respektere børnenes feedback og bruge den til at udfordre sin egen praksis, opnår man til gengæld adgang til en guldgrube af viden, som ligger i kernen af den pædagogiske faglighed og er med til at skabe arbejdsglæde, vurderer Persille Schwartz.

”Vores erfaring er, at det pædagogiske personale oplever det som meget tilfredsstillende at arbejde med børneperspektiver. Det er en del af en evaluerende pædagogisk praksis og siger noget om, hvornår man lykkes eller ikke lykkes med sit arbejde. Derudover legitimerer arbejdet med børneperspektiver, at man er optaget af børnenes oplevelser. Som en af deltagerne i EVA’s projekt sagde, så er det ret motiverende, for det var jo egentlig derfor, hun ville være pædagog.”

TIDSLINJE: LOVGRUNDLAGET FOR AT LYTTE TIL BØRN

1991: Børns ytringsfrihed skrives ind i FN’s Børnekonvention, artikel 12 og 13. Barnet får ret til blandt andet at ”videregive oplysninger og tanker af enhver art [...] gennem en hvilken som helst [...] udtryksmåde, barnet måtte vælge”.

1998: Lov om social service formulerer, at ”dagtilbuddene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar”.

2004: Lov om pædagogiske læreplaner opfordrer til, at børnene inddrages i arbejdet med læreplanerne ”under hensyn til FN-konventionen om Barnets Rettigheder”.

2006: Børnemiljølovgivningen kræver, at børns oplevelser af børnemiljøet skal ”inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed”.

2007: Dagtilbudsloven slår fast, at børns perspektiver på børnemiljøet skal inddrages i evalueringen af de pædagogiske læreplaner, og at dagtilbud skal give børn ”medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati”.


2017: Forslag til ny dagtilbudslov, der bevarer paragrafferne om demokrati og børneperspektiver på børnemiljøet og tilføjer, at ”det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger”.

Få etikken på plads

Børnene skal opleve, at den voksne gør sig umage med at forstå, hvad der er på spil for dem, og bruge den viden til at tilpasse indretningen af hverdagen. Ellers risikerer arbejdet med børneperspektiver at virke grænseoverskridende for dem. Baseret på erfaringer fra projektet Pædagogisk arbejde med børneperspektiver anbefaler EVA følgende etiske pejlemærker:

 

  1. Vær nysgerrig på barnets oplevelse, og sørg for, at dine forforståelser bliver udfordret.

  2. Forstå barnets udtryk i den kontekst, barnet er i – tid, sted, ting, mennesker og aktiviteten har betydning for det, barnet udtrykker.

  3. Vær åben over for at forstå barnets forskellige udtryksformer – ikke kun de sproglige.

  4. Respekter, at barnet har et fortroligt og privat rum, som ikke skal bruges til dataindsamling.

  5. Vær opmærksom på den ulige magtbalance mellem barn og voksen, og hvordan dine handlinger (eller mangel på samme) påvirker barnet og børnefællesskabet.

 

Forskning og undersøgelser bag artiklen

Denne artikel er baseret på studier fra forskningsdatabasen nb-ecec.org, som rummer kvalitetsvurderet skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet. Herunder følgende studier:

Sandseter, E. B., & Seland M. (2016). Children’s experience of Activities and Participation and their Subjective Well-Being in Norwegian Early Childhood Education and Care institutions.

Et studie baseret på en spørgeskemaundersøgelse og interviews med 171 børn, der besvarede spørgsmål om deres oplevelse af hverdagslivet i dagtilbuddet og om, i hvor høj grad de følte, de havde mulighed for at udtrykke deres holdninger og deltage aktivt i planlægningen af dagtilbuddets aktiviteter.

Bjørklund, C., Nielsen, M., & Pramling Samuelsson, I. (2016). Berättelser som redskap för att före och följa resonemang.

Desuden indgår artikler og konklusioner fra projektet Pædagogisk arbejde med børneperspektiver, der er udviklet i samarbejde mellem den britiske forsker Alison Clark, fem danske daginstitutioner og EVA ved chefkonsulent Persille Schwartz og evalueringskonsulent Laura Detlefsen.