Trivsel i dagtilbud og skole går hånd i hånd

Langt de fleste børnehavebørn er positivt indstillet over for skolelivet og glæder sig meget til at starte i skole. Børnene forventer at møde søde lærere, få nye venner og blive dygtige. Det viser Børnerådets undersøgelse 'Skolen – set fra børnehaven', der giver et indblik i knap 1.000 5-6-åriges forventninger til og forestillinger om skolen. Men undersøgelsen viser også, at knap hvert tredje barn tror, han eller hun vil blive drillet i skolen, og at omkring en fjerdedel af børnene tvivler på, at de vil få venner, eller tror, det vil blive svært.

Børns trivsel i børnehaven har stor betydning for deres forventninger til skolelivet. ”Børn, der er glade for at gå i børnehave, glæder sig i højere grad til at komme i skole, og de synes i højere grad, det er sjovt at skrive bogstaver og bruge tal, og forventer, at de vil blive dygtige. Det peger på, at børn, der trives i dagtilbud, også forventer, at de vil trives i en ny kontekst. Omvendt svarer de børn, der ikke trives i børnehaven, i højere grad, at de ikke glæder sig til skolen, og at de tror, lærerne er strenge,” siger Stine Lindberg, der er børnefaglig konsulent i Børnerådet og hovedkraft bag undersøgelsen.

Børn er eksperter i eget liv

Hun peger på, at Børnerådet fra tidligere undersøgelser ved, at der er en tæt kobling mellem trivsel og faglighed i skolen. ”Trivsel og skolefaglighed går hånd i hånd. Det er vigtigt, vi skaber trivsel for børnene. Hvis man skal skabe en god skolegang, skal man skabe en god børnehave– og en god vuggestue. Det er en væsentlig pointe, som undersøgelsen slår fast. Det er selvfølgelig ikke for sent i skolen, men det kræver endnu mere der,” siger Stine Lindberg. ’Skolen – set fra børnehaven’ er den fjerde i en række undersøgelser, som Børnerådet har lavet blandt børnene i Minibørnepanelet. Det består af ca. 1.000 børnehavebørn fordelt over hele landet og er en måde at få de yngste borgeres stemme i spil på.

”Selv om det er børnene, der skal i skole, er det oftest de voksnes syn på børnene, som fylder mest, når der arbejdes med overgange. Minibørnepanelet bygger på tanken om, at alle mennesker er eksperter i eget liv. Børn er eksperter i deres egne oplevelser. Det er kun dem, der ved, hvordan de oplever verden, for eksempel hvad de forestiller sig om skolen. Børnerådets fornemste opgave er at give børn en stemme i den offentlige debat. Derfor er det vigtigt at spørge børn direkte,” siger Stine Lindberg.

”Hvor har de deres billeder fra? Fra Ole Lund Kirkegaard? Fra populærkulturen? Fra forældre, søskende, pædagoger?”
Stine Lindberg, børnefaglig konsulent, Børnerådet

Rækker af stille børn

Og hvordan tror børnehavebørnene, det bliver at gå i skole? Hvad siger de? Mange af børnene forventer, at det bliver sjovt, mens ca. hvert fjerde barn tror, det bliver kedeligt at gå i skole, og ca. hvert tredje barn tror, det bliver svært. Børnenes forestillinger om skolen tegner ikke just et billede af en moderne skole. Det er snarere den traditionelle skole, børnene ser for sig, hvor lærerne er strenge, de store børn driller de små, og skolearbejdet er ensformigt. ”Børnene har en ret stereotyp forestilling om skolen, og nogle børn taler nærmest om skolen som en disciplineringsfabrik med strenge lærere og rækker af stille børn, der kun siger noget, hvis de rækker fingeren i vejret og bliver spurgt,” siger Stine Lindberg og peger på, at børnene også forestiller sig, at skolen er et sted, hvor man laver fis og ballade, også med lærerne.

”Hvor har de deres billeder fra? Er det fra Ole Lund Kirkegaard? Er det fra populærkulturen? Er det fra forældre, søskende, pædagoger?” spørger Stine Lindberg. Hun opfordrer aktørerne i børnehave og skole til at nuancere de billeder – også når det gælder børnenes forestillinger om deres egne roller. ”Når næsten hvert tredje barn tror, hun eller han vil blive drillet i skolen, kan det hænge sammen med forestillinger om skolen. Mange børnefilm og –bøger handler om, at nogle børn bliver drillet, fx klassikeren Gummi-Tarzan,” siger Stine Lindberg. Hun påpeger dog også, at drillerier og mobning i alt for høj grad stadig finder sted i skolen, så det handler ikke om at negligere problemerne, men måske snarere om at fremhæve det vigtige sociale aspekt af det at gå i skole. Undersøgelsen viser, at dagtilbud præger børns forventninger til skolen. Mange børn har skoleforberedende aktiviteter i børnehaven, og det former børnene rigtig meget, fortæller Stine Lindberg. Nogle børn omtaler sig selv ud fra en særlig skoleidentitet, længe før de begynder i skole, for eksempel som nogen, der laver ballade. Derfor kan pædagoger arbejde med at udfordre stereotype forestillinger om skolen, ligesom de kan være med til at udfordre børnenes forestillinger om, hvordan de selv kommer til at være i skolen.

”Børn er eksperter i deres egne oplevelser. Det er kun dem, der ved, hvordan de oplever verden, fx hvad de forestiller sig om skolen. Derfor er det vigtigt at spørge børn direkte.”
Stine Lindberg, børnefaglig konsulent, Børnerådet

Mere end et fagligt projekt

Når man spørger børnene, får man nogle gange svar, man som voksen måske ikke har tænkt på. For eksempel at viden om skolens toiletter også har stor betydning for en tryg overgang til skolen. Børnerådets undersøgelse viser, at de nye fysiske rum, som møder de kommende skolebørn, spiller en rolle for børnene. ”Børnene nævner toiletterne som noget særligt. Det betyder meget for børnehavebørnene, at de kan finde toiletterne, men toiletterne har også en social betydning. For de store børnehavebørn er det ekstra følsomt at blive drillet med, at de har numsen bar, eller at de har tisset i bukserne. Det er vigtigt at huske på, når skolen tager imod børnene,” siger Stine Lindberg.

En væsentlig pointe i undersøgelsen er, at børn er optagede af både det sociale og det faglige, når de gør sig forestillinger om skolen. ”Børn i Danmark navigerer i et institutionaliseret socialt landskab ganske tidligt i deres liv, fordi de starter i dagtilbud og tilbringer mange timer der hver dag. Der grundlægges basale sociale færdigheder, som kan blive afgørende for, om oplevelsen med at gå i skole bliver positiv. Grundlæggende kan man sige, det er endnu mere vigtigt at lære at være en del af et fællesskab end at lære bogstaver og tal. Men det ene udelukker ikke det andet. Det har børnene også fanget, for det er netop både sociale relationer og faglige udfordringer, der fylder, når man ser skolen fra børnenes perspektiv,” siger Stine Lindberg.