Artikel

Børnehave, sfo og skole: Derfor er vores samarbejde så vigtigt for børnene

23/04 2018

Hvis børnehaven, sfo’en og skolen er gode til at samarbejde, gavner det børnenes skolestart. Find inspiration fra et tæt samarbejde på Nørrebro.

Læs eller genlæs denne artikel, der tidligere har været bragt i EVA TEMA i 2018.

1.maj er en vigtig dato i København. For ud over den store folkefest under de røde faner i Fælledparken er det denne dag, kommunens 5-6-årige børn tjekker ind i en fritidsinstitution og tager hul på deres skoleliv. 

På Guldberg Skolen på Nørrebro har man i et par år arbejdet målrettet med at skabe et godt samarbejde mellem daginstitutionerne i klyngen og fritidsinstitutionen ved Guldberg Skole. Som led i det kommunale samarbejdsprojekt ’Stærkt samarbejde’ har daginstitutioner, fritidsinstitution og skole rystet deres praksis godt sammen.

EVA Tema har talt med lederne for henholdsvis den integrerede institution Kastaniehuset, fritidsinstitutionen og Guldberg Skole om, hvad der i deres optik giver et godt samarbejde – og hvordan børnene rustes bedst muligt til overgangen.

Dagtilbudslederen:

Dagtilbudslederen om samarbejdet

Vi arbejder med at gøre børnene klar til skolelivet på flere måder. Fra børnene fylder fem, kommer de i skoleklubben to gange om ugen, hvor vi har workshopper med forskellige emner som ’fra jord til bord’, hvor børnene arbejder med de forskellige faser i madlavningen fra at sanke maden til at tilberede den. Eller vi har projekter med et science-sigte, hvor børnene bygger raketter eller lignende. Vi arbejder med at give børnene kompetencerne til at kunne koncentrere sig i længere tid om ét emne og at give dem de sociale kompetencer til at fungere sammen som en gruppe – fx at kunne tage hensyn til hinanden. Vi har ikke fokus på, at vi skal hælde noget specifik ’skolelæring’ på børnene.

Børnene får lov til at lufte deres forestillinger, forventninger og bekymringer om, hvad det vil sige at gå i skole, i en anden runde workshops. Her skriver vi ned, hvad børnene har af tanker, og så inviterer vi de børn, som allerede er startet i skolen, til en fest, hvor skolebørnene kan fortælle om, hvordan det har været for dem at starte i skolen. For mange af børnenes vedkommende er det nok forældrenes erfaringer med at gå i skole, der præger deres opfattelser eller forventninger, men der er sket meget med skolen siden dengang, og i dag er det nogle andre ting, der fylder i skolen – fx større fokus på bevægelse og bevidsthed om, at børnene lærer på forskellige måder.

Det er måske lidt diffust for børnene, at de skal starte i en fritidsinstitution, inden den egentlige skolestart. Vi gør meget ud af at fortælle dem, at de skal starte i fritidshjemmet og ikke i skolen, men det er svært at sige, om vi forbereder børnene på en anden måde end til skolestarten. Vi oplever selv, at der er en fin rød tråd mellem børnehave, fritidsinstitution og skolen, da vi arbejder efter de samme værdier alle steder – grundværdierne fra materialet Fri for mobberi. Men jeg ser det som noget positivt, at børnene har de her måneder i fritidsinstitutionen, hvor de har mulighed for at møde og opbygge sociale relationer med deres nye klassekammerater.  

Der er nok en lidt forskel på, hvilke kompetencer børnene skal have i henholdsvis fritidsinstitutionen og i skolen. Kompetencer som at kunne lege, skabe venskaber og begå sig godt socialt fylder mere i et fritidshjem, mens det i skolen er nogle andre kompetencer som at kunne arbejde koncentreret i længere tid, det også handler om.

I vores samarbejde med fritidsinstitution og skole gør vi meget ud af tage på besøg hos hinanden. Vores pædagoger kommer i praktik både i fritidsinstitutionen og i skolen. Det er med til at nedbryde vores egne fordomme om, hvad det vil sige at starte i skole. Vores pædagogers primære erfaring med skolen stammer fra deres egen skoletid, og den viden er jo ikke nødvendigvis up to date, så pædagogerne her kommer i praktik i enten fritidsinstitutionen eller i skolen. Så får de et bedre indblik i, hvordan de arbejder i skolen, og de kan svare børnene, hvis de spørger, om, hvordan det er i skolen.

