Artikel

Må Karl Emil rejse sig fra frokost før alle andre?

01/03 2017

Der er kortere mellem, hvordan pædagoger og forældre mener, hverdagens dilemmaer og konflikter skal løses, end mange tror, viser en undersøgelse af forældres og pædagogers holdninger til pædagogiske spørgsmål. Til gengæld vil pædagoger langt oftere end forældre gå dialogens vej for at løse konflikterne.

Karl Emil på 2½ år startede i vuggestue for tre måneder siden. Han har svært ved at blive siddende ved frokostbordet det kvarter, som frokosten varer. Pædagogerne vurderer, at han hurtigt vil lære at blive siddende, indtil alle børn er færdige. Karl Emils mor er ikke enig. Hun synes, at Karl Emil skal have lov at rejse sig før de andre, fordi han er en aktiv dreng. Konflikten ulmer. Hvad bør pædagogerne gøre?

Mange ansatte i dagtilbud nikker nok genkendende til situationen fra deres hverdag og har en mening om, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til Karl Emil og hans mor. Dilemmaet med Karl Emil stammer fra et forskningsprojekt, som de to forskere Morten Ejrnæs og Merete Monrad fra Aalborg Universitet har lavet. De har bedt en stor gruppe småbørnsforældre og en stor gruppe pædagoger forholde sig til bl.a. casen om Karl Emil.

Det viser sig, at uenighederne ikke nødvendigvis er mellem pædagoggruppen på den ene side og forældregruppen på anden. Faktisk viser undersøgelsen, at der er stor holdningsmæssig forskellighed internt i begge grupper. Og det overraskede forskerne: ”Forældre og pædagoger oplever ofte, at de er uenige eller ser forskelligt på pædagogiske spørgsmål. De tror måske, at det er tegn på en konflikt mellem et forældresyn og et pædagogsyn på tingene. Men det er en skadelig myte, for vi kan se, at det netop ikke er sådan, at pædagoggruppen har én ensartet holdning, og gruppen af forældre har en anden,” siger lektor Morten Ejrnæs.

I må da have nogle regler!

På ét punkt deler vandene sig dog klart. Der er en tydelig tendens til, at forældrene i casen om Karl Emil og frokosten synes, at børnehaven skal fastsætte nogle regler for børnenes adfærd i forskellige situationer. 75 procent af forældrene mener, at lederen skal skære igennem og fortælle moren, at der ikke kan tages individuelle hensyn til hendes barn. Den vej mener kun 19 procent af pædagogerne, er den rigtige at gå. Mere end 80 procent af pædagogerne mener i stedet, at man bør gå dialogens vej og tage reglerne for spisesituationen op til diskussion i personalegruppen.

Pædagoger vælger dialog

Forskellen på de to gruppers holdninger og værdier er interessant, forklarer Morten Ejrnæs: ”Forældrene kræver en pædagogisk konsekvens, hvor pædagogerne er langt mere parate til at gå i dialog. Mange af forældrene mener ikke, at pædagogerne skal tage specielle hensyn til en særligt krævende mor eller et særligt krævende barn. Det tager jo tid og opmærksomhed fra de andre børn og dermed deres barn.”

Pædagogerne er derimod tilbøjelige til at gribe situationerne fagligt an og har et mere nuanceret blik for børn og forældres forskellige behov, mener han. ”De har gennem deres uddannelse og erfaring fået kompetencer til at sætte sig ind i, hvordan andre mennesker oplever en situation og gå i dialog med dem for at finde fælles løsninger. De er mere vant til at afbalancere hensynene til individ og gruppe end en forældregruppe,” forklarer Morten Ejrnæs.

Regler er ikke løsningen

Det er altså en tydelig tendens, at forældre ønsker, at institutionerne har nogle klare regler og retningslinjer, som institutionerne melder ud og følger. Men når forældre ønsker fælles retningslinjer og klare udmeldinger fra ledelsen, har det en bagside, påpeger Morten Ejrnæs. ”Den løsning, forældrene lægger op til, er en form for flertalsdiktatur, hvor de glemmer at tage højde for, at det måske er dem selv og deres barn, der kan komme i klemme næste gang. For hvad sker der, når deres barn for eksempel har svært ved at være på legepladsen eller får vanskeligheder i nogle andre situationer? Ønsker man så, at der bliver grebet lige så konsekvent ind?” spørger han og pointerer, at det i det lys er en stor styrke, at pædagoger er dialogorienterede og parate til at tage diskussionen og finde løsninger, der tilgodeser både det enkelte barn og gruppen.

