Artikel

Måling af kvalitet kan hjælpe os til at se, hvor praksis fungerer

21/01 2020

Kvalitetsmålinger kan skabe positive forandringer i det pædagogiske læringsmiljø, men det kræver, at det pædagogiske personale selv er involveret i at følge op. Det mener Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.

Om EVA's undersøgelse af kvalitet i dagtilbud

EVA's undersøgelse af de kommunale børnehaver er foretaget i et repræsentativt udsnit af alle kommunale daginstitutioner for tre-femårige. Der er gennemført observationer af det pædagogiske læringsmiljø og indsamlet oplysninger på en-to børnehavestuer i hver daginstitution. Målingen af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø er foretaget ved hjælp af observationsredskabet Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition (ECERS-3).

Børnenes hverdag i danske vuggestuer og børnehaver er under lup i disse år. På Christiansborg, i dokumentarer på tv og på sociale medier diskuterer politikere og forældre, om kvaliteten i vores dagtilbud er høj nok. Det grundlæggende spørgsmål fra Folketingets talerstol og i diskussionsgrupper på Facebook lyder: Kan vi som forældre stole på, at vores børn får den omsorg og de muligheder for at udvikle sig, de har brug for, når vi hver morgen afleverer dem i vuggestuer og børnehaver landet over?
 

National undersøgelse kan kvalificere debat om kvalitet
 

Med en national undersøgelse af kvaliteten i danske kommunale børnehaver ønsker Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) at bidrage til at svare på det spørgsmål. En national undersøgelse kan give et indblik i, hvordan kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø i børnehaverne ser ud på landsplan. Det forklarer Nynne Bonke, der er chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut:

"Kvalitet kan jo handle om mange ting – om normeringer, om personalets uddannelse, om legepladsens indretning og om samspillene mellem personale og børn. Med vores undersøgelse vil vi gerne fremhæve de elementer af praksis, hvor kvaliteten er i top, og se nærmere på, hvad der er på spil der, hvor vi er udfordrede," siger Nynne Bonke.

Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om, hvordan danske børnehaver ser ud i dag, og på den måde styrke afsættet for at udvikle dem i fremtiden.

Viden om kvalitet kan blive et spejl for praksis
 

Og kvalitetsmålinger kan skabe positive forandringer. Det bekræfter Charlotte Ringsmose, der er professor ved Aalborg Universitet. Hendes egen erfaring er, at både pædagogisk personale og ledelse kan bruge en kvalitets-måling som et spejl, der giver nye indsigter i egen praksis.

"Når jeg kommer rundt i dagtilbud, oplever jeg ofte, at jeg er enig med ledelse og personale om, hvad god kvalitet er. Udfordringen er at udleve den kvalitet i virkeligheden. Fx kan en pædagog på en travl dag overse, at Emil på to år har brug for hjælp til at komme i gang med at lege, eller komme til at irettesætte Victoria, der skændtes med Sofus, i stedet for at tale med begge børn om, hvad der egentlig skete i puderummet.

Den slags kan være værdifuldt at få øje på for personalet selv," siger Charlotte Ringsmose. Hun understreger, at resultaterne af kvalitetsmålinger bør danne et afsæt for en diskussion af kvalitet, som personalet selv skal involveres i. På den måde kan ny viden fra målingen skabe positive forandringer.

Måleredskabets kriterier er med til at definere vores opfattelse af kvalitet
 

Som kommune kan man vælge at udvikle sit eget måleredskab til at måle lige præcis det, man gerne vil vide noget om. Men man kan også vælge at bruge et udviklet og gennemprøvet redskab. Valget af redskab har afgørende betydning for, hvilke kriterier man ender med at vurdere kvaliteten ud fra, siger Charlotte Ringsmose. Hun anbefaler, at man anvender forskningsbaserede redskaber. Altså redskaber, der bygger på forskning og teori om, hvad der giver børn gode trivsels- og udviklingsbetingelser.

"Et redskab, der skal måle kvalitet, bygger på en bestemt opfattelse af, hvad god kvalitet er. Derfor sætter måleredskaber også retning for kommunens eller dagtilbuddets opmærksomhed på praksis," forklarer hun.

Som eksempel nævner hun et af de mest internationalt anerkendte måleredskaber, ECERS, der har været afsæt for EVA’s nationale undersøgelse af kvalitet. ECERS bruges i mange europæiske lande, men er udviklet i USA og måler kvalitet efter en række faste kriterier, hvoraf nogle ifølge Charlotte Ringsmose adskiller sig fra den tradition, danske dagtilbud bygger på. Mens man i Danmark er optaget af børns læring gennem leg, aktiviteter, rutine-situationer og over hele dagen, er dagtilbud i USA mere orienteret mod målrettet læring.

Forskellen i opfattelser kan betyde, at pædagogiske prioriteringer i fx Den styrkede pædagogiske læreplan ikke opfanges af et måleredskab, der er udviklet uden for Danmark eller Norden, siger Charlotte Ringsmose.
 

Måleredskaber må ikke blive tjeklister for praksis
 

Jan Thorhauge Frederiksen er lektor i Pædagogik ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Han er enig med Charlotte Ringsmose i, at måleredskaber kan være et spejl, som pædagogisk personale og kommuner kan se deres egne blinde vinkler i. Men han mener, at udfordringerne ved at måle kvalitet er større end de mulige gevinster.

"Forskningen viser, at den største fare ved måleredskaber er, at redskaberne får enorm betydning for, hvordan praksis, forvaltning og politikere opfatter kvalitet. Kommuner eller dagtilbud kan risikere at overføre redskabets kvalitetskriterier til virkeligheden og fejlagtigt læse kriterierne som en tjekliste for, hvad et dagtilbud skal gøre for at være af høj kvalitet," påpeger Jan Thorhauge Frederiksen.