Skolens lærere har også været på besøg hos os, hvor de lærer om børnene i den kontekst. Mange lærere bliver faktisk overraskede over, hvad børnene kan, når de møder dem i børnehaven. Det er nemlig tit et stort skifte for børnene at starte i skolen, så nogle går lidt tilbage i deres udvikling. Det er tit en øjenåbner for lærerne at se, at børnene ikke har problemer med det mere basale som at tage tøj på og binde sine sko selv, mens de er her, men de kan få svært ved det igen, når de starter i skolen.

Mine tre gode råd

  1. Til dagtilbud: Man skal nok ikke være så bange for at arbejde meget mere med de emner, som fylder i skolen – fx science eller literacy. Der er masser at lære af skolens tilgang til læring, som kan være meget mere levende og dynamisk, end det vi selv kan huske fra vores egen skoletid. Det værste ville være, hvis vi som daginstitutionen øver børnene i noget, børnene ikke får brug for i skolen, baseret på vores egne forudindtagelser. Fx kan man være tilbøjelig til at øve sig i det her med at sidde ned, rundt om et bord, og kunne lytte. Find i stedet ud af, hvordan de reelt arbejder i skolen.
  1. Til fritidsinstitution. Det er vigtigt at huske på, at overgangen kan være ret stressende for børnene. Børnenes førstehåndsindtryk af fritidsinstitutionen er super vigtigt – I skal være klar til at modtage dem på en ordentlig måde. Og så er det godt at vide, at man kan forvente lidt tilbagegang hos børnene i det, de kan, som en reaktion på skiftet.
     
  2. Til alle vil jeg sige at et godt og konstruktivt samarbejde med faste aftaler om vidensoverdragelse og faste aktiviteter er helt essentielt. 

SFO-lederen: 

SFO-lederen om samarbejdet

I maj modtager vi cirka 100 0. klasse-børn, som kommer fra op mod 40 forskellige børnehaver. Vi inddeler børnene i de 0. klasser, som de kommer til at gå i, så de har mulighed for at lære hinanden at kende. Vi bruger månederne, de er hos os, til at ruste dem bedst muligt til at komme over i en skole med 1000 børn, og i en skolegård med op mod 500 børn. Så er det rigtigt vigtigt, at vi hjælper dem med at etablere gode venskaber, inden de starter i skolen. Vi arbejder typisk med børnene ved at inddele dem i mindre grupper med primære voksne, som forældrene også kender til, og vi laver fx små sociale lege, sanglege og lignende.

Vi får elektronisk vidensoverdragelse om alle børnene, hvor børnehavepædagogerne beskriver børnene motorisk, kognitivt osv., som forældrene har læst igennem og kommenteret, så holder man møder og bliver enige om, hvad der skal overdrages, og et det får vi i marts.

Vi har siden 2016 været med i et udviklingsprojekt, der løber over nogle år, og som var faciliteret af UCC, hvor vi sammen – daginstitutioner, fritidsinstitution og skole – skulle finde et fælles sprog og fælles metoder og derigennem en rød tråd i samarbejdet mellem os og en genkendelighed for børnene. Vi delte fx viden om, hvilke læringsmål og målsætninger vi arbejder efter, satte ord på, hvad der er fælles for os, selvom vi kalder det noget forskelligt – fx ’chancelighed’ og ’inklusion’. 

Vi oplevede, at det ryddede misforståelser og fordomme af vejen.  I starten var der nok masser af kortlagte arme, så det var en befrielse fx at høre skolen sige, at der også hos dem er masser og leg, men også læring.

Vores samarbejde i dag består i flere kardinalpunkter. Vi arbejder fx alle med samme materiale, Fri for mobberi-kufferten og værdierne herfra, så børnene oplever, at begreberne er de samme og benævnes på samme måde. Det giver genkendelighed for børnene. Vi er på besøg i børnehaven, så vi kan se, hvordan de arbejder, ligesom børnene kommer på besøg her, inden de starter. Om efteråret holder vi åbent hus med skolen for børnehaveforældrene, så de kan se, hvordan det er hernede.

