DEBAT

Hvad tilbyder vi børn og unge, når klokken ringer ud?

15/04 2019

Fællesskabet er det vigtigste for børn i SFO og klub, viser ny undersøgelse, der også peger på tre andre vigtige tegn på et godt fritidstilbud.

Indlægget har oprindeligt været bragt hos Jyllands-Posten. 

Fritids- og klubtilbud til børn og unge skaber sjældent overskrifter i den offentlige debat. Men skolereformen og debatten om selvsamme medførte overvejelser om, hvordan de længere skoledage ville påvirke børns brug af SFO og klubber, og om ændringen ville have en social slagside.

Derfor har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt børn og unges brug af fritids- og klubtilbud, forældrenes tilfredshed med tilbuddene, samt hvad der skal til for at skabe et fritidstilbud af høj kvalitet. Nu, hvor skoledagens længde atter er på dagsordenen, giver det igen mening at drøfte, hvad vi vil tilbyde vores børn og unge, når klokken ringer ud.

Overordnet er der stor tilfredshed med danske fritidshjem, SFO’er og klubber. Det viser EVA’s undersøgelse fra 2018, der blandt andet er baseret på interviews med børn, unge, forældre, pædagogisk personale og ledere.

95 procent af forældre til børn i indskolingen og 85 procent af forældrene til børn på mellemtrinnet siger, at deres barn er glad for at komme i tilbuddet. Og lederne af fritidstilbuddene er overvejende enige i, at de formår at skabe tilbud, som børnene og de unge er glade for.

Undersøgelsen viser også, at de længere skoledage har betydet et mindre fald i antal indskrevne børn og unge: I 2014 gik 80 procent af eleverne i 0-4. klasse i et klub- eller fritidstilbud, og to år senere var andelen 77 procent.  Samtidig har sammensætningen af børnegruppen ændret sig.

I indskolingen er der nu en overvægt af børn af forældre med høj indkomst og børn af eneforsørgere i SFO og klub. På mellemtrinnet er der ikke den store forskel i børnenes sociale baggrund, men her har bopæl til gengæld betydning. Således går 72 procent af børnene i de store byer København, Aarhus, Odense og Aalborg i et fritids- eller klubtilbud, mens andelen ligger på mellem 28 og 32 procent i resten af landet.

I udskolingens klubtilbud er der en overrepræsentation af unge, der kommer fra familier med kort uddannelse og lav indkomst, unge med anden etnisk baggrund og unge med risiko for socio- emotionelle udfordringer.

Sammensætningen af børne- og ungegruppen har naturligvis betydning for indholdet og aktiviteterne i det lokale fritids- og klubtilbud.

Men, viser EVA’s undersøgelse, der er fire væsentlige kendetegn for kvalitet, som ethvert tilbud kan have gavn af at arbejde med:

#1 Sociale relationer og fællesskab er helt afgørende for at sikre, at børn og unge har lyst til at komme i SFO eller klub. Medarbejderne kan understøtte dannelsen af sociale relationer og fællesskaber gennem aktiviteter, der inkluderer både hele gruppen eller mindre grupper.

#2 Fri tid og medbestemmelse er også centralt for tilbuddets kvalitet: Oplevelsen af selv at kunne bestemme er vigtigt for børnene og de unge. I skolen oplever de nemlig, at rammer og aktiviteter er givet på forhånd; i fritids- og klubtilbud har de mulighed for at øve sig i at agere i frie og demokratiske rammer og mestre deres eget liv.

#3 Indsamling og deling af viden om børnene og de unges trivsel er med til at hjælpe dem ind i sociale relationer og fremme deres trivsel og livsduelighed. Når personalet deler viden med hinanden, er det med til at sikre, at de har fingeren på pulsen i forhold til børnegruppen. Og det kan godt bare være uformelle observationer, de deler i det daglige.

#4 Samarbejde med andre aktører omkring børnene og de unge kan sikre et helhedsblik på deres trivsel og udvikling. Især i udskolingen er der stor værdi i opsøgende arbejde f.eks. at samarbejde med boligforeninger eller SSP, så de grupper af unge, der ellers ikke ville være en del af fællesskabet, kommer med.

De fire kendetegn på kvalitet kan bruges af fritids- og klubtilbud over hele landet. Ledere og medarbejdere kan tage dialogen på personalemøderne eller i andre samarbejdsfora.

Den debat kan bidrage til, at fritids- og klubtilbuddene træder ud af rollen som det oversete mellembarn, så vi alle bliver klogere på det vigtige arbejde, der foregår.

For fritids- og klubtilbud er vigtige for vores børn og unges trivsel – og deres demokratiske dannelse.