Artikel

"Vi fik flere faglige samtaler om børn og pædagogik"

03/10 2018
Kontakt

Anne Breinhold Olsen

Kommunikationskonsulent
+45 2984 6711

ERFARINGER FRA RUDERSDAL: Alle dagtilbud i Rudersdal Kommune har de sidste fem år arbejdet systematisk med at undersøge og evaluere deres pædagogiske arbejde. Det har givet bedre faglig dialog – og større engagement fra forældrene.

Af Trine Beckett og Anne Breinhold Olsen

I Rudersdal er metoden aktionslæring afsættet for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø. Det er en metode, der handler om kontinuerligt at arbejde med sin pædagogiske praksis. Man tager udgangs­punkt i noget, man undrer sig over – fx at der er uro i garderoben, eller at nogle børn er uden for fællesskabet. Så indhenter man viden om det, man undrer sig over – fra sine egne observationer, fra forskningen eller andet, afprøver aktioner, handlinger, der kan ændre situationen, evaluerer og eventuelt justere sin pædagogiske praksis.

 

Download og print: EVA TEMA om evaluerende pædagogisk praksis

 

Dagtilbudschef Dorte Bloch Olsen peger på seks ting, forvaltningen kan gøre for at støtte pædagoger og ledere i at evaluere det, de selv synes, giver mening.

1. Kompetenceudvikling

Det er vores opgave at tilbyde forløb, hvor det pædagogiske personale lærer at samle op på data, analysere, lave en evaluering og kommu­nikere til forældrene. Man kan ikke bare sige til folk: “Flyv selv, nu har I lært det.”

2. Udvikling af værktøjer

Fx giver vores værktøj Dataviften et overblik over, hvilke data du kan bruge, når du som leder og pædagog skal vurdere, om læringsmiljøet opfylder de nationale pædagogiske mål. Vi har også lavet en vejledning om, hvad data er, og hvordan de kan anvendes i den pædagogiske praksis.

3. Prioritering

Så lederne fokuserer på et enkelt indsatsom­råde og ikke kaster sig over både sprog og motorik og ti andre projekter på en gang.

4. Entydighed

Vi har besluttet, at indsatsen skal komme bør­nene til gode, og at vi bruger en bestemt meto­de, nemlig aktionslæring. Det står jeg på mål for over for vores politikere.

5. Oversættelse

Børnehusene skal dokumentere, så det giver mening for praksis. De skal ikke dokumentere, for at det skal give mening for politikerne. Det er vores opgave i forvaltningen. Lederne skriver til os, hvad de får øje på, på en måde, som er meningsfuld for dem. Vi skaber så den genera­liserede viden, som kan bruges i vores kvali­tetsrapporter og af vores politikere. Det gør vi sammen med vores områdeledere.

6. Formidling

Vi holder hvert andet år en læringsfestival, hvor 550 ledere og pædagoger ud af 800 ansatte udstiller deres indsatsområder og deres læring og formidler det til hinanden og vores politike­re. Der bliver politikerne meget stolte af det, de ser og hører fra ledere og ansatte.

 

 

Mette Stobbe

Leder Mette Stobbe, Kastanjebakken i Rudersdal

“Det har været en proces fra, at vi arbejdede med synsninger, hvad vi person­ligt var optaget af, til, at vi i dag arbejder med at sætte mål, indhente viden og data om emnet, sætte aktioner i gang og i reflekterende teams evaluere, hvordan vi lykkes. Det har været med til at udvikle den pædagogiske faglighed. Nu diskuterer vi pædagogik!”

Hvad har I arbejdet med?

“Med natur, bæredygtighed, modtagelse, sprog ... fx satte en vuggestuegruppe sig for at få børnene til at tale mere. De tog udgangs­punkt i det, børnene var optagede af. Bør­nene samlede ting i deres kuffert, når de gik i skoven, åbnede det til samling og fik det med hjem. Nogle af børnene kan ikke for­tælle, hvad de har lavet, men de kan så vise det. I kufferten lå samtidig ti sprogstrategier til hjemmet.“

Hvordan kan børnene mærke, at I arbejder på en anden måde?

“Der bliver talt mere i institutionen. Der bliver talt på en anden måde. Og der er bygget stærkere broer mellem hjem og institution.”

Hvordan har det været for personalet at få feedback fra hinanden?