Forældrene er en meget vigtig ressource, og jo mere, forældrene ved om, hvad der venter deres børn i fritidsinstitutionen, des bedre kan de støtte deres børn. Vi er også i gang med at lave en film til forældrene om, hvordan det er at være i en sfo. Mange børn har tanker om, hvad det vil sige at gå i en fritidsinstitution, og jo mindre man ved, des flere luftkasteller kan man bygge op. Derfor er det så vigtigt, at vi giver dem og deres forældre konkrete billeder på virkeligheden her.

 

Mit gode råd

  1. Hvis jeg skal komme et godt råd til børnehaverne, vil det være, at de ikke skal terpe skole i børnehaven. Børnehaverne skal i bred forstand arbejde med barnets oplevelse af egne kompetencer og mestring - børnene skal vide noget om, hvad de er gode og måske mindre gode til. Desuden er det vigtigt at huske at inddrage forældrene i dette arbejde, da de er en vigtig ressource i at støtte barnet i overgangen til de nye.

Skolelederen: 

Skolelederen om det gode samarbejde

Vores samarbejde er bygget op om en række faste elementer, som giver en rød tråd og genkendelighed for børnene. Vi bruger alle redskabet Fri for mobberi, børnehaven kommer på besøg i fritidsinstitutionen, børnehaveklasselederne besøger storgruppen i børnehaven, og skolepædagogerne er med i skolen. Vi vil også gerne arbejde mere med børnenes perspektiver og afdække, fx via børneinterviews, hvad det er, børnene er optaget af, og hvad de bider mærke i, når de starter hos os og i fritidsinstitutionen. Vores håb er, at vi kan have et fast årshjul, hvor lærere og pædagoger får så mange berøringsflader og kendskab til hinanden som muligt, så vi hele tiden har fingeren på pulsen med, hvad der foregår.

Forudsætningen for, at børnene klarer sig godt både i fritidsinstitutionen og skolen, er, at de er tilstrækkeligt selvhjulpne, og at de har de sociale kompetencer til at kunne begå sig med de jævnaldrende og de lidt større børn i skolen. Det er at kunne sige til og fra og have en smidighed i sin personlighed, som gør, at man kan blive en del af legen. I skolen skal børnene kunne koble sig på de lidt mere skolefaglige aktiviteter – at have lyst til og modet på at beskæftige sig med tal og bogstaver fx

Det bedste børnehaverne kan gøre for at gøre børnene klar på skolen er at forberede dem rigtigt godt til at kunne begå sig med socialt med de andre børn, at gøre børnene selvhjulpne og robuste. Derimod er det ikke nødvendigt, at børnehaverne går så meget op i det fagfaglige og leger skolestue – det er de mere basale ting, der er de vigtigste. Det bedste fritidsinstitutioner og skolerne kan gøre er at vise respekt for, hvor børnene kommer fra og være åbne og nysgerrige efter mere viden om, hvad de arbejder med i børnehaven, og så arbejde videre med det.

 

Mine tre gode råd

  1. Til børnehaverne: I behøver ikke ’lege skole’, men fokuser meget mere på at klæde børnene på med de almindelige personlige og sociale kompetencer, som de har brug for at klare sig godt i skolen. Arbejd med børnenes perspektiver og få indblik i, om der er overensstemmelse mellem det, som børnene oplever er vigtigt for en god start i fritidshjem og skole – frem for hvad I selv tror er vigtigt.
  2. Til skolerne: Jeg har en fordom om, at nogle skoler ikke respekterer børnehavens faglighed og de arbejdsmåder, der er i børnehaven, nok.  Gå ind i samarbejdet som to ligeværdige parter. Omtal børnehaven som et værdifuldt sted over for hinanden og for børnene.
  3. Til alle: Invester i samarbejdet, gå ind i det med liv og sjæl, og samarbejd om aktiviteter, værdier og andet, som kan give genkendelighed for børnene. Vi er ikke siloer, vi skal udfordre det, vi tror om hinanden