Artikel

Forældre: Ja tak til mere inspiration og vejledning fra pædagoger

01/02 2017

Forældre ønsker mere dialog og vejledning i, hvordan de får deres børn til at lære, udvikle sig og trives, viser ny undersøgelse fra EVA. Vejledningen skal have form af inspiration og tage udgangspunkt i både forældrenes og pædagogernes viden om barnet.

Der er stort set roser over hele linjen, når forældre skal vurdere samarbejdet med pædagogerne i deres børns daginstitution. Hele 93 procent af forældrene synes, at samarbejdet fungerer tilfredsstillende, viser en ny stor undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Men der er også områder, hvor roserne endnu står i knop, og potentialet ikke er fuldt udlevet: Nutidens forældre er nemlig langt mere sultne efter pædagogernes vejledning, gode råd og inspiration, end daginstitutionerne giver dem, konkluderer EVA’s undersøgelse. ”Rigtig mange forældre efterlyser mere vejledning og flere input fra de fagprofessionelle i, hvad de kan gøre, for at deres børn trives, lærer og udvikler sig,” siger evalueringskonsulent Laura Detlefsen fra EVA. Hun står bag undersøgelsen, der bygger på spørgeskemaundersøgelser og interview blandt forældre og daginstitutionsledere.

Undersøgelsen viser fx, at 61 procent af forældrene efterspørger vejledning fra personalet i at styrke deres børns relationer, 59 procent af forældrene vil gerne have vejledning i, hvordan de styrker barnets sprog, og 71 procent ønsker vejledning i, hvordan de gør deres barn skoleparat.

Tidstypisk tendens

EVA’s undersøgelse tager udgangspunkt i, at der de senere år er kommet en ret stor bevågenhed – både fagligt og politisk – om samarbejdet mellem forældre og daginstitution og et større fokus på, hvad et velfungerende samarbejde kan betyde for børns trivsel, udvikling og læring. Fx er der lagt op til, at forældresamarbejdet bliver et gennemgående tema, når pædagogerne i fremtiden skal arbejde med de pædagogiske læreplaner.

” Der er kommet et meget større fokus på forældrenes rolle i forhold til børnenes læring”  


Dorte Kousholt, lektor DPU, Aarhus Universitet

For lektor Dorte Kousholt fra DPU, Aarhus Universitet, kommer det ikke som en overraskelse, at forældre i dag efterspørger mere vejledning fra pædagogerne. Hun har i mange år forsket i forældresamarbejde og i børns liv på tværs af daginstitutioner, hjem og forældreskab og har bl.a. bidraget til bogen ”Forældresamarbejde – forskning i fællesskaber”.

”Der er kommet et meget større fokus på forældrenes rolle i forhold til børnenes læring, og mange forældre er optagede af, om det, de gør derhjemme, nu også er godt nok. I mange almindelige hverdagssituationer kan der derfor nu komme et ekstra lag – fx at man kender til dialogisk læsning, som man låner teknikker fra, når man læser godnathistorie for sine børn,” siger Dorte Kousholt.

Uopfyldte behov

Forældrenes behov for vejledning bliver dog i mange tilfælde ikke mødt i daginstitutionerne, viser EVA’s undersøgelse også. Hver anden eller flere forældre oplever fx ikke, de bliver vejledt i at styrke deres barns sproglige udvikling, sociale relationer eller skoleparathed, selvom størstedelen af forældrene gerne vil have den form for vejledning.

Ligesom der er 60 procent af forældrene, der gerne vil have, at pædagogerne vejleder dem om barnets læring derhjemme, mens kun 45 procent af dem faktisk oplever, de får den vejledning. Hele 91 procent af lederne siger dog, at forældrene faktisk opfordres til at arbejde med barnets læring derhjemme.

”Der kan være mange grunde til den forskel i opfattelsen af, hvor meget vejledning der gives. Måske har man som ledelser et ideal for, hvad der skal foregå, som ikke helt realiseres i praksis. Det kan også være, at forældrene bare oplever det anderledes. Tit er det nok sådan, at man som pædagog tænker: ’Det har vi jo sagt’,” siger Dorte Kousholt.

Nej til opdragelsestips

Selvom forældrene ønsker sig mere vejledning inden for mange områder, er der også emner, som forældre som hovedregel ikke vil have pædagogernes vejledning i. 70 procent af forældrene siger fx nej til, at pædagogerne vejleder dem i, hvordan de som forældre bedst opfylder barnets basale behov – fx hvordan barnet skal sove eller spise – og 65 procent ønsker ikke, pædagogen skal give tips til, hvordan Alma eller Emil skal opdrages derhjemme. ”Forældrene frabeder sig ofte den vejledning, der går ind i deres privatsfære som familie, og siger nej tak til råd om den mere nære omsorg og opdragelse,” siger Laura Detlefsen.

Inspiration frem for instruktion

Det kan være en svær balancegang for pædagogerne at give forældrene vejledning. Mange forældre bryder sig nemlig ikke om at få for konkrete anvisninger eller forskrifter om, hvad de bør gøre. ’Jeg ville blive irriteret, hvis personalet gik ind og sagde, hvad jeg skal gøre’, siger en forælder i EVA’s undersøgelse. En anden siger ’Personalet skal ikke synes, de kender mit barn bedst, eller bestemme, hvordan man skal opdrage sit barn.’ ”Vi kan se, at forældrene er meget mere åbne over for vejledning, som de oplever som konstruktiv og inspirerende, og som noget, man selv kan plukke i, frem for mere håndfaste dessiner om, hvad man bør gøre,” siger Laura Detlefsen.

