Case

Pædagogisk leder: Vi er større, stærkere, klogere og kærlige voksne

21/06 2022

I Høje-Taastrup Kommune har pædagogisk personale arbejdet med at udvikle deres relationskompetence og fået større forståelse for børnenes behov. Det fortæller Julie Schmidtke, pædagogisk leder i Børnehuset Brøndvej.

”Vi er større, stærkere, klogere og kærlige.” Sådan lyder det, når pædagogisk leder Julie Schmidtke, fortæller om, hvad hun og hendes medarbejdere i vuggestuen, Børnehuset Brøndvej, har fået ud af at være en del af projektet Trygge relationer i vuggestuen. 

”Det har virkelig været en øjenåbner, i forhold til hvordan vi reagerer på de signaler, som børnene sender os. Hvad gør det ved os, når et barn græder? Hvorfor reagerer vi nogle gange positivt og nogle gange negativt? Og hvad er det, der gør, at vi ubevidst kan være medvirkende til at bremse et barns udvikling – fx, hvis barnet gynger højt, og det ”trigger” os til at bremse det lidt? Vi er blevet opmærksomme på, at der er sider i os selv, vi skal arbejde med, for bedst muligt at kunne understøtte barnets initiativ og udvikling,” fortæller Julie Schmidtke.

En tryg havn eller en base for udvikling 

Projektet handler om at udvikle relationskompetence hos pædagogisk personale i vuggestuen og drives i et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Center for Tidlig indsats og Familieforskning (CIF). Over otte sessioner af ca. to timers varighed har personalegrupper fra 19 institutioner stillet skarpt på, hvordan de møder børns behov for tryghed og udfoldelse.

Johanne Smith-Nielsen 

Forsker og klinisk psykolog på Københavns Universitet. Hun er i sin forskning særligt interesseret i betydningen af tidlige samspil og de faktorer, der kan påvirke tilknytningsrelationen.

Sessionerne har været bygget op om tryghedscirklen (se figur), som er et analyseværktøj, der gør det tydeligt, hvilke behov barnet har, og hvordan man imødekommer behovene på måder, der understøtter en udviklende og tryg relation mellem barn og voksen. Altså handler relationskompetent, forklarer Johanne Smith-Nielsen, forsker og initiativtager til projektet: 

”At skabe trygge relationer, der fremmer børns følelsesregulering, leg og læring handler om at identificere barnets behov og tilpasse sin egen adfærd i forhold hertil. Fx når man tager imod et barn, der er ked af det, og hjælper det til at regulere sine følelser ved at møde dem og måske sætte ord på dem, og modsat, når man ansporer et barn, der har brug for at blive udfordret, til at gå ud og opleve verden og lære nyt. Tryghedscirklen beskriver, hvordan barnets oplevelse af tryghed er fundamentet for udforskning og læring, og hvad den voksnes rolle er i forskellige situationer.”

Nogle børn fejlsignalerer 

Indsatsen fokuserer på at forstå børns behov. Det vil sige at se de behov, der ligger bag den adfærd, børnene udviser og blive opmærksom på, hvad der kan forhindre én i at se behovet. Særligt børn, der hjemmefra generelt ikke har erfaringer med, at det kan betale sig at udtrykke deres behov direkte, risikerer at ”fejlsignalere” fx ved at være udadreagerende, selv om de mest af alt har brug for blive trøstet eller ved at klynge sig til en voksen, selv om de faktisk gerne vil udforske verden.

Julie Schmidtke

Pædagogisk leder af vuggestuen, Børnehuset Brøndvej i Høje Taastrup.

De børn har særligt brug for relationskompetent pædagogisk personale til at hjælpe dem med at regulere deres følelser og udvikle nye strategier til at navigere i forhold til andre børn, understreger Johanne Smith-Nielsen med et eksempel.

”Når Johan græder, fordi moderen går, og ikke vil trøstes af det pædagogiske personale - hvad handler det så om? Hvorfor bruger han ikke ”de hænder”, der er tilgængelige? Og hvordan kan man møde ham dér, hvor han er, og hjælpe ham til at udtrykke, hvad han har behov for? Den type refleksioner er vigtige at have i personalegruppen.”

Hjælp til at udtrykke behov og følelser

Julie Schmidtke oplever, at arbejdet med relationskompetence har haft stor indflydelse på, hvordan de i personalegruppen er sammen med børnene. Fx er alle blevet bevidste om, hvordan de kan bruge deres eget kropssprog til at understøtte børnenes udfoldelse ved at være ”en sikker base”, som børnene kan udforske verden ud fra. Blandt andet at være en tilgængelig voksen, der sidder på gulvet med en åben kropsholdning, som inviterer til trøst og kram, hvis barnet skulle få brug for det, og som barnet kan gå til og fra. Frem for at tage børnene op på skødet på en stol. De gør også mere for at hjælpe børnene til at sætte ord på deres følelser og understøtter gode relationer i børnefællesskabet.

Om Trygge relationer i vuggestuen

Projektet forløber over 8 sessioner à 2 timer per gang. Deltagerne gennemgår i grupper af 5-9 deltagere en række temaer sammen med en psykolog. Alle sessioner indeholder undervisning og grupperefleksioner over konkrete eksempler fra hverdagen med børnene. I hver session inviteres deltagerne endvidere til at reflektere over deres egne relationelle erfaringer samt de følelser, som opstår i forbindelse med de temaer, som gennemgås. Læs mere om projektet på KU’s hjemmeside.

”Vi styrker børnene i at udtrykke deres behov. Og gætter, hvis børnene ikke har et sprog – fx siger vi: ’Det ser ud til at være svært for dig – har du brug for, at jeg hjælper?’ eller ’Se, Tristan vil hjælpe dig!’ På den måde kobler vi også børnene sammen og får dem til at se, hvordan de kan række ud eller blive mødt af de andre børn i gruppen,” siger Julie Schmidtke.

Vi kan hjælpe, når vores kolleger hører ”haj-musik”

Desuden er relationerne medarbejderne imellem blevet styrket, fortæller Julie Schmidtke. 

”Vi er blevet bevidste om, hvad der trigger vores egne og vores kollegers følelser. Hvad det er, der får os til at ’høre hajmusik’ – altså at vi er udfordrede. 
Når du kender din kollega så godt, at du kan navigere efter hendes behov, kan du træde til og sætte ord på, når noget er svært. Vi kan arbejde meget mere flydende og fleksibelt med større arbejdsglæde. Og det betyder i sidste ende, at vi kan arbejde mere intenst med at skabe trygge relationer i børnegruppen.”

Infografik om tryghedscirklen

Fælles forståelse har betydning for samarbejdet

Johanne Smith-Nielsen fortæller, at man senere i projektet vil undersøge, på hvilke måder personalets deltagelse i projektet styrker deres relationskompetence og evne til at imødekomme børns behov, og hvordan det understøtter deres udvikling. Blandt andet ved at videofilme det pædagogiske personale før og efter forløbet. Derudover vil man undersøge forløbets betydning for fx arbejdsglæde, kommunikation i personalegruppe, og sygefravær. Det foreløbige billede er, at det har stor betydning. 

”Selve indsatsen fokuserer som sagt på at forstå børns behov. Men vi ser igen og igen, at personalegrupperne lynhurtigt taler om de samme dynamikker i relation til hinanden. Der kommer personlige fortællinger, de udforsker sammen og får et fælles sprog, som bringer dem tættere på hinanden,” fortæller Johanne Smith-Nielsen og anbefaler derfor, at man arbejder med relationskompetence i den samlede personalegruppe og ikke som individuelle anliggender.