Han forklarer, at det fx sker, hvis ledelsen i et dagtilbud anskaffer sig nye klodser, fordi de ved, at en forestående kvalitetsmåling vil vurdere dem på baggrund af, hvor mange klodser de har på stuen, (et af kriterierne i måleredskabet ECERS-3), eller beder pædagogerne vaske hænder en ekstra gang, fordi de også ved, at det får betydning for deres vurdering.

"Normer fra en kvalitetsmåling kan pludselig få stor betydning for prioriteringen i danske dagtilbud. Og når de normer fx ikke stemmer overens med prioriteringerne i Den styrkede pædagogiske læreplan eller i den pædagogiske faglighed herhjemme, bliver det et problem," mener Jan Thorhauge Frederiksen.

Han mener desuden, at mange måleredskaber forsimpler virkeligheden, fordi de kun måler kvaliteten inden for et bestemt tidsrum eller i bestemte situationer.

Charlotte Ringsmose er enig i, at det er svært at måle helheden i kvaliteten af det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel, udvikling og læring:

"Det er da en stor udfordring at måle de komplekse relationer og interaktioner, vi gerne vil indfange. Dybest set vil vi gerne sikre os, at læringsmiljøet klæder børnene på til at komme godt videre. Derfor må vi se på de enkelte elementer af praksis. Her kan målinger hjælpe os til at se, hvor praksis fungerer – og hvor praksis fungerer mindre godt," siger hun.
 

Norge overrasket over styrker og udfordringer i læringsmiljøets kvalitet
 

I Norge har man allerede gennemført en landsdækkende undersøgelse af kvaliteten i børnehaverne ved hjælp af ECERS-redskabet. Og resultaterne var en øjenåbner, fortæller Elisabeth Bjørnestad, der er associate professor ved Institut for grundskole- og faglæreruddannelse ved universitetet OsloMet, og som har projektledet undersøgelsen:

"Undersøgelsen viste, at vi i Norge er rigtig gode til at varetage det enkelte barns individuelle behov. Den pædagogiske praksis er fleksibel med mange børnecentrerede aktiviteter og korte, valgfrie voksenstyrede aktiviteter. Men samtidig fik vi også øje på, at vi har haft mindre fokus på sprogstimulering og på materialer, der kan stimulere læring og udvikling," siger Elisabeth Bjørnestad.

Sammen med sine kolleger har Elisabeth Bjørnestad rejst Norge tyndt med foredrag og workshops for kommuner og børnehaver. Målet har været at gøre det helt tydeligt, hvad undersøgelsen lægger i de enkelte kriterier for kvalitetsvurderingen, men også at gå i dialog med praksis om, hvordan resultaterne bedst kan bruges fremadrettet.

"Jeg modtager stadig mange opkald fra ledere, der gerne vil have mig til at holde oplæg om undersøgelsen for medarbejderne. Jeg tror, at vi har været gode til også at bruge undersøgelsen til at fremhæve alt det, vi gør godt i praksis," siger hun.

Valget af måleredskabet ECERS blev kritiseret fra flere sider i Norge. Elisabeth Bjørnestad er enig i, at redskabet har sine svagheder, men hun mener også, at det har skabt vigtig viden om Norges dagtilbudskvalitet:

"Resultaterne viser kun én del af billedet i Norge. Det er vigtigt at huske. Men samtidig viser resultaterne af målingen også, at alle de nedslag, der er med til at stykke billedet af kvaliteten sammen, hænger sammen – ikke mindst for børnene. Når ECERS fremhæver antallet af bøger på hylderne, og hvor meget plads børnene har at lege på som betydningsfuldt for kvaliteten, så er det jo fordi, begge dele er med til at forme barnets dag. Mangler og udfordringer i alle hjørner har betydning for, hvordan barnet trives og udvikles," siger Elisabeth Bjørnestad.
 

Kvalitetsmåling udfordrer nordisk dagtilbudstradition
 

Resultaterne har sat gang i en god diskussion af, hvad kvalitet egentlig betyder i norske dagtilbud, fortæller Elisabeth Bjørnestad.

"Vi er jo klar over, at nogle prioriteringer i ECERS udfordrer vores norske dagtilbuds-tradition. Men jeg mener faktisk, at den udfordring er sund. Vi har en stærk tradition for at prioritere barnets frihed og leg, og den er vi stolte af, men vi må ikke være blinde for, at den tradition også kan betyde, at andre ting nedprioriteres. Det skal vi turde arbejde med," siger Elisabeth Bjørnestad.

Nynne Bonke er enig i, at vi skal turde udfordre vores tradition.

"ECERS måler på nogle af de elementer, vi er vant til at prioritere herhjemme, fx interaktioner og sprogudvikling, og sætter fokus på standarder for hygiejne, som vi kan nikke til.

Og så har redskabet fokus på noget af det, vi måske er mindre optagede af, fx læringsaktiviteter og literacy. Men det er jo også en mulighed for at vise, hvad vi så mener med kvalitet i dagtilbud herhjemme," siger Nynne Bonke.

For det er afgørende, at målingens resultater ses som et supplement til den faglighed, vi har opbygget i pædagogisk praksis herhjemme:

"Viden om kvalitet baseret på målinger må aldrig erstatte personalets dømmekraft. Kvalitetsmålinger bør anvendes som et refleksionsværktøj, som personale, ledelse og forvaltning kan bruge til at supplere faglig viden og erfaringer. Ud fra resultaterne håber vi at kunne diskutere, om der er et behov for en standard for kvalitet i vores børnehaver," siger hun.