“Vi har brugt meget videodokumentation. Så alle ser det samme og har samme grund­lag for at reflektere. Og alle bringer noget med. Man kan ikke gemme sig. Pædagoger­ne er konstruktive over for hinanden og giver faglig sparring helt ind til benet. Det er vigtigt at skabe en tillidsbaseret kultur, hvor der er plads til fejl. Det er afgørende.”

“Men det tager tid og øvelse at vænne sig til at være i en position, hvor ens praksis er blotlagt. Vi øver os stadig. Det er en stor ledelsesopgave og opgave for kollegerne at gøre det respektfuldt. For nogle ligger det ligefor at arbejde refleksivt – for andre er det lidt sværere. Vi prioriterer det, også selvom det kræver tid og ressourcer, for det giver så meget, at du lærer at arbejde systematisk.”

Hvordan involverer I forældrene?

“Vi fortæller forældrene, at vi arbejder med pædagogisk dokumentation, og har lavet en skabelon for at formidle, hvordan vi går i gang med et nyt tema og sætter mål for, hvad vi vil opnå. Efterfølgende giver vi dem en evaluering – nåede vi de mål, vi gerne ville? Forældrene er blevet så engagerede ... der var pludselig 21 forældre, der gerne ville i forældrerådet.”

Hvad har været den største udfordring?

“At vi kommer til at evaluere på processen, ikke på målene. Vi vil væk fra, at ’alle børne­ne var glade, det var så fint’, og hen til, om vi nåede vores mål. Fx om børnenes ordforråd blev større, eller det i virkeligheden var noget andet, vi kom til at træne. Børn udvikler sig jo, næsten ligegyldigt hvad vi gør – vi skal sørge for at rette blikket mod vores praksis.”

 

Justin

Forælder Justin Strangeways, Rudersdal

Hvordan oplever I, at I har indblik i det faglige arbejde blandt pædagogerne?

“Vi får et fint indblik i det pædagogiske arbej­de via vores digitale kommunikationsplat­form, hvor pædagogerne et par gange om ugen skriver om, hvad de laver, og om deres overvejelser om, hvorfor de gør, som de gør. Fx at man arbejder med selvhjulpenhed til frokost, og de så forklarer, hvorfor det er vigtigt for børnene at være selvhjulpne, og hvad de gør for at hjælpe dem på vej. Jeg oplever, at deres faglige viden skinner igen­nem.”

“Vi arbejder også med et redskab, hvor pædagogen og vi forældre skal vurdere, hvordan det går med vores børn inden for forskellige kategorier. Her byder pædago­gerne ind med deres oplevelse af vores børn, deres vurderinger af, hvorfor de gør, som de gør, og hvad vi hver især kan arbejde med, derhjemme og i institutionen. Det giver mig en indsigt i, hvad pædagogerne har fokus på, og hvad jeg som forælder kan gøre. Jeg synes, at det er rart med hjælp fra børnefaglige eksperter, som kan give vejled­ning, de har jo mange værktøjer.”

Hvordan får du indblik i, hvad pædagogerne gør sig af faglige overvejelser i det daglige?

“De er gode til at fortælle os forældre om, hvordan det er godt at gebærde sig som forældre, fx hvornår det er bedst at aflevere, eller de fortæller os om, hvorfor de som pædagoger altid sidder på gulvet sammen med børnene. De er altid klar til en snak med os.”

“Vores indblik i deres interne faglige, pædagogiske overvejelser er nok lidt mere indirekte, som når de fx holder os ajour med, hvilke temaer eller problemstillinger der er – fx får vi indblik i deres arbejde med læring, når de taler om, at Marcus og Daniel ikke kan sidde ved siden af hinanden ved mid­dagsbordet, fordi de er så gode venner, at de har svært ved at holde fokus på spise, osv.”

Hvad betyder det for dig som forælder at få det indblik?

“Jeg interesserer mig meget for, hvad der sker for børnene på daglig basis, at det ikke bare er en hylde, de bliver sat på, men at de indgår i en læringsproces, som gør dem klar til skolen og til livet.”

Synes du, det gør en forskel for børnene?

“Ja, de registrerer jo, at vi som forældre inte­resserer os for det, de laver til hverdag, det giver da bekræftelse, når man er et barn. Og især hvis man har en dreng, som måske ikke er så god til at fortælle, hvad han har lavet, eller hvordan det går, der betyder det noget som forældre at føle sig inddraget og infor­meret.”