ARTIKEL

Fem facts om de pædagogiske læreplaner

30/05 2012

De pædagogiske læreplaner løfter pædagogernes faglighed, viser EVA's evaluering. Hvordan påvirker læreplanerne børnenes kompetencer, og hvad er læreplanerne gode og mindre gode til? Læs her fem facts. Evalueringen viser blandt andet, at børn især er blevet bedre til sprog, og at socialt udsatte børn ikke omtales i læreplanerne.

”I starten så vi det som noget meget stort. Og i dag ser jeg det som noget meget småt, men som noget som har en stor betydning. Det er, fordi det er kommet ind under huden og er blevet en del af hverdagen og gennemsyrer hele vores pædagogik”.

Sådan siger en pædagog i EVA’s nye undersøgelse af de pædagogiske læreplaner. Den dokumenterer, at pædagogerne har taget læreplanerne til sig, og at det generelt højner det faglige arbejde i de danske daginstitutioner. En skovtur er blevet mere end bare en skovtur, fordi der i dag er mere fokus på den læring, turen giver børnene, fx om naturen eller om sprog eller kroppen. Det kan i høj grad tilskrives de pædagogiske læreplaner.

Vi bringer her fem facts om de pædagogiske læreplaner fra evalueringen.

1. Børnene er især blevet bedre til sprog

De seks læreplanstemaer er personlige kompetencer, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Børnehaveklasseledere og pædagogiske konsulenter er enige om, at børnene især på det sproglige område har fået flere kompetencer siden læreplanerne blev indført i 2004.

”Men det skyldes jo ikke bare læreplanerne. Sprog er et af de områder, hvor der har været flest initiativer, som fx da man indførte sprogvurderingerne i 2007. Når børnehaveklasselederne og konsulenter er enige om, at det er her, børnene har flyttet sig mest, afspejler det nok mere, at de kan se resultaterne af en større samlet indsats for sproget,” kommenterer Helene Brochmann.

Derudover ser børnehaveklasseledere og de pædagogiske konsulenter ret forskelligt på, at børnene er blevet mere skoleparate, efter læreplanerne blev indført. Mens 67 % af konsulenter mener, at børnene er blevet mere skoleparate på grund af læreplanerne, mener 53 % af børnehaveklasselederne, at der er flere børn, der starter i skolen i dag uden at være skoleparate.

Børnehaveklasselederne mener, at børnenes sproglige kompetencer er blevet bedre sammen med deres individuelle personlige kompetencer, og de har lidt flere erfaringer med at bruge kulturelle tilbud end før. Men til gengæld mener de ikke, at børnenes sociale kompetencer er blevet bedre, eller at de blevet bedre motorisk eller kreativt.

”Jeg mener dog ikke, at man ud fra det kan sige, at læreplanerne ikke har haft betydning. Børnehaveklasseledernes syn på børnenes kompetencer kan fx være farvede af, at der er kommet flere krav til, hvad man skal nå i løbet af det første skoleår, og derfor kan der være mere fokus på de børn, der ikke helt er på niveau, når skoleåret starter. Det kunne være en del af forklaringen,” siger Helene Brochmann, der samtidig afviser, at det handler om, at flere børn i dag starter tidligere i skole – i snit er der kun et barn i hver klasse, der er startet tidligere i skolen end før, viser EVA’s evaluering.

2. De socialt udsatte børn ikke med i læreplanerne

EVA’s evaluering viser, at de pædagogiske læreplaner meget sjældent konkret omtaler, hvad daginstitutionerne gør for de børn, som har ”særlige behov”. Læreplanerne bidrager ikke i sig selv til, at der sættes fokus på børn med særlige behov. Det var ellers en af hovedintentionerne med læreplanerne.
Men projektleder Helene Brochmann er ikke alarmeret.

”Vi er ikke i tvivl om, at der sker meget fagligt arbejde for børn med særlige behov,” siger Helene Brochmann.

