De mange indstillinger til Årets Dagtilbud vidner om masser af engagement og god kvalitet i dagtilbuddenes arbejde med at skabe en tryg og spændende hverdag for børn.
Dagtilbud af høj kvalitet er vigtige for alle børns trivsel, udvikling og læring. Gode dagtilbud gør en positiv forskel for børns liv, både her og nu og fremover.
Med prisen som Årets dagtilbud hylder Børne- og Socialministeriet, BUPL og FOA indsatsen i dagtilbud. Med prisen fejres gode eksempler på dagtilbud, der formår at skabe trygge læringsmiljøer med udgangspunkt i børnenes perspektiver og relationer.
Arbejdet med at skabe kvalitet i dagtilbud er en fortløbende proces, der kræver en høj grad af pædagogisk refleksion, kontinuitet og engagement i det enkelte dagtilbud og i kommunerne. Prisen som til ”Årets Dagtilbud” er indstiftet for at sætte fokus på dagtilbud og de mange dygtige medarbejdere, der hver dag gør en stor indsats for at skabe rammer for børns trivsel, udvikling og læring.
Der er indkommet 69 indstillinger til prisen Årets dagtilbud. Tre dagtilbud er nominerede:
På tværs af alle indstillinger er det tydeligt, at dagtilbuddene i høj grad er optaget af at skabe kvalitet i børnenes hverdag. Dette ses ved et gennemgående fokus på pædagogisk dokumentation og evalueringspraksisser. Mange dagtilbud arbejder således målrettet med at udvikle og kvalificere læringsmiljøet gennem en systematisk og nysgerrig indsamling og anvendelse af viden fra hverdagens pædagogiske praksis og børnenes oplevelser heraf. Dette ses blandt andet af et eksempel fra en indstilling, der beskriver, hvordan indsigter fra institutionens egen undersøgelse af børnenes indbyrdes relationer blev omsat til forandrende initiativer til gavn for børnene.
Udvælgelsen af de nominerede dagtilbud tager afsæt i tre kriterier, som medvirker til at skabe god kvalitet i dagtilbud. De tre kriterier er:
Generelt vidner indstillingerne om en ambitiøs og kreativ tilgang til tilrettelæggelse af læringsmiljøet. Dette gør sig gældende både i tilgangen til indretning af det fysiske rum og i refleksioner over sammensætningen af børnegrupper og pædagogisk planlægning af hele dagen og over, at børn skal møde voksne, der er engagerede og nærværende.
Et fokus på en kreativ tilrettelæggelse af det fysiske læringsmiljø ses blandt andet i indstillingen om Børnehuset Trolle i Aarhus Kommune, som er blandt de nominerede. Indstillingen beskriver et gennemtænkt, æstetisk læringsmiljø, hvor rum og pædagogik bliver hinandens forudsætninger:
”Børnehuset er indrettet således, at der på den ene side er mange rum til at afskærme og sikre leg og læring i mindre fællesskaber, men også fysiske rammer, der sikrer tilgængelighed til hinandens fællesskaber.”
Kendetegnende for indstillingerne er, at det pædagogiske personale tager ansvar for at rammesætte og organisere læringsmiljøer med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens behov. Dette ses af et gennemgående fokus på, at det er samspillet mellem det fysiske rum, hverdagens rutiner, planlagte aktiviteter og mulighed for børns egen leg, der sammenlagt udgør og skaber et godt og trygt læringsmiljø.
På tværs af indstillingerne er der mange spændende varianter af, hvordan dagtilbud arbejder med børns aktive medvirken og med at tilrettelægge pædagogikken, så børn får mulighed for indflydelse og medbestemmelse.
Blandt indstillingerne er der således eksempler på, hvordan børn involveres, når der skal etableres ny legeplads; hvordan børns perspektiver undersøges, ved at børnene inviteres til at evaluere deres dag; samt hvordan der kontinuerligt arbejdes med at gribe og følge børns initiativer i hverdagen.
