Case

Dagtilbudsleder: Det store fællesskab kan noget særligt, som pandemien tog fra os

20/04 2021

Små grupper giver børnene tryghed, men det store fællesskab giver nogle helt særlige følelser og oplevelser, som vi ikke skal snyde børnene for, siger Stine Kart Skytte, der er dagtilbudsleder i Regnbuen i Brønshøj.

Hent det nye nummer af EVA TEMA her

Hvordan er jeres situation lige nu?

”Vi arbejder stadig med små grupper, forældreafleveringer udenfor og særlige krav til afstand og hygiejne i alle situationer. Vi forsøger at motivere hinanden til at blive ved at arbejde under de her retningslinjer, selvom vi er ved at være trætte.”

Hvilken betydning har forandringerne for jeres pædagogiske arbejde?

”Vi arbejder målrettet med børnenes udvikling og trivsel. Men vi oplever, at der i denne periode er kommet flere børn i sårbare positioner. Balancen i flere hjem, der normalt er velfungerende, er kommet under pres på grund af en presset økonomi eller en presset hverdag med fx hjemmeskoling og hjemmearbejde på lidt plads. Det kræver et skærpet pædagogisk fokus. Jeg oplever, at vi oftere står i etiske dilemmaer i relationsarbejdet med forældre. Der er i højere grad behov for, at vi spørger ind til situationen derhjemme – samtidigt med, at vi pga aflevering og afhentning udenfor ikke har haft så meget kontakt med forældrene som tidligere.”

Stine Skytte

Hvordan har børnene oplevet forandringerne i hverdagen?

”Mange taler om, at børnenes medbestemmelse har været truet på grund af vokseninddelte børnegrupper og restriktioner på legepladsen. Men til daglig bestemmer børnene heller ikke alt. Det pædagogiske personale og ledelsen tager altid ansvaret for at designe miljøet og dagen. Det gælder både legezoner inde og ude og opdeling af børnene, fx når én gruppe skal på tur. I den planlægning tænker vi også børnegruppens muligheder, perspektiver og interesser ind. Da vi genåbnede i april 2020 og skulle inddele grupperne var det vigtigste for os at skabe gode gruppedynamikker, der motiverer børnene til at få nye venner. Vi havde både blik for det enkelte barn og for de øvrige børn og tilknytningen til det pædagogiske personale.”

Hvad har overrasket dig?

”Vi ved jo i forvejen, at det er godt for børn – især de yngste børn – at være i små grupper. Derfor er det snarere betydningen af store fællesskaber, der er blevet ekstra tydelig. Vi har i årevis haft en fast rutine, hvor børnehavebørnene og pædagogisk personale mødes til en stor samling udendørs kl. 14.00. Her synger vi, afholder konkurrencer og fejrer fødselsdage. Bagefter får vi eftermiddagsfrugt. Mange børn efterspurgte under genåbningsperioden i foråret den store fællessamling. Vi lyttede til børnene og traf en beslutning om at genindføre en fælles samling på legepladsen, selvfølgelig med afstand mellem grupperne. Vi er i forvejen udenfor hver morgen og eftermiddag, uanset vejret. Vi genindførte fællessamlingen på børnenes opfordring, fordi vi vurderede, at den gamle fællesskabsfølelse virkelig betød noget for børnenes trivsel.”

Hvilken betydning har pandemien haft for jer som personalegruppe?

”Jeg oplever, at myndighederne hele tiden udsender nye og helt sikkert bedre retningslinjer og anbefalinger, men at der ikke følger nødvendige penge med til at opfylde dem. Vi er hele tiden i tvivl om, hvorvidt vi gør det rigtige, fx: ’Må jeg være i den her ende af gangen?’ og ’Skal jeg spritte toiletbrættet af eller kun håndvasken?’ Det er anstrengende for den enkelte, og desværre også der, hvor konflikterne kan stå i kø – ’Det er da egoistisk af dig, glemte du ikke lige at spritte af?’ og ’Hvis du ikke vil lade dig teste i næsen, går det jo ud over os andre’. Vi er derfor fokuserede på, hvordan vi skærmer hinanden, så vi ikke falder fra hinanden som personalegruppe. Som leder siger jeg: ’ Prøv at træde kammeratligt uden om den uenighed for at værne om arbejdsfællesskabet!’ Derved er vi lykkedes med ikke at lukke konflikterne ind, og i stedet møde hinanden med et overbærende smil – og det samme gælder forældrene.”

Så hvilke vigtige erfaringer arbejder I videre med?

”Betydningen af god hygiejne. Vi har haft et lavere sygefravær, så vi håber på bedre økonomi til rengøring, så vi kan blive ved med at opretholde hygiejneniveauet. Og endnu større fokus på udeliv. Børnene lærer, at der ikke findes dårligt vejr, og pædagogerne har fået blik for at alt, der kan læres indenfor, også kan læres i den friske luft udenfor. Men først og fremmest har vi erfaret at et stort dedikeret fællesskab er enormt værdifuldt for både børnenes identitet og samhørighedsfølelse. Vi vil derfor blive ved med at værne om børnenes muligheder for at deltage i både små og store fællesskaber. Når jeg ser børnene løbe afsted for at nyde fællessamlingen udenfor, mærker jeg suset af et børneliv, der trives– trods pandemien.”