ARTIKEL

Logbøger og kufferter giver børnene en stemme

12/12 2017

ÅRETS DAGTILBUD: Vuggestuen Corneliusmindevej 4 er nomineret. Her er en kuffert og en logbog kreative pædagogiske ingredienser i at skabe et tæt forældresamarbejde med barnets oplevelser i centrum.

Til venstre i entreen, lige inden for døren i den røde murstensvilla på Corneliusmindevej, hænger en amagerhylde. En kæmpe, blå én, fint dekoreret med blomster i kanten. På nederste hylde ligger pensler og maling, og på væggen bag hænger en serie billeder af gule børnefødder og hænder, som klart illustrerer, hvordan materialerne er blevet brugt. På hylden ovenover er der sand og tang i et lille fad og billeder af børnehænder, der indsamler det på stranden. På tredje hylde står en blå børnekuffert med en sort logbog med navn på, og øverst oppe er der udstillet blå og grøn frugtfarve, en brugt foliebakke med rødbedefarve i og billeder fra et værksted, hvor alle farverne bliver brugt på hænder, bord og papir.

På amagerhylden i entreen kan børn og voksne, der kommer i vuggestuen på Corneliusmindevej, altid følge med i, hvilke projekter børnene er i gang med.

”Her stopper forældrene op og taler med deres børn om, hvad de har lavet i vuggestuen, og børnene viser forældrene eller hinanden, hvad de er optaget af,” fortæller Rikke Gaard, der har været leder af vuggestuen, siden den startede for ti år siden.

Barnets oplevelser i kufferten

De sidste mange år har vuggestuen arbejdet med projektforløb, der har skiftet afhængigt af årstiden, pædagogernes idéer og ikke mindst børnenes interesser. Lige i dag starter dagtilbuddet op på juletraditionerne, og i stuen bag ved Rikke Gaard står en dreng og en pige med røde plastikforklæder ved et bord, koncentrerede om at farve hvide A4-ark røde og grønne med frugtfarve. Farven spreder sig over bord og papirer til forklæder, hænder og kinder. På et tidspunkt skal der komme hjerter og juletræer ud af det, forklarer Rikke Gaard og giver hylde nummer tre i entreen nogle ekstra ord med på vejen. Kufferten og den sorte logbog, som er udstillet her, er nemlig centrale værktøjer i personalets projektarbejde. Begge dele følger vuggestuebørnene og binder deres verden hjemme og i dagtilbuddet sammen.

”Vi skelner mellem spontane aktiviteter og projektaktiviteter. Logbøger og kufferter hører især til projektaktiviteterne. Når barnet er i projekt, sætter barnet sammen med personalet billeder ind i logbogen, og personalet skriver små tekster, som fortæller om barnets oplevelser. I kufferten kan der ligge ting, som barnet har produceret eller indsamlet. Tang fra stranden. Eller marmelade, hvis vi har haft sylteprojekt. Når barnet kommer hjem, kan det fortælle sine forældre om dagen i vuggestuen – også selv om det endnu ikke har noget verbalt sprog,” forklarer Rikke Gaard.

Hjemmeopgaver bygger bro

Indimellem indeholder logbogen nogle små hjemmeopgaver til familien. Som fx at samle noget sand, rive noget avispapir i stykker eller male med æggeblomme. Bagefter skal forældrene skrive, hvordan det er gået, eller sætte billeder ind af processen. Pernille Frost Larsen, som er forælder i vuggestuen, er glad for logbogen som dialogredskab og brobygger mellem familien og vuggestuen.

”Vi får som forældre mulighed for at støtte op om den indsats, der foregår i vuggestuen, og får øjnene op for, hvor meget børnene kan udtrykke, også selv om de er helt små. Vores dreng Jonas var halvandet år, da han var i projekt første gang. På bare to uger fik han et meget udviklet sprog, fordi han fik mulighed for at pege og fortælle om sine oplevelser,” siger Pernille Frost Larsen, der også har brugt kufferten på ferier og til at skabe dialog med sin søns bedsteforældre, der ikke taler dansk.

Logbogen og hjemmeopgaverne i forbindelse med projektarbejdet er også med til at bygge bro internt i forældregruppen. Det fortæller Rikke Gaard.

