Børn er gode til at vise og fortælle, hvordan de oplever deres hverdag, men det kan være svært for de voksne at se og lytte efter. Når det lykkes, giver det et fantastisk boost til udviklingen af den pædagogiske praksis. Det viser erfaringerne fra EVA's arbejde med børneperspektiver.
Pædagogisk udvikling med udgangspunkt i børnenes oplevelser i dagtilbuddet giver nye perspektiver på det pædagogiske arbejde. Det er oplevelsen hos de pædagoger, der har deltaget i EVA’s udviklingsprojekt Pædagogisk arbejde med børneperspektiver.
”Der er så meget, vi kan lære af børnene,”
Birthe Hess, pædagog i Børnehaven Regnbuen
”Børnene har faktisk en holdning til tingene. Og de har en masse livserfaring, som vi må lytte til,” siger Birthe Hess. Hun er pædagog i Børnehaven Regnbuen og har sammen med pædagoger fra fem andre daginstitutioner deltaget i EVA’s udviklingsprojekt. For Birthe Hess er der ingen tvivl – at inddrage børnenes perspektiver giver inspiration til at udvikle hverdagen i daginstitutionen. ”Der er så meget, vi kan lære af børnene,” siger hun.
voksenperspektiv, jeg arbejdede ud fra,” siger projektdeltager Karina Schou Henriksen, der er pædagog i Børnehuset Skatteøen. Hun har ellers altid gjort sig umage for at forstå børnenes oplevelser og behov. I en periode indførte hun fx faste siddepladser til samling for at hjælpe en dreng, der reagerede voldsomt i disse situationer. Nu siger hun: ”Men jeg tænkte slet ikke på at spørge om, hvordan han oplevede situationen. Sammen kunne vi måske have fundet på en bedre løsning.”
Gennem projektet har pædagogerne fået ny indsigt i børnenes oplevelser, som de kan bruge til at skabe en bedre hverdag. Fx opdagede projektdeltager Puk Borup, der er pædagog i Hyldespjældet, at de voksnes blik på børns relationer kan være meget forskelligt fra børnenes egne oplevelser.
”Vi havde planer om at skille Klara og Esther ad, fordi vores indtryk var, at de hele tiden kom i konflikt med hinanden,” siger hun. Men da Klara tegnede og tog fotos af, hvor der var sjovt at lege på legepladsen, handlede det næsten kun om Esther. Det blev tydeligt for Puk Borup i samtalen med Klara, hvor vigtig Esther var for hende. Og Klara var vigtig for Esther. Hun tog også billeder af Klara og fortalte om alle de ting, de to legede med sammen, og af de steder, de legede.
”Det var sådan helt ’wauw – så meget vidste vi slet ikke, at de to piger betød for hinanden’,” fortæller hun. Nu kan pædagogerne ikke drømme om at skille pigerne ad. I stedet hjælper de dem til at være i relationen på en måde, der er hensigtsmæssig for dem begge.
En af de vigtigste kompetencer, pædagoger skal bruge for at få indblik i børns perspektiver på deres hverdag, er nysgerrighed. Det er budskabet fra projektleder Persille Schwartz fra EVA.
”Vi kan aldrig være sikre på, at vi forstår barnets oplevelser fuldstændigt, men vi kan undersøge, hvad barnet er optaget af – det, barnet giver udtryk for, at det ser, hører og mærker,” siger hun. En anden vigtig kompetence er ydmyghed. ”Det er så vigtigt at huske, at vi som voksne har en utrolig stor magt over børnenes liv, og den kan vi forvalte meget bedre, hvis vi er nysgerrige på, hvad der er vigtigt for dem,” understreger Persille Schwartz.
Det er Puk Borup enig i. De indsigter, hun har fået ved at deltage i projektet, gør det utænkeligt for hende ikke at inddrage børnenes perspektiver i det pædagogiske arbejde fremover. ”Selvfølgelig skal vi inddrage børnene – det er jo deres liv, det handler om!”, siger hun.
