Sagde du situations-didaktik?

Didaktik er et begreb som ellers traditionelt har været forbeholdt skoleverdenen. Men nu er det tid til at også pædagoger bruger kræfter på at reflektere over hvordan de sætter mål, gennemfører pædagogisk praksis og evaluerer den. Det mener lektor Stig Broström, som er småbørnsforsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Han understreger også at didaktiske overvejelser dog kun er én del af det læringsmiljø institutionerne skal udvikle.

Fra udvikling til læring

”Før 2004 var de danske dagtilbud kendetegnet ved en stærk udviklingspsykologisk tænkning. Der var meget opmærksomhed på det gennemsnitlige barns normale udvikling og på at skabe hvad man kunne kalde et udviklingsfremmende miljø i institutionen,” siger Stig Broström. Hans pointe er at det er ved at forandre sig. I dag fokuserer pædagogerne mere på børns læring og på hvordan de bedst kan understøtte den læring. Og selvom ordet ”læringsmiljø” endnu ikke har vundet indpas i de danske daginstitutioner, mener forskeren at der er god grund til at have opmærksomhed på det.

Læringsmiljø er mere end indretning

Men hvad er læringsmiljø egentlig for en størrelse? Stig Broström:

”Læringsmiljø er ikke bare at tænke i fysisk og æstetisk indretning af børnehaven. Det er også at overveje sit syn på læring og reflektere over hvordan man matcher sin forståelse af læring med tilrettelæggelsen af pædagogikken og børnenes læring. Den del handler om didaktiske overvejelser.”

Og det er hér han mener at der ligger noget væsentligt nyt for institutionerne at overveje. At reflektere over institutionens læringsmiljø er nemlig ikke bare at kigge på indretningen af institutionen:

”Hvis man nøjes med den forståelse, så reducerer man læringsmiljø til kun at dreje sig om noget fysisk. Og det er altså ikke hele historien.”

Situationel didaktik, tak!

Broström er ikke i tvivl i sin analyse af indførelsen af de pædagogiske læreplaner i 2004: ”De er udtryk for en forventning til pædagogerne om at tænke didaktisk over deres praksis.” Han mener dog ikke at pædagogerne uden videre kan eller skal overtage didaktiske tilgange udviklet i relation til skolen. ”Daginstitutionerne har brug for at tænke didaktik på deres egen måde. Og det skal være en didaktisk tilgang som kan bidrage til at skabe helhed for børnene frem for bevidstløst at splitte op i læreplanstemaer. Sådan en findes ikke endnu, men vi forskere kan være med til at udvikle én.”

Broström kalder det for ”situationel didaktik”, og han uddyber sin forklaring:

”Når pædagoger skal tænke didaktisk over det læringsmiljø de vil skabe i børnehaven, er det væsentligt at de tager afsæt i den konkrete kontekst for institutionen. Pædagogerne skal fagligt og professionelt kunne vurdere: Hvad har denne konkrete gruppe børn, i vores konkrete institution, i det her geografiske område, i denne del af Danmark, i 2008 osv. lige præcis brug for?”

Af samme grund er Broström ikke i tvivl om at det bliver vanskeligt at beskrive den ”situationelle didaktik” én gang for alle. Udfordringen, mener han, bliver at opbygge en didaktisk kompetence hos pædagogerne.

Mekanisk læreplanstænkning

Men hvorfor er det så vigtigt at pædagogerne har denne ”situationelle didaktiske kompetence”?

”Uden didaktikken er der en fare for at man kommer til at tænke alt for mekanisk rundt om læreplanstemaerne. Temaerne skal jo netop ikke opfattes som fag i børnehaven,” siger Broström.

Han er bekymret over eksempler han har set på at der fx i kommunale indsatser arbejdes med læreplanstemaerne og materialerne på en fag-lignende facon. ”Det er ikke meningen,” understreger han

Er det overhovedet nyt?

Men kunne pædagoger ikke med god ret hævde at det er der ikke noget nyt i – de har altid knyttet pædagogiske overvejelser til indretningen af børnehaverne? ”Ja, det har de. Men det nye er at de skal gøre det systematisk – og de skal reflektere over hvordan deres syn på hvordan børnene lærer bedst, kan udmøntes i en hensigtsmæssig indretning af institutionen. Og her kan et didaktisk blik på praksis være en hjælp”.