Artikel

Digitale fotos giver demokratiske muligheder

01/02 2013

Digitale fotos giver børnene mulighed for at udtrykke sig på deres egne præmisser og kan på den måde åbne for, at børn deltager i demokratiet. Men kun hvis de voksne omkring dem skaber de rette betingelser.

Når børn tager billeder af deres hverdag i børnehaven og derigennem fortæller, hvad de godt kan lide ved den, får de en stemme i en verden, der ellers i høj grad er præget af voksnes overvejelser, beslutninger og planlægning. På den måde kan børnenes fotos blive et led i deres demokratiske dannelse – en måde, hvorpå børnene kan udtrykke sig på deres egne præmisser. Men den demokratiske deltagelse opstår kun, hvis andre er parate til at lytte til børnene – og handle ud fra det, de fortæller med deres billeder.

Børn skal have et publikum

Det er konklusionen hos de norske forskere Ida Knudsen og Elin Ødegaard, der har undersøgt, hvilke vilkår de digitale medier giver for børns deltagelse og demokratiske dannelse. Forskerne peger på, at der skal være tre forhold til stede, før man kan tale om demokratisk deltagelse i børnehaven:

1. børnene har rum til at udtrykke sig

2. de har et publikum, der lytter til deres udtryk

3. de har indflydelse, det vil sige, at det lyttende publikum anerkender barnets udtryk og handler ud fra det i overensstemmelse med den måde, det var tænkt.

Hvem bestemmer, hvad der er godt?

Ofte er virkeligheden sådan, at de voksne vurderer børnenes indlæg, hvilket kan begrænse de demokratiske muligheder i de digitale billeder. Ida Knudsen og Elin Ødegaard peger på, at de voksne fx nemt kan komme til at signalere til børnene, hvad der er ”gode” og ”dårlige” motiver, eller komme til at lægge et voksen-æstetisk perspektiv på billederne, sådan at fx skæve kompositioner eller uskarpe billeder vælges fra, når billederne skal op at hænge. Også selve ejerforholdet har et demokratisk element – er det fx den voksne, det barn, der har taget billedet, eller det barn, der er på billedet, der må bestemme, hvad det skal bruges til?

”Vi syntes, at forskernes pointe om at have respekt for barnets input var vigtig. Derfor sørgede vi for at stille spørgsmål, der ikke dømte børnenes fotos, men åbent undersøgte, hvad børnene gerne ville fortælle.”
Dorthe Karlog, pædagog i Valhalla i Skoven

Børn som kulturskabere

Forskerne peger også på, at de digitale billeder rummer et demokratisk potentiale, fordi de giver børn muligheder for at være kulturskabere i stedet for blot at være kulturforbrugere, som når de fx læser en bog eller ser en film. Ved at dele deres billeder med andre går børnene fra selv at være i fokus som modtagere til at sætte fokus for andre ved at vælge de billeder ud, som andre skal se. Endelig peger Ida Knudsen og Elin Ødegård på, at digitale fotos giver børn, der kan have svært ved at tegne, tale eller skrive på måder, som andre forstår, en mulighed for let at udtrykke sig og ”fortælle” gennem billeder.

Åbne spørgsmål åbner for deltagelse

Da institutionen Valhalla i Skoven lod sig inspirere af forskningen og lod børnene tage fotos af institutionens børnemiljø, var pædagoger og ledere meget opmærksomme på at lade børnene selv vælge billeder ud og selv beslutte, hvad de måtte bruges til. ”Vi syntes, at forskernes pointe om at have respekt for barnets input var vigtig. Derfor sørgede vi for at stille spørgsmål, der ikke dømte børnenes fotos, men åbent undersøgte, hvad børnene gerne ville fortælle. Vi lod også børnene selv bestemme, om vi måtte bruge billederne eller ej,” fortæller Dorthe Karlog.

Børns udtryk inspirerer de voksne

I Valhalla åbnede børnenes billeder for nye måder at se børnemiljøet i børnehaven på. Og pædagoger og ledere har siden besluttet sig for at ændre dele af den måde, institutionen er indrettet på. Også i forskningsprojektet gav børnenes billeder ny inspiration til de voksne. De fik nye vinkler og perspektiver på, hvad der var et godt billede. Så de digitale billeder kan altså ikke bare give et børneperspektiv på børns liv i dagtilbuddet, men også på de voksnes blik.