ARTIKEL

Børneperspektiver giver nye overraskende indsigter

30/01 2018
Kontakt

Persille Schwartz

Chefkonsulent
+45 3525 4649

Der er en masse at lære af børnenes perspektiver. Det er erfaringen fra den integrerede institution Frederik d. VI’s Asyl, hvor et par dage med særligt fokus på involveringen af børneperspektiver gav personalet overraskende indsigter i læringsmiljøet – fx at børnene har brug for flere pauser i hverdagen.

 

Spisning, legepladsen eller indretningen af rummene indenfor – der er meget, de har lyst til at få børnenes perspektiver på i den integrerede institution Frederik d. VI’s Asyl. For selvom pædagogerne i hverdagen er nysgerrige på børnenes oplevelser, så oplever de, at de nogle gange glemmer at have fokus på, hvordan det set med børneøjne opleves at være i en daginstitution.

Derfor har pædagog Annita Krog sammen med sine kolleger sagt ja til at arbejde med børneperspektiver for at se, hvilke nye indsigter det kan give dem.

Fire børn tager et billede af deres favoritsted
Pædagogerne i børnehaven beslutter sig for at undersøge børnenes perspektiver på indretningen af deres indendørsarealer, fordi de netop har inddelt stuen i mindre rum, der kan understøtte forskellige former for leg. De overvejer, hvilken metode de vil bruge, og beslutter sig for at bede børnene om at vise dem rundt på stuen og tage et billede af det sted, der er mest betydningsfuldt for dem. Metoden vælger de, fordi de synes, den er nem at gå til.

Annita vælger fire børn, de vil have særligt fokus på, og som kan have lidt forskelligt syn på daginstitutionen: et af de yngste og et af de ældste børn og et barn, der virker stille, og et fysisk aktivt barn.

Børnene fortæller om deres oplevelser én af gangen
Annita beder børnene om at vise sig rundt på stuen og fortælle, hvad de godt kan lide at lege de forskellige steder. Hun beder dem også om at vælge det bedste sted på stuen og tage et billede af det. Undervejs spørger hun ind til børnenes oplevelser.

I starten er det lidt svært at få de enkelte børn til at udtrykke sig, dels fordi mange af de andre børn på stuen også vil være med, dels fordi børnene er meget opmærksomme på, hvad de andre mener. Annita vælger derfor at tale med børnene et ad gangen under rundvisningen, mens de andre børn er på legepladsen. Nogle gange glemmer at have fokus på, hvordan det set med børneøjne opleves at være i en daginstitution. Derfor har pædagog Annita Krog sammen med sine kolleger sagt ja til at arbejde med børneperspektiver for at se, hvilke nye indsigter det kan give dem.

Her er, hvad pædagogerne fik ud af børnenes perspektiver:

1. Fysisk aktive børn har glæde af voksenstyrede pauser

Til Annitas overraskelse vælger det barn, som hun ellers oplever som fysisk aktivt og omkringfarende, tegnebordet som sit favoritsted. Det får hende til at tænke over, om de børn, der er meget fysisk aktive, måske generelt har brug for lidt flere pauser og rolige aktiviteter en gang imellem.

Annita ved, at barnet har en ven fra en anden stue, og når de to leger sammen, er det på en rolig måde. Det bekræfter hende i, at der er behov for mere afdæmpede aktiviteter, også for de aktive børn, så derfor kan det være værd at overveje, hvordan de i børnehaven kan støtte de mere rolige lege, og hvad de som pædagoger kan gøre for at skabe pauser for børnene.

“Nogle gange har børnene brug for, at vi voksne siger ’nu gør vi noget andet’, så de fx bare skal forholde sig til en tegning og ikke hele tiden skal forholde sig til, hvem de skal ’kæmpe med’. På den måde kan vi sørge for at give børnene pauserne fra den fysiske leg, som de også har brug for,” siger Annita.

2. Stille børn har også brug for at blive hørt

Både en yngre og en ældre pige vælger et område med LEGO Friends som det sted, de bedst kan lide at lege. Pigernes valg viser Annita, at de har fået skabt et godt område, som børnene kan lide at lege i, men det viser hende også betydningen af de to børns relation: Den ene pige er fx meget optaget af, om hun har valgt det samme sted som sin veninde, da de skal tage billeder.

Annita ved, at de to piger betyder meget for hinanden, og at de to ofte leger sammen. Nu bliver hun opmærksom på, hvor vigtigt det er, at også de børn, hun betragter som stille, lærer at mærke og give udtryk for deres egne behov og ønsker og ikke er så optagede af, hvad de andre børn tænker. Pædagogerne vil derfor være mere opmærksomme på, om de børn, de oplever som stille, også får udtrykt deres behov og ønsker.

3. Børn efterlyser voksenkontakt på en anden måde

Annita spørger også alle børnene, om der er noget, de voksne kan gøre, for at det bliver bedre for børnene at lege i de enkelte områder på stuen. Den yngste peger på kasserne med LEGO-klodserne, fordi det er svært at få låget af kasserne.

 “Det fik mig til at reflektere over, om vi skulle organisere legetøjet på en anden måde, så det er nemmere at gå til, og vi besluttede os for at gøre det nemmere for børnene selv at åbne kasserne uden vores hjælp,” siger Annita.

Det overrasker Annita, at børnene til gengæld ikke siger noget om, at de gerne vil lege mere med de voksne – det havde hun ellers forestillet sig, at de ville sige. “Det fik mig til at tænke over, om børnene oplever, at vi voksne er nok til stede, eller om de har brug for, at vi er til stede på en anden måde. Det vil jeg gerne arbejde videre med sammen med børnene.”

I Frederik d. VI’s Asyl glæder de sig til at fortsætte arbejdet med børneperspektiver, og de har allerede mange flere emner, de gerne vil være klogere på.

Som Annita slutter af: “Ordet ’børneperspektiver’ siger næsten det hele. Det er jo for børnenes skyld, at vi er her, så selvfølgelig skal vi lytte, se og tage til efterretning, hvad de giver udtryk for, er vigtigt for dem.”

 

3 gode råd fra Frederik d. VI’s Asyl

1 Lad ikke tiden være en forhindring

Det behøver ikke tage lang tid at gå på opdagelse i børnenes perspektiver, for det kan være en del af de aktiviteter eller det almindelige pædagogiske arbejde, man alligevel laver. Fx ved at man bruger fem minutter på at registrere et barns bevægelser i rummet eller ti minutter på at fordybe sig medet barn om en tegning eller en rundvisning.

2 Skab plads til fordybelse

Det er en særlig oplevelse for både børn og voksne at få lidt fokuseret tid sammen. Det er derfor nødvendigt for den person, der fordyber sig med et eller flere børn, at vedkommende ikke samtidig skal tage sig af en masse andet. Ved at involvere hele huset bliver det et fælles projekt, hvor alle er med på, at der fra tid til anden vil være nogle, der fordyber sig med enkelte børn.

3 Brug hinanden

Selvom man kun har fokus på et par børn ad gangen, når man arbejder med børneperspektiver, så ligger det spændende og svære i at omsætte det, som fokusbørnene siger, til noget, der giver nye mere generelle indsigter om den pædagogiske praksis. Her kan

det også være en hjælp at bruge hinanden til i fællesskab at reflektere over det, I har oplevet og lært.