Vejledning en gensidig øvelse

Dorte Kousholt kan godt genkende billedet fra sin forskning. Hun oplever, at forældre på den ene side efterspørger tydelighed fra personalet om mange forhold i det daglige i institutionen – alt fra børnenes påklædning, til hvor længe afleveringen skal vare. På den anden side ønsker forældrene sig ikke detailvejledning, der går på, hvordan de skal leve deres familieliv – og hvis forældrene ikke selv efterspørger gode råd om det derhjemme, så kan det godt opleves som ret invaderende at få det. ”Det er vigtigt, at samarbejdet mellem forældre og pædagoger ikke bliver tolket som en ensrettet vej, hvor pædagogerne skal overøse forældre med standardiserede gode råd og faglig viden,” siger Dorte Kousholt.

”Den øgede ansvarliggørelse af forældrene og det voksende fokus på børns læring kan også tippe over i noget ukonstruktivt og en mistillid til forældrene om, at de ikke gør det godt nok. Vi skal i højere grad tænke i, at det er et samarbejde, hvor vi ikke kan forstå barnets udviklingssituation, hvis ikke vi kigger begge steder og ser samarbejdet som en udveksling af den viden, som pædagoger og forældre hver især har,” forklarer Dorte Kousholt.

Det ressourcefulde møde er en vigtig byggesten EVA’s undersøgelse viser også, at det ”ressourcefulde møde” er en af de allervigtigste byggesten for et velfungerende samarbejde. Det ressourcefulde møde er, når pædagoger og forældre bruger hinandens unikke viden om barnet til sammen at skabe de bedste vilkår for, at barnet trives, udvikler sig og lærer.

’Forældrene har følelserne, pædagogerne har fagligheden’, som en af lederne i EVA’s undersøgelse siger, og det er de ender, der, lidt firkantet trukket op, skal mødes i samarbejdet: ”Forældre og pædagoger har indsigt i forskellige sider af barnets liv, og når de perspektiver og erfaringer deles, beriges samarbejdet om barnet. Derfor er det så vigtigt, at der er en gensidig lydhørhed og respekt for hinanden, og man sammen er nysgerrige på, hvad der er vigtigt for barnet,” siger Laura Detlefsen.

Gode rammer i hverdagen

For at give plads til det hele – det ressourcefulde møde, den gensidig vejledning – skal rammerne i institutionen naturligvis være på plads. Forældrene oplever, at det især er i indkøringen, at der er plads til, at de bliver spurgt om deres viden om barnet. Men når hverdagen kører, skal der også være tid til god dialog og de uformelle snakke: 90 procent af forældrene oplever fx den daglige dialog i hente og bringe-situationer som vigtig. ”Der er vigtigt med de gode rammer for dialogen i hverdagen, så der er mulighed for, at forældre og pædagoger kan være nysgerrige på hinandens perspektiver og udveksle deres viden om barnet, så de sammen kan møde barnets behov,” afrunder Laura Detlefsen.

Dorte Kousholt tilslutter sig, at det er vigtigt med tid i hverdagen til at tale med hinanden, dele sine perspektiver på barnet og finde løsninger – sammen. Forældresamarbejdet kan også få et boost af, at de gængse rammer for forældremøderne gentænkes, eller at man som personale er ret eksplicit med, hvad der ligger bag de pædagogiske handlinger. ”Som institution kan man se på, i hvilke sammenhænge man mødes, og hvordan man udveksler viden om børnene. Og så skal man huske, at institution og hjem er nogle forskellige kontekster for barnet, og pædagoger og forældre kan støtte barnets udvikling på forskellige måder,” siger Dorte Kousholt.

FORSKERENS 4 VEJE TIL AT BOOSTE FORÆLDRESAMARBEJDET

  1. GENSIDIGHED - Betragt vejledning som en gensidig størrelse. Tal sammen, del jeres perspektiver og viden, og find løsningerne – sammen. Spørg forældrene.
  2. HVERDAGENS PÆDAGOGIK - Fortæl forældrene om, hvorfor I gør, som I gør. En konstruktiv vejledning tager afsæt i, hvad I som pædagoger gør til hverdag i institutionen. For forældre, der jo i denne sammenhæng ikke selv er fagpersoner, kan det være meget givende, når personalet forklarer baggrunden for de pædagogiske handlinger, der er i institutionen. Det kan forældrene hente inspiration fra og omsætte til, hvad de kan gøre derhjemme.
  3. NYE SAMMENHÆNGE - Skab gode sammenhænge, hvor forældre og pædagoger kan mødes og udveksle viden. Måske skal forældremøderne gentænkes på en måde, så pædagogerne kan komme med deres professionelle input, samtidig med at man hører om de andre forældres erfaringer om specifikke emner, fx barnets sprog?
  4. FORÆLDRESPARRING - Skab rum for, at forældrene kan støtte og vejlede hinanden. De deler mange af de samme oplevelser i hverdagen og kan have glæde af at høre om, hvordan de andre håndterer de udfordringer, der er forbundet med at gå i institution – fx når ens barn græder ved aflevering.

Rådene er udarbejdet i samarbejde med Dorte Kousholt

Vidste du, at...

… nogle forældre gerne vil have mere vejledning end andre?
• Forældre med kort uddannelse og tosprogede forældre ønsker fx i højere grad end forældre med en videregående uddannelse og forældre, der taler dansk i hjemmet, at det pædagogiske personale har fokus på barnets læring i hjemmet.
• Kortuddannede forældre og tosprogede forældre er også mere positivt indstillede over for vejledning om emner, der knytter sig til barnets opdragelse og omsorg, end de øvrige forældre er.

Undersøgelsen bag artiklen

Danmarks Evalueringsinstitut (2016): ”Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner”. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt 447 dagtilbudsledere og 751 forældre. Desuden indgår der kvalitative interviews med 12 dagtilbudsledere og 10 forældre.