Podcastserie

Evalueringskultur med BØRNEHØJDE

11/03 2020

Nyt tema i podcastserien BØRNEHØJDE stiller skarpt på, hvordan I kan skabe en evalueringskultur, der gør jer bedre til at se, hvornår I lykkes og hvor der er plads til udvikling. Tre forskere og pædagogisk personale deler deres erfaringer med at skabe et tillidsfuldt samarbejde, inddrage børnenes perspektiver og sætte meningsfulde mål og følge op.

I det andet tema i podcastserien BØRNEHØJDE stiller vi skarpt på, hvordan evalueringskultur kan understøtte den udvikling, I gerne vil have i jeres dagtilbud. Vi taler med forskere, pædagogisk personale og børnene selv.

Podcastserien er produceret til pædagogiske ledere og personale. Du kan lytte til den selv, eller tage den op til et personale- eller teammøde, hvor I diskuterer og arbejder med jeres pædagogiske praksis. Her kan I også bruge det tilhørende dialogkort.

Lyt til BØRNEHØJDE på emu.dk eller hvor du ellers finder dine podcasts.

Podcasttemaet består af tre afsnit.

2. tema i podcastserien Børnehøjde


Afsnit 1: Evalueringskultur med mål og mening

Om hvordan I kan undersøge og udvikle det, I undrer jer over i hverdagen ved systematisk at følge de tre trin i evalueringscirklen.

Medvirkende:
Stine Hamilton, forsker ved Via University College
Leder, personale og børn fra dagplejen og Børnehuset Rørvigrødderne i Odsherred.


Afsnit 2: Evalueringskultur som samarbejdskultur

Om hvordan I gennem systematisk evaluering og samarbejde kan flytte fokus fra fejl til fælles udvikling.

Medvirkende:
Ane Qvortrup, professor på Syddansk Universitet
Leder, personale og børn fra Børnehuset Hyldegården i Gladsaxe.


Afsnit 3: Evalueringskultur med børneperspektiver

Om hvordan I inddrager børnenes perspektiver i jeres evalueringskultur.


Medvirkende:
Anette Boye Koch, docent og lektor ved VIA University College
Leder, personale og børn fra Børnegården Rundhøj i Aarhus.


 

1. tema i podcastserien BØRNEHØJDE

BØRNEHØJDE giver jer inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan

Første tema i serien handler om det pædagogiske læringsmiljø - i rutinesituationerne, om eftermiddagen og i morgentimerne. Podcastserien BØRNEHØJDE er produceret af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet.

”Hvis man skulle opfinde et pædagogisk læringsmiljø, skulle man opfinde rutinerne.”

Sådan siger forsker Søren Laibach Smidt i det første afsnit af podcasten BØRNEHØJDE. Han peger på, at den gentagelse og overskuelighed, rutinerne repræsenterer har et særligt potentiale for inklusion i børnefællesskabet og for at styrke relationerne både børn og børn imellem og børn og voksne imellem.

Det har de netop oplevet i børnehuset Brændgård i Herning, hvor de har sat særligt fokus på rutinesituationer i garderoben og på badeværelset.

Podcastserien er produceret til pædagogiske ledere og personale. Du kan lytte til den individuelt, eller I kan tage den op til et personale- eller teammøde, hvor I diskuterer og arbejder med jeres pædagogiske praksis. Her kan I også bruge det tilhørende dialogkort.

Lyt til BØRNEHØJDE nedenfor, på emu.dk/dagtilbud eller hvor du ellers finder dine podcasts.


Afsnit 1: Pædagogisk læringsmiljø i dagens rutinesituationer

Om hvorfor rutinesituationer kan være det ultimative pædagogiske læringsmiljø

Medvirkende:
Søren Laibach Smidt, forsker ved Københavns Professionshøjskole
Leder, personale og børn fra Børnehuset Brændgård i Herning.


Afsnit 2: Pædagogisk læringsmiljø i ydertimerne om eftermiddagen

Eftermiddagen kan tit kan leve lidt i skyggen af formiddagens pædagogiske aktiviteter, men har sit eget pædagogiske potentiale.

Medvirkende:
Annemette Buus, forsker ved VIA, pædagoguddannelsen i Viborg
Leder, personale og børn fra Børnehuset Cassiopeia i Vangede.


Afsnit 3: Pædagogisk læringsmiljø om morgenen

Morgenstunden er en både følelsesmæssig og praktisk overgang, som kræver samme refleksion og planlægning, som formiddagens pædagogiske aktiviteter.

Medvirkende:
Annegrethe Ahrenkiel, forsker ved center for daginstitutionsforskning, RUC
Leder, personale og børn fra Børnehuset Skovstjernen i Rudersdal.