Gennemgående udtrykker indstillingerne en stor vilje til at tage børns oplevelser og forståelser af deres hverdag i dagtilbuddet alvorligt samt et nysgerrigt arbejde med at tilrettelægge og justere praksis på baggrund af børnenes interesser, alder og behov.
I et eksempel fra en indstilling inviteres børnene til selv at vælge, hvilken aktivitet de vil deltage i den pågældende dag. I fællesskab taler børn og voksne om valg af aktiviteter og om, hvordan børnenes ideer kan bringes ind i aktiviteten. Ifølge ansøgeren betyder dette, at det pædagogiske personale: ”bliver endnu skarpere på at tilrettelægge dagen [...] vi tager børnenes udsagn alvorligt og justerer hele tiden vores pædagogiske tiltag efter det enkelte børnefællesskab.”
Indstillingen er således et godt eksempel på, hvordan børnenes interesser og oplevelser kan inddrages i tilrettelæggelsen af det samlede læringsmiljø og i de enkelte aktiviteter.
I dagtilbuddet bliver barnet en del af et fællesskab og møder her børn, der kan have anderledes forudsætninger for at trives, udvikles og lære. På tværs af indstillingerne ses et stort arbejde med at skabe sammenhæng mellem det enkelte barn og fællesskabet og herigennem sikre, at alle børn kan indgå i og opleve sig som en del af dagtilbuddets sociale rum. Dette ses blandt andet i arbejdet med inkluderende initiativer som Fri for Mobberi, fokus på venskaber, dialog og konfliktløsning, de voksne som rollemodeller samt forældresamarbejdets betydning for at skabe gode børnefællesskaber.
I Eksperimentalinstitutionen i Københavns Kommune, som er blandt de nominerede, arbejder man målrettet med børnenes indbyrdes relationer ved at bestemme, hvad børnene skal lave og med hvem i udvalgte tidsrum, for eksempel efter eftermiddagsmaden:
”Det giver en unik mulighed for at sammensætte børn i små grupper, hvilket støtter dem i deres relationer [...] Hver dag ser personalet på det enkelte barns behov og sammensætter grupper og aktiviteter derefter.”
Opmærksomhed på et godt forældresamarbejde og på at skabe rammer for forældrenes indbyrdes relationer er også et gennemgående tema og beskrives således i en indstilling:
”Gode forældrerelationer er vigtige ift. at kunne skabe gode, inkluderende fællesskaber for børn. Er forældrene trygge ved hinanden, så er børnene det også.”
Dagplejen er rigt repræsenteret blandt indstillingerne. Et af de særlige kendetegn ved dagplejen er, at den skal kunne fungere i såvel det lille som det store fællesskab. Man samles i legestuerne, hvor der er fokus på fællesskab og videndeling. Den fungerer også i det lille hjemmemiljø, hvor den enkelte dagplejer selvstændigt har ansvaret for børnegruppens læring, udvikling og trivsel.
Det ses af indstillingerne, at der i dagplejen arbejdes målrettet med at udvikle legestuen til et sted, hvor børnene oplever det store fællesskab. De mødes med mange andre børn, og der er fokus på børnefællesskaber.
Også i dagplejen er der fokus på at udvikle læringsmiljøet. Såvel legestuerne som den enkelte dagplejer lader til at have fokus på, hvordan for eksempel det fysiske rum bedst muligt kan anvendes til at understøtte arbejdet med børns læring, udvikling og trivsel.
”Der er ingen tvivl om, at den egentlige relationsdannelse først og fremmest foregår hjemme i dagplejehjemmet. Men derudover ser vi også et stort relationsarbejde i den ugentlige legestue. Her finder især de største børn i dagplejen sammen på kryds og tværs [...].”
Samtidig fungerer legestuen som et læringsrum for dagplejerne. Det er i legestuerne, dagplejerne mødes med de pædagogiske konsulenter og inspireres til det pædagogiske arbejde i såvel dagplejerens eget hjem som legestuen.
Samlet viser indstillingerne til prisen som Årets dagtilbud en mangfoldighed af dagtilbud, som alle, med et stort og engageret fokus, bestræber sig på at give de mindste børn optimale betingelser for trivsel, udvikling og læring.