Uenighed er et grundvilkår

Morten Ejrnæs peger på, at institutionerne har en vigtig opgave med at tydeliggøre værdien af, at der næsten altid er forskellige holdninger og værdier internt i personalegruppen. For det er ikke sådan, at den pædagogiske faglighed og professionalisme betyder, at pædagoger tackler pædagogiske spørgsmål og situationer ens. Tværtimod, så vil forældre opleve, at pædagoger har forskellige holdninger og handler forskelligt. ”Uenighed er et grundvilkår i pædagogisk arbejde, og det bør pædagoger og ledelse stå ved. Forældre må også have forståelse for, at pædagoger har forskellige holdninger og handler forskelligt,” siger Morten Ejrnæs.

At forlange fælles regler er ikke en holdbar løsning. Han anbefaler i stedet, at man retter spotlyset på, at det kan være en force med enigheder og uenigheder på tværs af personale- og forældregrupper. ”Vi må give brede rammer for, hvordan den enkelte pædagog bruger sig selv bedst muligt i sit arbejde, og det kan man anspore forældrene til at sætte pris på. Det er faktisk en styrke for det pædagogiske arbejde, at børn møder pædagoger, der minder om far og mor, men også oplever nogen, som er anderledes. På den måde afspejler daginstitutionerne livet. Det er også til glæde for forældrene, at de stort set altid kan finde nogle i personalegruppen, som de deler holdninger med,” siger Morten Ejrnæs.

Case: Skal Karl Emil bare lære at blive siddende?

Morten Ejrnæs og Merete Monrads kortlægning af pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål viser, at de to grupper ofte er meget enige, i en del tilfælde er der stor uenighed inden for både pædagog- og forældregruppen, og på enkelte punkter adskiller de sig markant. Det viser både casen om Karl Emil og en anden case, som pædagoger og forældre er blevet spurgt til i undersøgelsen.

Casen om Karl Emil angives her i forkortet form:

Karl Emil er 2½ år og har gået i vuggestue i tre måneder. Indkøringen er gået fint, og personalet opfatter Karl Emils forældre som engagerede i deres barn og i, hvad der foregår i vuggestuen. På Karl Emils stue er frokostpolitikken, at børnene begynder og afslutter frokosten sammen, men Karl Emil har svært ved at blive siddende, til alle børn er færdige med at spise. Karl Emils mor er bekymret over, at Karl Emil skal blive siddende og spørger dagligt ind til, hvordan frokosten er gået. Hun oplever, at Karl Emil er en meget aktiv dreng og mener ikke, at det er et rimeligt krav, at han skal sidde ned så længe. Pædagogerne har over flere omgange talt med Karl Emils mor om det og forklaret, at det af hensyn til børnegruppen er vigtigt, at Karl Emil bliver siddende. Det giver børnene ro og tid til at spise uden at blive distraheret. Måltidet varer typisk cirka 15 minutter og pædagogernes vurdering er, at det er et spørgsmål om kort tid, før Karl Emil har vænnet sig til at blive siddende ved bordet. Karl Emils mor lytter til pædagogernes forklaringer, men er ikke enig i beslutningen om, at hendes søn ikke må gå fra bordet.

 

Her er forældre og pædagoger meget enige med hinanden

96 procent af forældrene og 90 procent af pædagogerne mener ikke, at pædagogerne bør lytte til Karl Emils mor og lade Karl Emil rejse sig fra bordet, inden måltidet, der som regel varer femten minutter, er forbi

Her er både forældre og pædagoger indbyrdes uenige

49 procent af forældrene og 53 procent af pædagogerne mener, at man skal sætte punktet ”Hvordan skal spisningen på Kaninstuen foregå?” på dagsordenen for næste forældremøde. I begge grupper er ca. halvdelen tilhængere af forslaget, og ca. halvdelen er modstandere.

Her er forældre og pædagoger meget uenige med hinanden

75 procent af forældrene og kun 19 procent af pædagogerne mener, at pædagogerne bør bede lederen om at fortælle Karl Emils mor, at stuepædagogerne fastsætter reglerne omkring spisning på stuen, og at hun ikke kan forvente, at der kan tages individuelle hensyn i en sådan sag.

Forskningen bag artiklen

I forskningsprojektet ’Pædagogers holdninger, faglighed og profession’ har forskerne Merete Monrad og Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet undersøgt pædagogers og forældres holdninger og værdier. Forskerne har givet pædagoger og forældre en række dilemmafyldte cases og spurgt dem, hvordan de synes, at pædagoger og ledelse skal handle. 511 forældre har besvaret et spørgeskema med alle cases, og 229 pædagoger har forholdt sig til casen om Karl Emil. Undersøgelsen viser, at pædagoger langt hen ad vejen er lige så uenige som forældre, og at man ikke kan tale om en generel værdikonflikt mellem pædagoger og forældre. Projektet er støttet af BUPL’s forskningspulje.