ÅRETS DAGTILBUD: Børnehuset Trolle er nomineret. Et æstetisk, overskueligt børnemiljø og et stærkt fokus på forældresamarbejdet er vigtige elementer i Børnehuset Trolle.
Allerede ved indgangen til Børnehuset Trolle møder vi de første tegn på, at her har fantasien været på færde. Lågen består af store spidsede blyanter, der signalerer et stort, farverigt og glad velkommen til Børnehuset Trolle. Vi møder glade børn på cykel, der nysgerrigt spørger, hvad vi hedder, og hvem vi skal hente.
Børnene følger os hurtigt hen til den store og lyse hovedindgang via en grøn løber af kunstgræs.
Der er et indtryk af ro indenfor, samtidig med at der summer af aktivitet overalt i huset. Husets mange funktionsopdelte rum gør, at børnene finder ro og fordybelse i deres aktiviteter. En gruppe af børn sidder og læser sammen med en pædagog. De bliver også inspireret til en sang.
En anden gruppe er i fællesrummet sammen med en pædagog. Her har to vilde drager indtaget hængekøjen og er i fuld fart på vej gennem landet for at fange prinsen og prinsessen.
En tredje gruppe børn er på legepladsen, hvor de har lavet et lokomotiv af en hel mængde cykler. Pædagogen er lokomotivfører og tager det hårde slæb med at få alle børn og cykler frem til bestemmelsesstedet, det lille amfiteater for enden af bakken med den store sovende trædrage.
Legepladsen er lille, men velindrettet. Der er blandt andet et opvarmet træværksted og et eventyrhus, hvor børn kan bevæge sig rundt i de forskellige rum – hvis de tør. For her er øgler på trappen, spindelvæv i krogene, en gammel flaskepost og et pc-tastatur på et trappetrin. Det er tydeligt, at der har været en kunstner inde over indretningen. Alt er i børnehøjde, og en voksen kan næsten ikke komme rundt i eventyrhuset, det er børnenes helt eget univers.
Denne dag er en gruppe vuggestuebørn og en pædagog på cykeltur til kunstmuseet ARoS. Dagligt er en gruppe af børn på opdagelse i byen, skoven og nærområdet.
Børnehuset lægger vægt på et tæt samarbejde og samspil mellem forældre og børnehus.
Lederen Solveig Kjærgaard beskriver det på denne måde:
”Et barn har ligesom sommerfuglen to vinger. En forældrevinge og en daginstitutionsvinge. For at barnet skal kunne flyve ud i verden i balance, skal de to vinger spille sammen.”
Der er en kontinuerlig dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og hjem kan være sammen om alt, hvad der vedrører barnet. Der er en fælles forståelse af, at samarbejde ikke kommer af sig selv, men gennem en aktiv indsats fra begge parter.
Forældrene opfattes som en ekstra ressource. Den tidligere formand for forældrebestyrelsen, Michael Staal Dinesen, fortæller, at også forældrene er motiverede for at have et øje på de andre børn i børnehuset. De hjælper for eksempel det barn, der sidder i garderoben og bøvler med en sko, når de går forbi efter at have afleveret deres eget barn. Man tager og viser et fælles ansvar for helheden. Det understøtter samtidig den inklusionstænkning, dagtilbuddet lægger meget vægt på. På samme måde som forældrene understøtter, at der indgås legeaftaler med andre end de sædvanlige legekammerater, så ikke kun den bedste ven kommer med hjem hver gang. På denne måde får børnene dannet nye relationer til hinanden, og brobygningen mellem hjem og dagtilbud styrkes.
Læringsmiljøet er indrettet efter, hvilke forskellige kompetencer og behov børnene har. Rammerne er dynamiske, da der er fokus på, at børnehuset skal kunne inkludere alle børn.
De voksne stiller en ramme til rådighed og planlægger den pædagogiske aktivitet, men børnene kan selv vælge mellem aktiviteterne. Man tager afsæt i børneperspektivet i planlægningen og følger barnets fodspor, men har tilrettelagt en ramme.
Som vuggestuepædagogen Kim Schmidt siger: ”Der er en velovervejet pædagogisk baggrund for alle planlagte aktiviteter, som bygger på struktur, rutiner og gentagelser. Vi arbejder fokuseret på, hvad vi vil, hvad vi skal have ud af det, og hvordan vi opnår det. Vi skaber en slags dynamisk skelet for aktiviteten, hvor den røde tråd er en tydelig start, en tydelig midte og en tydelig afslutning.
Det er vigtigt at kunne indleve sig i børneperspektivet og gribe de mange små øjeblikke, som indeholder vigtige læreprocesser for børnene. Vi søger med andre ord at finde en balance mellem de voksnes kompetencer og børnenes interesser ved at lade voksen- og børneperspektivet spille sammen.”
Børnehuset Trolle fremstår meget indbydende. Der er overalt, ude som inde, tænkt over, hvordan man kan udnytte pladsen og skabe overskuelighed for børnene. Udgangspunktet er, at børn skal trives og have valgmuligheder, og at huset er indrettet for og til børn.
Der er rum til kunstnerisk udfoldelse. Det prioriteres, at kunstnere kommer og arbejder sammen med børnene i børnehuset. Solveig Kjærgaard fortæller, at børnehuset jævnligt har besøg af kunstmalere, keramikere, yogainstruktører og musikpædagoger. Der er et lille legerum med LEGO, og der er et stort og godt fællesrum/motorikrum med mulighed for fysisk udfoldelse.
Legepladsen afspejler ligeledes, at der også er tænkt i børnehøjde. Der er legehuse, et udendørsværksted, et amfiteater og plads til at cykle og spille bold. Overalt er der tænkt i æstetik, sanselighed, fordybelsesrum og fleksible løsninger.
Børnehuset Trolle er en integreret institution beliggende i Aarhus Kommune. Det har fokus på det æstetiske miljø og har investeret i at indrette børnehuset, så der hele tiden er nye oplevelser for børnene. Børnehuset Trolle arbejder med aktionslæring, hvor man hele tiden afprøver teori i praksis. Herudover er der meget stort fokus på det forpligtende forældresamarbejde.
Der er 15 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn i Børnehuset Trolle.
Ansøgningen er fremsendt af en farmor og en farfar til to børn i børnehuset.
Eksempel fra ansøgningen.
”Det konkrete eksempel, vi vil fremhæve, er ikke ét særligt arrangement – men hverdagen. Mødet med barnet ved aflevering, dagens varierede og strukturerede indhold og det sprog, der præger samtalerne med børnene og samtalerne mellem personale og forældre.
Først og fremmest er børnehuset et eksempel på, at der er en fælles kultur, hvor alle ansatte tager ejerskab og medansvar for at skabe gode stemninger og positive energier. Der er en særlig fælles stolthed over børnehusets fysiske rammer og den pædagogiske praksis.
Børnehusets fysiske indretning er enestående. Der er tænkt børneperspektiv i hver eneste kvadratcentimeter i huset og på grunden. Hvordan kan sådan noget lade sig gøre med et offentligt budget? Det kan det, og det er et spørgsmål om vilje, fantasi, ledelse og prioritering. Og alle disse kompetencer er der masser af blandt børnehusets personale. Børnehuset skal ses og opleves – det er en labyrint af oplevelser og muligheder.”