”Forældrene har pludselig noget mere at tale om, når de mødes ved amagerhylden. Vi har en del tosprogede familier, og vi oplever, at de er dybt engagerede i forløbet med deres børn. De skriver ikke noget, men tager fantastiske billeder. Og bliver en del af forældrefællesskabet. Det er guld værd for både forældre og børn,” forklarer hun.

Konkrete mål med aktiviteter

Initiativet til projekterne kan komme fra både pædagoger, forældre og børnene selv. Senest startede vuggestuen et hamre-bygge-save-projekt, fordi man havde lagt mærke til, at de store børn gik og hamrede på træerne i haven i den gamle villa. De mindre børn, som var for små til de tunge og skarpe værktøjer, tog i stedet til stranden og lavede værker med tang og sand.

Forældrene involveres både i starten af et projekt og i evalueringen af det, fortæller Rikke Gaard. Og alle projekter har et pædagogisk mål. Fx var personalets iagttagelse af, at en gruppe børn ikke var særligt opsøgende eller eksperimenterende, afsæt for projektet Mad, maling og kreativitet, hvor børnene malede med kærnemælk, rødbedesaft og æg. Personalet ønskede at give børnene lyst og mod til at eksperimentere, og derfor etablerede de rutiner og genkendelighed i projektets rammer, fx at den samme voksdug og den samme brune kuffert med materialer var på bordet hver dag. Med henblik på at skabe tryghed for de børn, der ikke var så aktive, sad de i projektets opstart ved siden af en voksen. I projektet var de voksne bevidste om at undlade at anvise, men i stedet iagttage og understøtte børnenes initiativer og eksperimenter. Og det bar frugt, fortæller souschef og pædagog Annette Christensen:

”Det var fantastisk at opleve, hvordan også en af de mest tilbageholdende drenge fik mod til at klaske i kærnemælk med frugtfarve og slikke på sine hænder.”

Børneinvolvering også i hverdagslivet

Men et er vuggestuens projekter. Også hverdagslivet og rutinerne bliver set som et involverende læringsrum. Børnene dækker selv bord til frokost, hælder vand op og bærer ud. Køkkenet er indrettet med gulv i to niveauer, så børnene kan arbejde ved køkkenbordet sammen med køkkendamen.

Alle døre i den treetagers villa har håndtag i børnehøjde, så børnene kan komme rundt, hvor de vil. ”Det er et vigtigt pædagogisk valg, at de skal have mulighed for at gå og komme tilbage til fællesskabet, når de er klar. Og det gør de jo altid,” siger Rikke Gaard.

Arne Høgsvig, pædagogisk konsulent i Tårnby Kommune, konstaterer, at Vuggestuen Corneliusmindevej 4 er et eksempel på, hvordan begreber som anerkendelse og respekt for børn kan omsættes i praksis.

”Her er børnenes perspektiv ikke noget abstrakt. Mange tænker, at helt små børn bare skal have omsorg, men her tager man udgangspunkt i, hvad børnene kan og vil – og man inddrager forældrene med udgangspunkt i børnene. Det er stærkt, at vuggestuen på den måde sætter dagsordenen,” siger Arne Høgsvig.

Fakta om Vuggestuen Corneliusmindevej 4

Vuggestuen Corneliusmindevej 4 er en kommunal vuggestue med plads til 27 børn. Vuggestuen arbejder kreativt med at udfordre børnenes sanser og udnytte lokalområdets mulighed for adgang til strand og natur.

En logbog og en kuffert er centrale elementer i vuggestuens læringsmiljø og forældresamarbejde. Herigennem får børnene en stemme, der bygger bro og skaber sammenhæng mellem deres to livsverdener. Det stærke afsæt i børnenes perspektiv virker inkluderende i forhold til både børn og forældre.

Det sagde fagudvalget

Vuggestuen Corneliusmindevej 4 giver børnene en stærk stemme. Kufferten og logbogen er meget inspirerende som pædagogisk værktøj til at skabe dialog mellem forældre og institution med udgangspunkt i børnenes oplevelser. Vuggestuen er kreativ i forhold til at udfordre børnenes sanser i en alder, hvor ord ikke står forrest blandt deres udtryksformer. Det pædagogiske personale møder børnene på deres niveau og får sproget frem gennem sanserne.