ARTIKEL

Vi spørger da bare børnene

01/02 2011
Skribent

Persille Schwartz

Chefkonsulent
+45 3525 4649

Børn kan lære voksne om den del af pædagogikken, der er usynlig. Derfor er det en god idé at sætte tid af til at observere børnene. I en børnehave i Skive arbejder de med børneinterviews. Det giver aha-oplevelser.

"Vi har lært, at vi tror, vi ved hvad børnene vil, men det ved vi ikke altid. Vi tror, vi hører, hvad børnene siger, men det gør vi heller ikke altid. Vi er som pædagoger utroligt gode til at tolke på børnene og lægge dem ord i munden i stedet for at høre, hvad de faktisk siger."
Jytte Jensen er pædagog i Troldehusene i Skive, hvor de siden 2007 har arbejdet med at interviewe børnene om deres hverdag i institutionen. Det har givet nogle pædagogiske aha-oplevelser.

Hvad er et børneinterview?

Til et børneinterview bliver et barn inviteret ind i et rum til en uforstyrret snak om, hvordan det er at gå i børnehave. Interviewet bliver videofilmet for, at man bagefter kan se det igen og igen og sikre sig, at man får hørt alt det, barnet har sagt, men også for at de voksne kan se, hvor de skulle have lyttet noget mere eller have spurgt på en anden måde. Måden man spørger, på er enormt vigtig, forklarer Jytte Jensen.

"Det er fx ikke noget med at stille dem ledende spørgsmål eller spørgsmål, hvor de bare skal svare ja eller nej. Spørgsmålene skal være nogle, som børnene lige skal tænke lidt over. Det er kommet ind på rygraden af mange af os herude."

Lyt, og dvæl ved svaret

Pædagogerne er også blevet mere opmærksomme på at lytte og gøre samtaler færdige, inden de haster videre til noget andet. Det med at dvæle ved barnets svar er helt centralt. I hverdagen kan man godt tænke, at man har talt med et barn i ti minutter, men sandheden er ofte, at man samtidig har haft sine ører et andet sted.

"Mange situationer i en børnehave ser vi ikke fra starten af. Når vi i et børneinterview skaber ro til at sætte fokus på en ting og graver dybt i den, så ser vi sommetider noget helt andet, end vi troede," fortæller Jytte Jensen og giver et eksempel:

"En af pigerne var meget stille og bestemte ikke så meget i børnegruppen. Vi havde jo en forestilling om, at alle børn helst skal bestemme og stå ved, hvad de mener, så vi spurgte, om hun ikke skulle være formand for et eller andet. Men pigen svarede: ’Jeg vil gerne, at vi skal skiftes til at bestemme’, og dermed gik det op for pædagogerne, at pigen slet ikke havde behov for det, de var ved at skubbe hende ud i. Det var slet ikke i den retning, vi skulle med hende," understreger Jytte Jensen.

Et andet eksempel er fra et tidspunkt hvor pædagogerne havde en opfattelse af, at en bestemt dreng ofte skabte konflikter. Gennem børneinterviewet fik de øje på, at drengen bare forsøgte at undgå at blive slået af en af de andre drenge, og dermed fik de et hel andet syn på, hvad der skulle til for at støtte drengegruppen til en bedre trivsel. Pædagogernes nye indsigt i hvordan hverdagslivet opleves for børnene ændrer på den vis deres forståelse af hvilke pædagogiske handlinger, der er hensigtsmæssige, og derfor får børneinterviewene en meget stor betydning for, hvilken drejning børnenes liv tager.

"Vi er som pædagoger utroligt gode til at tolke på børnene og lægge dem ord i munden i stedet for at høre, hvad de faktisk siger."
Jytte Jensen, pædagog, Troldehusene i Skive

Børn skal have ret til at blive interviewet

En anden vigtig bonus ved børneinterviewene er at de skaber en samhørighed mellem barnet og pædagogen. Jytte Jensen forklarer, at det faktisk var lidt rystende for pædagogerne at finde ud af, at de kender de børn, der er blevet interviewet, meget bedre end de øvrige børn. Derfor har de i personalegruppen talt om, at alle børn skal have ret til at deltage i et børneinterview. Og børnene elsker at komme ind og blive interviewet. Faktisk har de aldrig oplevet, at børn ikke ville interviewes. Heller ikke de mindre børn helt ned til 3 år. Man skal bare spørge på det niveau, de nu kan klare, fortæller Jytte Jensen.

Parat til at høre det ubekvemme

Sværere er det, når man som voksen bliver udfordret af børnenes meninger. Så skal man være parat til at høre deres svar. Jytte Jensen dristede sig fx engang til at spørge børnene, om hvad de kunne bruge de voksne til. "Vi kan da altid bruge jer, når vi græder," lød svaret. Og da hun spurgte, om der ikke var andet, de syntes, de voksne gik og lavede, uddybede børnene: "Jo, men I snakker jo altid!" Jytte Jensen griner og siger: "Og så tænker man: ’Nå, for pokker’ og tager også lige den til sig. Men børneinterviewet er et pædagogisk redskab, og det er jo lige så meget os selv, vi kigger på. De første par gange hvor jeg selv var på, tænkte jeg: ’Hold da op hvor du spørger dumt’," siger Jytte Jensen.

Rart at være en god pædagog

Barrieren i forhold til at optage sig selv og se sine mindre heldige handlinger skulle lige overvindes, men for Jytte Jensen er det vigtigste, at alle bliver dygtigere pædagoger af at se sig selv udefra. Og en helt særlig gevinst ved børneinterviewene er, at de bidrager til, at man føler sig som en god pædagog.

"I hverdagen oplever vi tit, at vi halser lidt bagefter, men når man har fået den fortrolighed, der opstår i et vellykket børneinterview, så føler man, at man har været en anerkendende pædagog. Man ved, at man har gjort et rigtig godt stykke arbejde – og det er faktisk dejligt at prøve det en gang imellem," slutter Jytte Jensen.

De vigtigste forudsætninger for at gennemføre et godt børneinterview:

  • Find et sted og et tidspunkt hvor I kan tale uforstyrret med barnet i fx 20 minutter.
  • Fortæl barnet at du gerne vil høre lidt om, hvordan det har det, og hvad det synes om at gå i børnehave.
  • Stil spørgsmål der starter med hv-ord – hvad, hvem, hvor, hvordan osv. "Hvad kan du godt lide at lave i børnehaven?" "Hvor kan du godt lide at lege?" "Hvem kan du godt lide at lege med?"
  • Det kan være fristende at lave en liste med spørgsmål, men lad være. Fokuser i stedet på det barnet svarer og på at få det uddybet. Lyt og spørg ind.
  • Optag interviewet på video hvis du kan. Så har du mulighed for at have din opmærksomhed på barnet i interviewsituationen og kan bagefter se det igennem og dvæle ved, hvad du fik med, og hvad du kunne have spurgt mere ind til.