Minitopmøde

På vej mod en ambitiøs børneplan: Hvordan får Danmark verdens bedste dagtilbud?

-

Danske Professionshøjskoler, Tænketanken DEA og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) inviterer til minitopmøde om den kommende børneplan. Deltag i debatten med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og områdets interessenter.

Regeringen er på vej med en ambitiøs national børneplan, der skal gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Danske Professionshøjskoler, Tænketanken DEA og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sætter spot på hvilke elementer, der er brug for i den kommende børneplan. Kom til minitopmøde og deltag i debatten med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og områdets interessenter.

Vores børn er det dyrebareste, vi har. Både for forældre og for samfundet. Gode vuggestuer, dagplejer og børnehaver spiller en helt afgørende rolle for vores børns trivsel, læring og udvikling – både mens de er i dagtilbuddet, men også for deres videre liv. Danmarks største uddannelse, pædagoguddannelsen med 17.000 studerende på landsplan, står helt centralt i forhold til de politiske ambitioner for børneområdet.

Deltag i minitopmødet og bliv klogere på politiske visioner for fremtidens børneliv og den kommende nationale børneplan, kvalitet, normeringer, uddannelse, ledelse, viden og forskning.

Tid og sted

Tirsdag 24. september kl. 11-13.30
Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg
Humletorvet 3, ”Warehouse”-bygningen, 2. sal auditorium 1 (W2.04)

Tilmelding

Du tilmelder dig arrangementet via KP's hjemmeside ved at klikke her.

Program

Jacob Rosenkrands vil være moderator og føre os sikkert gennem programmet.

Kl. 11.00

Velkommen
v. Stefan Hermann, formand, Danske Professionshøjskoler

Kl. 11.05

Pejlemærker for verdens bedste dagtilbud med verdens bedste pædagogiske personale
v. Mikkel Haarder, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Kl. 11.20

Tre veje frem hvis vi vil have verdens bedste dagtilbud
v. Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA

Kl. 11.35

Dygtige pædagoger former Danmarks fremtid
v. Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister.
Efterfølgende mulighed for spørgsmål.

    Kl. 12.00

    Paneldebat om fremtidens dagtilbud og pædagoguddannelse

    Paneldeltagere:

    • Camilla Wang, næstformand, Danske Professionshøjskoler
    • Jens Ive, næstformand, KL’s børne- og kulturudvalg, borgmester i Rudersdal 
    • Elisa Rimpler, formand, BUPL
    • Mogens Bech Madsen, sektorformand, FOA
    • Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne
    • Daniel Rask, formand for De Studerendes Råd og for Pædagogstuderendes Landssammenslutning på pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

    Kl. 13.00

    Tak for i dag
    v. Camilla Wang, næstformand, Danske Professionshøjskoler

    Kl. 13.10

    Mulighed for en frokostsandwich