FAQ

Hvordan laver vi undersøgelsen?

27/02 2019

Hvad gør vi, hvordan gør vi det og hvorfor gør vi lige netop det? Her kan du blive klogere på, hvad vi konkret gør, når vi undersøger kvaliteten i de kommunale børnehaver. Du kan også læse om, hvilket redskab vi anvender, når vi laver undersøgelsen, og hvorfor vi har valgt lige netop det.

Hvad og hvordan gør vi?

Undersøgelsen er foretaget i en stikprøve på 88 kommunale børnehaver, som er udtrukket, så de udgør et repræsentativt udsnit af alle danske, kommunale dagtilbud for 3-5 årige. Børnehaverne er udvalgt således, at der tages hensyn til regions- og kommunestørrelse.  Det betyder, at regioner eller kommuner med høje indbyggertal har haft større sandsynlighed for at blive valgt end regioner eller kommuner med lave indbyggertal.

I undersøgelsen af det pædagogiske læringsmiljø er der blevet lavet 1-2 observationer af to stuer i hvert dagtilbud. Observationerne er foretaget ved hjælp af det internationalt anerkendte redskab, Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition (ECERS-3), som giver en bred viden om det pædagogiske læringsmiljø med fokus på tre domæner: Tryghed og sikkerhed, opbygning af relationer og læringsmuligheder for børnene.

I observationerne var der fokus på følgende overordnede temaer: 'Sprog og literacy', 'Interaktion', 'Læringsaktiviteter', 'Organisationsstruktur', 'Plads og indretning' samt 'Rutiner for personlig pleje'.

Med udgangspunkt i observationerne, vil det i undersøgelsen blive vurderet:

  • Hvordan er læringsmiljøet organiseret?

  • Hvordan møder personalet børnene og arbejder med børnefællesskaber?

  • Hvordan er personalets tilgang til læring?

  • Hvordan viser personalet omsorg?

  • Hvordan varetager personalet børnenes sundhed og sikkerhed?

En observation strækker sig over tre formiddagstimer (fra kl. 9-12), hvor en certificeret observatør fra University College Nordjylland (UCN), University College Absalon (PHA) eller Sprogin er til stede på stuen og iagttager såvel børnene som det pædagogiske personale. Undervejs vil observatøren notere sine betragtninger. Observatørerne fokuserer på det overordnede pædagogiske læringsmiljø, og derfor vil ingen børn eller personale være genstand for udelt opmærksomhed.

Observationerne er foretaget på tilfældigt udvalgte dage. Det betyder selvsagt, at dele af det faste pædagogiske personale på nogle stuer var syge på dagen for observationen. På andre stuer var børnene på legepladsen hele formiddagen, og i enkelte tilfælde var stuen nymalet eller i gang med at blive indrettet på ny. Tilfældige hændelser eller situationer, som havde betydning for observationerne. Observationerne er således øjebliksbilleder af det enkelte dagtilbuds læringsmiljø, hvor forskellige, tilfældige ting kan have betydning for kvaliteten på lige netop dét tidspunkt, observatøren var til stede. Tilsammen tegner observationerne imidlertid et billede af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale børnehaver i Danmark.

I forbindelse med observationerne indsamles der også strukturelle data vedrørende hvert dagtilbud. Det registreres bl.a., hvilke børn og medarbejdere der er til stede på stuen, hvor observationerne finder sted, og hvordan dagtilbuddet i øvrigt er organiseret. Observationerne er gennemført fra april til september 2019.

Som yderligere et element i undersøgelsen har vi indhentet CPR-numre på samtlige deltagende medarbejdere og børn i alle 88 daginstitutioner. Det har vi gjort for at kunne undersøge, om der er sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og strukturelle forhold som normering og personalets uddannelse. Vi gør det også for i fremtiden at kunne undersøge, om der er sammenhæng mellem, hvordan børnene klarer sig i skolen, og hvad der kendetegner det dagtilbud, de har gået i.

Hvorfor anvender vi ECERS-3?

Anvendelsen af ECERS-3 betyder, at vurderingen af kvaliteten sker på samme grundlag i samtlige 88 dagtilbud, hvilket sikrer undersøgelsens reliabilitet. Det vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at man ville få de samme resultater, hvis man lavede en lignende undersøgelse af 88 andre kommunale dagtilbud.

Samtidig har vi valgt at benytte ECERS-3, fordi det er et internationalt anerkendt redskab, som adskillige andre lande har anvendt i forbindelse med nationale undersøgelser af kvalitet i dagtilbud. Bl.a. i Skotland, England og nabolandet Norge, hvor man i det store forskningsprojekt, GoBaN, har undersøgt kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og strukturelle faktorer som normering og personalets uddannelse i norske dagtilbud, ved hjælp af ECERS-3.

Valget af ECERS-3 som redskab bidrager således til, at vi med undersøgelsens resultater faktisk kan tegne et overordnet billede af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i kommunale dagtilbud i Danmark.