Artikel

Matematisk opmærksomhed åbner børns verden

22/05 2018
Skribent

Trine Beckett

Kommunikationskonsulent
+45 2628 4430

Med den nye pædagogiske læreplan skal matematisk opmærksomhed være en del af dagtilbuddets pædagogiske arbejde. Det understøtter børnenes lyst til at undersøge verden, men kun så længe tilgangen er legende. Ellers risikerer arbejdet at have modsat effekt, lyder det fra forsker.

Et cirkelformet dæksel i vejen, en lang gren i skoven, mange fluer i luften eller få børn på stuen. Sådan kan verden opleves af en 0-6-årig, der bevæger sig rundt i den. Verden er cylindre, kanter og mønstre. Den er oppe på taget og nede på græsset, under stolen og over bordet, den er kort og lang, hurtig og langsom, tung og let, få og mange. Verden er med andre ord årsag, virkning og sammenhænge. Verden er matematik.

Når den styrkede pædagogiske læreplan eksplicit har skrevet “begyndende matematisk opmærksomhed” ind som mål for det pædagogiske arbejde, er det netop det, det handler om. Opmærksomheden på og forståelsen af verden.

 Det fortæller lektor Thorleif Frøkjær, der har været formand for arbejdsgruppen, der har udarbejdet den del af de nye læreplaner, der handler om natur, udeliv og science. For herunder ligger arbejdet med matematisk opmærksomhed. Thorleif Frøkjær understreger, at det ikke har noget med skolastisk matematikundervisning at gøre.

“Det er ikke faglig matematik, vi taler om. Det er en gryende opmærksomhed på lovmæssigheder – tal, mængder, former, geometriske figurer. En del af verden, som børn naturligt er optagede af. Så for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet betyder det konkret, at pædagogerne er nysgerrige på børns nysgerrighed og understøtter dem i deres forståelse af verden,” siger Thorleif Frøkjær, der er lektor på Københavns Professionshøjskole.

Nyfødte har fornemmelse for matematik

Forskningen viser, at børn har matematisk fornemmelse allerede fra fødslen. Selv om de hverken kan tælle, tegne eller gå, fornemmer de fx forskellen på få og mange og har en oplevelse af rum og former.

Senere bliver børnene i stand til at forstå, hvad forskellene betyder, og i takt med børnenes begrebsudvikling, bliver de også i stand til at formulere dem. Man kan sige, at dagtilbuddets arbejde handler om at støtte børnene i at gå fra en matematisk fornemmelse til en matematisk forståelse, pointerer Thorleif Frøkjær. Det vil sige at hjælpe med at sætte ord og begreber på det, børnene oplever, så det giver mening i konteksten.

“Der er en tæt sammenhæng mellem matematisk og sproglig opmærksomhed. Børn erkender verden gennem de matematiske begreber og sproget omkring dem – hvad der er oppe, nede, trekantet, rundt, større end, mindre end ...”

Matematisk forståelse afgørende for børns udvikling

Men hvis den matematiske opmærksomhed er så definerende for børnenes oplevelse af verden, hvorfor er det så først nu, vi taler direkte om det i forhold til dagtilbuddet?

Ifølge Thorleif Frøkjær handler det om, at vi først for relativt nylig er blevet opmærksomme på, hvor afgørende matematisk forståelse er for børns udvikling og deres evne til at klare sig senere i skolen og i livet.

“Vi har ikke tidligere vidst, at børn er født med talfornemmelse. Først for ti år siden begyndte vi at få de første valide studier, der viste, at børns matematiske forståelse, når de er 4, har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig, når de er 12. Det er faktisk en stærkere indikator end børnenes sproglige udvikling,” siger Thorleif Frøkjær

Ikke abstrakt eller svært

Camilla Björklund, der er svensk forsker og har stået bag flere studier i børn og matematik i dagtilbuddet, peger på, at det for især udsatte børn er afgørende at møde matematisk opmærksomhed i dagtilbuddet.

“De fleste børn lærer matematik ved at imitere andre. Men særligt for de børn, der ikke får stimuleret deres nysgerrighed hjemme, får dagtilbuddet en vigtig kompensatorisk rolle. Det betyder ikke, at pædagogerne skal lege skole, men at de skal støtte børn, så de kan være med i lege og spil og kommunikere,” siger hun og pointerer:

“Matematik i dagtilbuddet er ikke abstrakt og svært. Det er meningsfuldt. Og når det for os voksne kan virke mindre vigtigt at have fokus på matematik, handler det om, at vi har glemt, hvordan det er ikke at kunne regne eller at kunne forstå, når man deler noget lige eller ulige,” siger Camilla Björklund, der ser matematisk forståelse som en del af børnenes sociale kompetencer:

“Et eksempel er, at et barn skal holde fest og sikre sig, at alle kan få en kage, og at der er dækket bord til alle. Det er vigtige matematiske ræsonnementer. Og vi skal hjælpe børn med at forstå principperne.”

