ÅRETS DAGTILBUD: Børnehuset Tudsen er nomineret. Naturoplevelser, nysgerrighed og anerkendelse er blandt de vigtige ting, pædagogerne vil give Tudsebørnene med i rygsækken.
Det er en tirsdag morgen, og ude foran skovbørnehuset Tudsen i Nærum står en masse rygsække på rad og række. Indenfor er børnene ved at tage overtøj på, så de kan komme af sted på tur.
”Det er det fede ved at have rygsækken. Vi går jo bare ud,” siger børnehavepædagog Hildur Johnson og fortæller, at det også er en tilgang, børnene i Tudsen hurtigt tager til sig: ”Jeg hørte for eksempel en pige sige til de kammerater, der blev hjemme i huset: ’Hej, hej, nu går vi – vi har rygsæk på’.”
Rygsækkene er et billede på, at børnene nemt kan komme ud på tur i skoven og i nærområdet. For i Tudsen brænder man for naturen og udeoplevelser. Tudsen arbejder med en aktivitetspædagogik i naturen, hvor barnet deltager aktivt, undrer sig og finder løsninger sammen med andre. En undersøgende og eksperimenterende tilgang til verden er en tydelig ledetråd.
”Børn og natur er to enheder, der er flettet sammen,” siger pædagog Susanne Ortmann, der har arbejdet med skovbørnehave- og børnehavebørn i 23 år og nu arbejder med Tudsens vuggestuebørn.
”Når du er ude, er det en livslang læring. Vi mærker det sanselige og er sammen om det. Det er en sanselig oplevelse at finde brænde og tænde bål. At blive våd på fødderne, når man hopper i en vandpyt,” siger Susanne Ortmann.
I institutionen hænger der et kort over området, så forældre kan følge med i de forskellige steder, børnene bevæger sig på. Der er bålpladsen, hvor de steger kartofler, som børnene har dyrket i gårdhaven. Og der er for eksempel hygge-bygge-skoven, hvor der er god plads til konstruktionslege.
Omtanken for naturen og miljøet fylder også meget indenfor i Tudsehuset. For eksempel har Tudsen en miljøpatrulje, der består af en gruppe børn, der holder særligt øje med affaldssortering og energispild. Er der unødvendigt lys tændt? Er der en vandhane, der drypper? Er der affald, der er sorteret forkert? Det lægger miljøpatruljen mærke til, og børnene vokser, når de tager ansvar.
Når børnene laver julegaver til familien, er det ofte noget, som er dyrket i jord, og som de i Tudsen forvandler til noget, der kan sættes på familiens bord.
Tudsen arbejder bevidst med medindflydelse og forældreinddragelse.
”Som barn eller voksen skal du altid kunne mærke, at du har betydning for vores fællesskab, når du træder ind i huset. Udgangspunktet er, at vi er et stort fællesskab, som man har indflydelse på. Alle er medspillere, også forældre,” siger Charlotte von Brockdorff, der er daglig leder af Tudsen.
Pædagogikken baserer sig på en anerkendende og positiv tilgang – over for såvel børnene som hverdagens problematikker.
”Vi gør meget for at understøtte og italesætte det positive og de gode ting ved børnene. Det er måden, vi arbejder på,” siger Charlotte von Brockdorff. Hun fortæller, at de voksne er gode til at fokusere på muligheder i det store og i det små.
”Vi er i huset gode til at omstille os, tage temperaturen og kaste os ud i det. Frustrationer deler vi internt, mens vi fastholder fokus på det, vi reelt har indflydelse på – og så taler vi om det, vi kan. Derved sker der noget inde i vores hoveder. Det frigiver plads, og sammen finder vi muligheder og nye veje,” siger Charlotte von Brockdorff.
Den undrende, nysgerrige og positive tilgang til verden gælder også i relationerne. For eksempel lærer de voksne i Tudsen børnene at bruge nysgerrigheden, hvis de vil ind i andres leg.
”I stedet for at spørge ’må jeg være med?’, så tag fat i nysgerrigheden: ’Hvad leger I?’,” fortæller Charlotte von Brockdorff.
Den nysgerrige og anerkendende pædagogik viser sig også i konfliktløsning. Hvis der eksempelvis opstår en konflikt mellem to børn, handler det ikke om at finde ud af, hvem der har skyld, eller hvem der gør noget forkert. Det handler om, hvad der skete, og om at sætte ord på.
”I stedet for at noget er forkert, så får vi lavet et tilbageblik,” siger Hildur Johnson.
Hun begyndte i Tudsen i foråret 2016 og mener, at der er en særlig positiv og undersøgende kultur i Tudsen, og at pædagogerne er gode til at gribe det upåagtede i hverdagen. ”Tonen er helt anderledes. Der er en særlig kultur i Tudsen. Vi er kulturbærere, og det smitter. Det kunne jeg mærke, i det sekund jeg trådte ind. Jeg får lyst til at bruge den forskeragtige tilgang. I stedet for at sige ’det er forkert’, så undersøger vi det. Jeg bliver opmærksom på, hvad vi gør, når vi får børn fra andre institutioner. Vi spørger til, hvad der interesserer børnene,” siger hun.
Den undrende tilgang kan også hjælpe de voksne med at fremme et børneperspektiv. Tudsen oplevede for eksempel tidligere, at børnene begyndte at spørge om lov.
”Vi voksne undrede os over børnenes ’må jeg’-spørgsmål: Hvorfor begynder børnene at spørge, om de må tage stolen? Disse må/må ikke-spørgsmål – de lægger et låg på livskraft,” siger Charlotte von Brockdorff.
Tudsen satte ind med et aktionsforløb med fokus på læring i naturen, hvor de voksne afprøvede de tre positioner: at gå foran, ved siden af og bag ved barnet. Aktionsforløbet viste, der var en tydelig sammenhæng mellem den voksnes position og børnenes måde at deltage på.
”Vi målte langt færre ’må jeg’-spørgsmål, når voksne gik ved siden af eller bag ved børnene – end hvis de gik foran. Det handler om, at den voksne ikke giver svaret, men snarere deltager nysgerrigt og medundersøgende, så børnenes egne initiativer bedre kan komme i spil,” fortæller Charlotte von Brockdorff.
Tudsen er et skovbørnehus i Nærum, Rudersdal Kommune. Tudsen er i særlig grad optaget af naturen og et aktivt udeliv med masser af ture. Tudsen arbejder med anerkendende pædagogik og aktivt med relationskompetencer mellem børn og voksne i team.
Tudsen består af en børnehavegruppe med maks. kapacitet på 44 børn samt en vuggestuegruppe på 13 børn.
Tudsen er indstillet af en mor med to børn i institutionen i samråd med den øvrige forældregruppe.
Eksempel fra indstillingen
”Vi fandt en død fugl i vores have, og vores børn ville gerne have den med og vise fuglen til deres Tudsevenner. De voksne griber den med det samme og sætter sig ned i en rundkreds og taler om fuglen. Da vi henter senere samme dag, har Tudsevoksne arrangeret en begravelse for fuglen, hvor alle børnene i fællesskab begravede fuglen. At lade sig rive med af børnenes tanker og ideer, uden at give køb på pædagogikken og kongstanken med institutionen, er inspirerende og et godt eksempel på de voksnes konstante fokus på at arbejde i børnehøjde og se verden med deres briller.”
