Artikel

Guide: 9 trin til gode principper for forældresamarbejdet

02/12 2019

Sørg for at beskrive, hvad I mener med jeres principper. Involver den store forældregruppe i at koble principperne til praksis. Det er blot to af guidens anbefalinger til jeres arbejde med principperne for forældresamarbejde

1. Hav blik for både formelt og uformelt samarbejde

Hvilke principper, der giver god mening for jer, afhænger både af ydre rammer som dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og kommunale indsatsområder. Men de afhænger også af den kultur, I har for samarbejde i forvejen, og de arenaer, hvor det foregår. Forældre og pædagogisk personale imellem og forældre imellem. Sørg for, at bestyrelsen kender og tager afsæt i jeres lokale virkelighed.

Vidste du at?

Nogle kommuner har lavet inspirationsmateriale til, hvordan I kan gribe udformningen af principper an. Se fx materialer på Gentofte eller Middelfart kommunes hjemmeside.

 

2. Husk dagtilbudslovens formål

Dagtilbudsloven handler ikke kun om børns læring, men også om trivsel, udvikling og dannelse. Det er vigtigt at holde sig for øje. Har man kun blik for samarbejdet om børns læring, risikerer man at reducere forældrene til nogle, der skal vejledes, og pædagogerne til nogle, der vejleder. Men det gode forældresamarbejde er baseret på åbenhed og nysgerrighed begge veje, så forældrenes unikke viden om deres børn kan understøtte arbejdet i dagtilbud. Og det ligger i dagtilbudslovens brede formål.
 

3. Bliv inspireret af jeres kolleger

Tal med jeres kolleger i andre dagtilbud om deres erfaringer med processer, inddragelse og information til forældregruppen. Kig evt. på deres principper – og beskrivelser af praksis. Det giver jer et godt udgangspunkt for at komme i gang i jeres egen bestyrelse.
 

4. Inddrag børnenes perspektiver

Børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse er grunden til, at samarbejdet overhovedet finder sted. Husk det, når I drøfter principper. Inddrag gerne børnene selv, og undersøg, hvad de synes, er vigtigt, når forældrene er på besøg, afleverer, henter, laver legeaftaler, har arbejdsdage eller lignende. Spørg enten børnene direkte, eller brug andre metoder til at gå på opdagelse i deres oplevelser.
 

5. Undgå løftede pegefingre

Børn såvel som voksne er forskellige med forskellige behov og præferencer. For at kunne møde børnenes forskellige behov må man derfor møde hele familiens behov. Bestyrelsens forældre skal ikke udvikle retningslinjer for god opdragelse, men sikre nogle rammer, som giver plads til forskellige måder at involvere sig på, og som giver mulighed for, at alle kan bidrage.
 

6. Vær konkrete

Meget generelle principper kan være lette at blive enige om, men kan være svære at efterleve i praksis, fordi det ikke står klart, hvad de egentlig betyder. Sørg for at beskrive, hvad I mener med jeres principper, og hvordan de konkret skal omsættes i jeres dagtilbud.
 

7. Involver den store forældregruppe

Involver den store forældregruppe i at koble principperne til praksis. Lad forældrene beskrive, hvordan principperne kan se ud fra deres perspektiver. Og hvordan de kan se sig selv bidrage. Det er med til at skabe ejerskab og forankre principperne i de daglige møder og den daglige dialog. Men husk, at selv om alle har ret til at sige deres mening, er det ikke nødvendigvis alles meninger, der kan blive en del af jeres principper, fordi de skal møde den samlede børnegruppes behov.

8. Hav tålmodighed

Arbejdet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i dagtilbuddet er komplekst. Og der er ikke nogen hurtige svar på, hvad der er vigtigt i forhold til samarbejdet med forældrene omkring det. Slet ikke, hvis man gerne vil tage udgangspunkt i praksis og inddrage forældregruppen undervejs via fx workshops eller seminarer. Brug derfor hellere et år end tre måneder på at få principperne på plads. Også fordi drøftelserne har en værdi i sig selv.

9. Følg op

Et er at udvikle principperne. Noget andet er, hvordan de folder sig ud i hverdagen. Diskuter, hvordan det giver mening at arbejde med dem hos jer. Skal de udleveres til forældrene, når børnene starter? Tages op på forældremøder? Lægges i årshjulet? Og hvordan sikrer I, at I får dem tilpasset, når der sker ændringer i den specifikke børne- og forældregruppe?