Matematik er mere end tal

Men at dække bord og tælle, hvor mange der skal spise, er en del af hverdagen i langt de fleste dagtilbud. Hvorfor er der behov for at kalde det matematik?

Ifølge Camilla Björklund er der behov for at udvide synet på, hvordan man kan understøtte matematisk forståelse. Hendes studier viser, dels at det pædagogiske arbejde med matematik er meget fokuseret på tal og mindre på rumfang, areal, geometri – alt det andet, der også er en del af matematik. Dels er matematisk opmærksomhed typisk er forbeholdt de ældste børn i dagtilbuddet. Og endelig at der generelt er rum til forbedring af dagtilbuddenes matematiske læringsmiljø.

“Det handler især om, at pædagoger typisk ikke griber nuet til at undersøge og problematiserer det, som børnene er nysgerrige på. Pædagogerne er gode til at bekræfte børnene i det, de ved, men de tilfører ikke noget nyt, som barnet ikke selv er opmærksom på,” siger Camilla Björklund og giver et eksempel med et barn, der skal dække op til frokost. Det barn, der skal dække bord, tæller, hvor mange hun skal dække til. Der er fem pladser, men hun skal kun dække til tre. Pædagogen hjælper barnet med at tælle. Og her stopper samtalen.

I stedet kunne pædagogen have valgt at hjælpe barnet med at undersøge forholdet mellem fem og tre. De kunne tale om, hvor mange pladser der står tomme. Tælle baglæns. Tale om, hvor mange bamser der måske skal sættes ind.

Lille pædagogisk interesse for naturfænomener

Men er situationen den samme i danske dagtilbud som i de svenske? Noget tyder på, at der er plads til forbedring. I hvert fald hvis man betragter matematikforståelsen som en del af det pædagogiske engagement i at arbejde med science – det, der hidtil har heddet natur og naturfænomener.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2015 lå natur og naturfænomener på en femteplads, når man spurgte pædagogerne, hvilke af de seks pædagogiske læreplanstemaer de interesserede sig for at arbejde med. Kun 52 % interesserede sig for læreplanstemaet natur og naturfænomener, mens 93 % interesserede sig for det læreplanstema, der handlede om barnets alsidige udvikling.

Når man spurgte dagtilbudsledere om, i hvor høj grad deres personale havde kompetencer til at arbejde med læreplanstemaerne, var billedet det samme. 53 % af dagtilbudslederne vurderede dengang, at deres personale i høj grad havde kompetencer til at arbejde med natur og naturfænomener, mens læreplanstemaer som sociale kompetencer, barnets alsidige udvikling og sprog scorede højere med hhv. 91 %, 90 % og 83 %.

Kravl jer frem til matematikken

Thorleif Frøkjær mener, vi har en pligt til at styrke fokus på matematisk forståelse i danske dagtilbud. “Vi har god og sikker viden om, hvor stor en indflydelse matematisk forståelse har på børns senere evne til at begå sig. Vi ville være nogle skarn, hvis vi ikke tog vores viden om barnets udvikling alvorligt.”

Han understreger, at det ikke må komme til at handle om at lege skole, men at legen fortsat må være i centrum. “Vi har forskning, der viser, at instruktionspædagogik, hvor voksne stiller børn opgaver og får svar, ikke virker. Tværtimod kan det i bedste fald være ligegyldigt. I værste fald kan det være med til at ødelægge børns kreativitet og nysgerrighed.”

På den anden side må vi heller ikke tro, at børn kan lære alt gennem fri leg.
“Den frie leg er nogle steder romantiseret. Børn har brug for voksne omkring sig, der har gjort sig nogle tanker om, hvad der fremmer børns opmærksomhed, hvor børnene er nu, hvor de kan udvikle sig.”
Så vejen frem er altså, at voksne på den ene side følger børnenes spørgsmål og på den anden side hjælper dem til deres nærmeste udviklingszone. Det gælder helt ned i vuggestuealderen, hvor børnene endnu ikke har noget sprog, pointerer Thorleif Frøkjær og slutter af:

“Små børn stiller spørgsmål med kroppen. Det er sådan, de undersøger verden. Hvis pædagogerne skal stimulere små børns matematiske forståelse, må de arbejde med deres egen kropslige nysgerrighed. De må ned og kravle for at tage udgangspunkt børnenes matematiske opmærksomhed.”

Forskningen bag artikel

Denne artikel er blandt andet baseret på forskning fra forskningsdatabasen nb-ecec. org, der rummer kvalitetsvurderet forskning på dagtilbudsområdet. Herunder: Björklund, C., & Barendregt, W. (2016). Teachers’ Pedagogical Mathematical Awareness in Swedish Early Childhood Educaton. Scandinavian Journal of Educational Research, 60(3), 359–377.

Hvad siger loven om matematik i dagtilbud?

Matematisk opmærksomhed er en del af læreplanstema nummer 6, der handler om natur, udeliv og science. Bekendtgørelsen siger blandt andet, at: “Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.” Forventes at træde i kraft juli 2018.