Dialogkort

Videre med små børnegrupper - hvordan?

26/04 2021

Små grupper kan styrke børnenes trivsel, udvikling og læring. Men små grupper kræver også, at I fx overvejer, hvordan I organiserer grupperne, hvilken betydning børnenes perspektiver har og hvad formålet er med de små grupper. Her får I en kickstart til en fælles faglig drøftelse af jeres videre arbejde med små grupper.

Pædagogisk organisering af små grupper før, under og efter corona

  • Hvilke erfaringer har vi gjort os om børnenes oplevelser af at være i små grupper? Hvornår oplever vi, at børnene trives i små grupper, og hvornår gør de ikke?
  • På hvilke tidspunkter og ved hvilke anledninger organiserer vi os i små grupper i hverdagen? Organiserer vi os fx i mindre grupper i børns leg, i overgange og/ eller i rutiner?
  • Hvilke pædagogiske overvejelser gør vi os, når vi sammensætter små grupper? Er det fx de samme børn og pædagogiske personale, der er sammen over tid?
  • Får børnenes interesser og perspektiver betydning for sammensætningen? Og  for det, vi er sammen om at lege eller gøre i grupperne?

Næste skridt i arbejdet med små grupper

  • Hvad vil vi gerne have ud af arbejdet i små grupper? Hvilke muligheder/ gevinster ser vi for vores børnegruppe og for os som pædagogisk personale?
  • Hvad er vi især blevet optaget af at arbejde videre med på baggrund af vores erfaringer med og drøftelser om små grupper?
  • Kan vi finde tre ideer, der kan styrke vores organisering af de små grupper, så de i endnu højere grad kommer børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse til gode?