”Det sker bare andre steder og beskrives ikke i de pædagogiske læreplaner. For det første definerer pædagoger ofte børn med særlige behov som børn med konkrete handicaps, som i forvejen har individuelle handleplaner. For det andet er der mange, der kvier sig ved at beskrive og nedfælde i et offentligt tilgængeligt dokument, hvad man gør for børn med særlige behov. Man arbejder ud fra en målsætning om inklusion, så man vil ikke skille nogen ud,” siger Helene Brochmann.

3. Læreplaner skaber større synlighed om pædagogernes faglighed

De pædagogiske konsulenter og pædagogerne oplever, at læreplanerne gør det synligt over for andre, som fx forældre og forvaltningen, hvilket pædagogiske arbejde der sker i daginstitutionen.

”Læreplanerne har bidraget til, at det pædagogiske arbejde er blevet mere synligt for forældre, forvaltning og politikere. Planerne giver også pædagogerne en ramme og sprog at tale ud fra, som gør de interne, faglige diskussioner bedre, og som gør det nemmere at forklare sit pædagogiske projekt over for andre,” siger Helene Brochmann.

Evalueringen viser dog også, at synligheden over for forældrene mere handler om at vise dem, hvad børnene har lavet i løbet af dagen og at demonstrere den pædagogiske faglighed i institutionen, mere end det giver anledning til at gå i dialog med forældre og sammen analysere og evaluere aktiviteterne.

”Det kan være med til at trække læreplanerne i en retning, hvor de især tjener til at fremvise et billede af, hvad pædagogerne ønsker, der skal foregå i institutionen, end de er redskaber til at planlægge aktiviteter og udvikle kvaliteten i samarbejde med forældrene og omgivelserne i det hele taget,” kommenterer Helene Brochmann.

4. Læreplanerne er mere manifester end arbejdsredskaber

Det er et fåtal af de pædagogiske læreplaner, som EVA har analyseret i evalueringen, som konkret beskriver, hvordan og hvornår pædagogerne arbejder med de enkelte læreplanstemaer sammen med børnene, eller hvilke mål de har sat for børnenes læring. Det er heller ikke så mange af dem, som beskriver, hvordan pædagogerne planlægger, dokumenterer eller evaluerer aktiviteterne. Det stiller dagtilbudsloven ellers krav om, at de skal.

”Vi ser, at læreplanerne meget ofte mest har karakter af pædagogiske manifester, som beskriver, hvordan institutionen ser på pædagogik. De viser dermed nogle retninger i det pædagogiske arbejde, men er ikke blevet det planlægningsværktøj, de var tænkt som,” siger Helene Brochmann.

5. Kommunens vejledning giver bedre læreplaner

I tre af de fire kommuner, som har været med i EVA’s undersøgelse, har daginstitutionerne fået hjælp og vejledning til at arbejde med de pædagogiske læreplaner, mens dem i den sidste ikke har. Alle daginstitutionerne har dog været glade for forløbet, både dem der fik vejledning, og dem der ikke gjorde. De første føler sig godt hjulpet og støttet, de sidste, at de er blevet vist tillid og har fået åbne rammer.

De pædagogiske konsulenter vurderer, at der i 27 % af kommunerne ikke bliver stillet krav til læreplanerne. Konsulenterne oplever det som positivt i de 43 % af kommunerne, hvor der bliver stillet krav.

”Vi kan alligevel se, at det der giver de ”bedste” pædagogiske læreplaner, er hvor kommunerne har været med til at vejlede pædagogerne i, hvordan de kan arbejde med dem og skære opgaven til, så den bliver meningsfuld og håndterbar. Det handler ikke så meget om, at kommunen skriver skriftlige vejledninger, men at de direkte vejleder og støtter pædagogerne,” fortæller Helene Brochmann og fortsætter:

”Hvis læreplanerne skal have et nyt liv og tages op af skuffen i en form for ”fase 2”, så får institutionerne brug for ny inspiration og vejledning, både fra centralt hold og fra kommunerne. Og så måske nogle mere realistiske krav til, hvad det er, læreplaner skal,” afrunder Helene Brochmann.