Skal legepladsen beskytte børn mod storbyens farer? Gøre dem til kritiske samfundsborgere? Eller stimulere til fysisk aktivitet? Tidslinjen er udviklet i samarbejde med professor Ning de Coninck-Smith, Aarhus universitet, og viser legepladsens udvikling og forskellige funktioner gennem tiden.
Den første offentlige legeplads, som egentlig bare er et område med grus, oprettes i forbindelse med anlæggelse af Ørstedsparken i København. På gruset er der plads til fri leg, beskyttet fra hestevogne og andre af storbyens farer. Den pædagogiske inspiration kommer fra franske Rousseau og tyske Fröbel, der mener, at naturen er den vigtigste læremester i børns dannelse.
Den første legeplads med legeredskaber – gynger, vipper, bukke, balancebomme osv. – anlægges på Grønningen i København. Legepladsen ændres fra en tumleplads, baseret på børns naturlige og frie fantasi, til et sted, hvor voksne fremmer barnets lyst til bevægelse gennem opstillede redskaber eller organiserede lege. Legepladsens indretning udtrykker et børnesyn, hvor voksne i højere grad end naturen sætter retning for børns opdragelse og udvikling.
Anlæggelse af den første "sandlegeplads" på Christianshavns Vold på initiativ af cand.phil. Hans Dragehjelm, der ser sandlegen som et middel til at udvikle koncentration, ordenssans og velopdragenhed. Sandkassen gav på én gang byens børn lidt natur og civiliserede deres leg, idet de blev fjernet fra beskidte rendestene og grusbunker. Dragehjelms sandlegeplads blev til tidens standardlegeplads.
Første sandkassedragt sælges i Daells Varehus. Sandkassedragten er forløberen for flyverdragten og udtrykker et skandinavisk børnesyn, hvor børn skal kunne lege ude hele året.
Verdens første skrammellegeplads etableres i Emdrup lige uden for København på initiativ af havearkitekt C. Th. Sørensen. Den pædagogiske tilgang kaldtes "skrammologien", og fri leg sås som det bærende i børnenes udvikling, der fandt sted, når de boltrede sig med legepladsens kvas, gamle brædder og bræddestumper, mursten, tagsten, kloakrør, kasserede biler, både, vogne og trillebøre.
Etablering af hulebyen i Brede nord for København som socialistisk eksperiment, hvor børn selv forvalter et landområde og passer tilhørende dyr. Hulebyen viderefører skrammellegepladsens pædagogiske tilgang, hvor børn ses som initiativtagere og forvaltere af eget liv. Eksperimentet i Brede ender dog i kaos, slåskampe og stenkast.
Åbning af den første byggelegeplads i Rødovre Kommune, hvor børnene kan lege med de fire elementer ild, jord, vand og luft, med byggematerialer, brædder, søm og skruer, og med dyr, heste, geder, høns og påfugle. De næste 20-30 år opretter man byggelegepladser med dyr frem for skrammellegepladser. Dyrene skal være med til at udvikle børnenes evne til at klare sig selv – i barndommen såvel som i voksenlivet.
Oprettelse af den kunstneriske legeplads i Gladsaxe Kommune, designet af kunstneren Palle Nielsen. Her er stærke farver og en legemur, hvor børn kan kravle ud og ind af rør og andre betonelementer. Kunsten skal stimulere børns fantasi, sanser og sociale udvikling.
Unge pædagogstuderende opretter en aktivistisk legeplads på Christianshavn i København. Flere legepladser, som har til formål at fremme børnenes klassebevidsthed og styrke dem i kampen mod det kapitalistiske samfund, følger. Børnene skal lære håndværk og politisk overbevisning.
Etablering af Hudegrunden, en marxistisk legeplads, som blev anlagt, hvor der tidligere blev samlet huder fra de slagtede dyr i Kødbyen i København. Alle ansatte pædagoger har marxistisk overbevisning og er engagerede i fagpolitik, og børnene involveres i demonstrationer, husbesættelser og aktivisme for at gøre dem klar til klassekamp og overtagelse af produktionsapparatet.
Firmaet KOMPAN grundlægges af kunstneren Tom Lindhardt. Legeredskaberne skal stimulere børns sociale færdigheder, opfordre til rolleleg og er inspireret af naturen. Der bliver stillet flere krav til legeredskaberne, i takt med at flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet, og børnene kommer i børnehaver, hvor de er samfundets ansvar.
I 80’erne og 90’erne er der fokus på sikkerhed på legepladsen. Det understreger, at samfundet har et ansvar for at passe på børnene – ikke mindst efter, at pasningsgarantien indføres i 1993, og stadig flere børn kommer i institution. Private virksomheder som IKEA og McDonald’s anlægger indendørs legepladser for at tiltrække købestærke voksne med oplevelser for børn. Den bemandede indendørs legeplads Remisen anlægges på Østerbro i København og giver børn plads til at tumle og bevæge sig hele året.
Familierne bliver i højere grad end før boende i byen, og nye legepladser opstår, hvor byrumsæstetik og voksnes behov er tænkt ind. Fokus flyttes fra sikkerhed til sport og idræt, og æstetiske og legeengagerende egenskaber kombineres i caféområder, fontæner og træningsredskaber. Kunsterne kommer desuden på banen igen i nye firmaer, der designer legepladser med temaer som fx havbund eller dinosaurer og stimulerer fantasien hos børnene (og de voksne).
Anlæggelse af bæredygtige legepladser, hvor asfalt og beton skiftes ud med planter og træ. Naturens kredsløb genoprettes på legepladsens område. Sanserne udfordres via spiselige, duftende planter samt bløde arealer og stier, som kan have forskellige beklædninger.
Anlæggelse af interaktive legepladser, hvor digitale teknologier spiller sammen med mere traditionelle redskaber. De digitale teknologier indbyder i høj grad til højaktivitetsleg og bevægelse af kortere varighed samt til lege, hvor det handler om at vinde.
Under corona-krisen bliver legepladsen eksponeret som et vigtigt byrum, og vejene kommer tilbage som børnenes legeplads med rulleskøjter og cykler, idet bilerne forsvinder. Ellers er det fitness- og klatrebølgen, der præger indretningen af de nye legepladser, ligesom legepladsen skal give mulighed for samvær. Der skal være noget for alle aldre – også for far og mor – og derfor er det godt med fitnessredskaber og en café i nærheden.
