EVA og VIVE er i øjeblikket i gang med en landsdækkende undersøgelse af kvaliteten i de danske dagtilbud, som Børne- og Undervisningsministeriet har bestilt. Men hvad vil man undersøge, og hvorfor skal det gøres? Det giver EVA’s områdechef Dina Celia Madsen svar på her.
100 dagplejere og 100 vuggestuer har i disse måneder besøg af observatører fra EVA, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Dansk Psykologisk Forlag, som led i en national undersøgelse af kvalitet i de danske dagtilbud. Til næste år er det 100 børnehavers tur.
Undersøgelsen udspringer af regeringens og Kommunernes Landsforenings aftale om kommunernes økonomi for 2022 og 2023, hvor det blev aftalt, at der skulle gennemføres en kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen skal tage afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og den danske dagtilbudstradition, og gennemføres på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. Observationerne fra dagtilbuddene bliver kombineret med interview med dagplejere og pædagogisk personale og data om rammeforhold som normeringer, uddannelsesniveau og andet.
Hvorfor skal kvaliteten i de danske dagtilbud undersøges nu?
”Vi ved, at børns trivsel og læring i de første leveår er af afgørende betydning – både for det gode børneliv her og nu og for børnenes muligheder på sigt. Vi ved også, at dagtilbud, hvor både ledere, medarbejdere og dagplejer hver dag yder en stor faglig indsats for at skabe gode, lærerige og udviklende rammer, giver gode dagtilbud, hvor børn trives og lærer. Men vi ved ikke særlig meget om, hvordan kvaliteten er i de danske dagtilbud, og hvilke forskelle der er dagtilbuddene imellem. Det er dét, undersøgelsen skal lave om på,” siger Dina Celia Madsen.
Hvorfor er det vigtigt at have den viden?
”Vi har som samfund har indrettet os sådan, at vores børn fra en tidlig alder bruger meget tid i dagtilbud samtidigt med, at vi politisk og fagligt har ambitioner om, at dagtilbud skal have høj kvalitet, så de understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn, så er det helt afgørende, at vi får indsigt i, hvilken kvalitet vores børn faktisk møder. Jo mere vi ved om, hvordan kvaliteten rent faktisk er, desto bedre er udgangspunktet for, at dagtilbuddene kan udvikles og blive endnu bedre i fremtiden,” siger Dina Celia Madsen.
Hvad er det helt konkret I ser på under observationerne?
Som en del af undersøgelsen undersøger vi de fysiske rammer, som børnene har til rådighed, fx om der er nok, varieret, tilgængeligt og indbydende legetøj. Vi undersøger relationerne mellem børn og personale og børnene imellem samt børnenes mulighed for at udfolde sig i leg og aktiviteter. Men vi ser også på rammerne for skabe denne kvalitet. Fx indsamler vi viden om dagsnormeringen på den enkelte stue morgen, midt på dagen og om eftermiddagen. Og så undersøger vi sammenhængen i mellem de rammer, som dagtilbuddene har til rådighed, og kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer.
Hvordan har I besluttet, hvilke institutioner og dagplejere der skal undersøges?
”Alle 300 er tilfældigt udtrukket”
Risikerer det enkelte dagtilbud at blive hængt ud, hvis der er problemer med kvaliteten?
”Nej, for formålet med undersøgelsen er ikke at lave en rangliste over samtlige dagtilbud i Danmark. Målet er at skabe systematisk indsigt i kvaliteten af kommunale dagtilbud på nationalt niveau, og der vil ikke være fokus på hverken det enkelte barn, den enkelte pædagog, dagtilbud eller kommune. Den viden, vi kommer til at få fra undersøgelsen, er alene på nationalt niveau og kan anvendes i kommende indsatser for at fastholde og udvikle kvaliteten i danske dagtilbud. Det skal være til glæde for alle børn, og ikke kun dem, der bliver undersøgt,” siger Dina Celia Madsen.
Risikerer man ikke, at hverdagen bliver forstyrret, når der pludselig er et ukendt ansigt på stuen eller i dagplejen?
”Selvfølgelig kan man ikke undgå, at både børn og personale lægger mærke til, at der kommer observatører på besøg, men de er alle pædagogisk uddannet, og de gennemfører besøgene ud fra etiske retningslinjer, der blandt andet fastlægger, at de skal forstyrre mindst muligt, og sikre både de ansattes og børnenes velbefindende. Observationerne fokuserer på det pædagogiske læringsmiljø og på tværs af gruppen af børn og medarbejdere, og derfor vil ingen enkelte børn eller medarbejdere være i særligt fokus,” siger Dina Celia Madsen.
I skal indsamle CPR-numre på personalet og børnene de steder, der bliver undersøgt. Hvorfor er det nødvendigt?
Det er det, fordi CPR-numre gør det muligt at indsamle data til undersøgelsen gennem registre og databaser. Det er den sikreste adgang til viden som samtidigt forstyrrer dagtilbuddene mindst muligt. Det giver blandt andet mulighed for at lave statistiske undersøgelser på tværs af dagtilbuddene, hvor man fx kan se på sammenhængen mellem personalets anciennitet og uddannelse og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, ligesom man kan bruge det til at se på børnenes socioøkonomiske baggrund, da vi ved, at den har betydning for den opgave, som pædagogisk personale og dagplejere skal løfte. Men det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke bruger oplysningerne til at sætte fokus på enkelte medarbejdere eller børn – det skal alene bruges til en national afrapportering, og data slettes hos EVA og VIVE, når det er overleveret til ministeriet, der er dataansvarlig.
Hvornår offentliggøres resultaterne af undersøgelsen?
Første del (0-2 års området) af undersøgelsen på forventer vi bliver offentliggjort i foråret 2023.
