Venskaber og konflikter påvirker børns skolestart

Frida og Marie er bedstevenner i børnehaven. Men da de to piger skal starte i skole, vil Frida ofte lege med de andre børn, hun også kender i forvejen, og vil ikke have Marie med. Marie får sværere og sværere ved at koncentrere sig i klassen og bliver mere og mere udadreagerende. Al hendes fokus og energi er rettet mod relationen til Frida, men de voksne opfatter ikke, at det skyldes forvirring over relationen til bedstevennen og de konflikter, de har.

Eksemplet stammer fra forsker Anja Hvidtfeldt Staneks ph.d.-afhandling, hvor hun har fulgt den samme gruppe børn i børnehaven og derefter i hhv. børnehaveklasse og 1. klasse. Her har hun bl.a. oplevet, hvor vigtigt det er, at pædagogerne fra barnets daginstitution får mulighed for at formidle deres viden om børns fællesskaber til skolen: ”I eksemplet med Marie ville pædagogernes viden om venskabet med Frida kunne have givet Marie en nemmere skolestart end den, hun får. Det er uheldigt, at pædagoger og lærere ikke får talt om det problematiske forhold til Frida, og det ender med at blive en hindring for hendes deltagelse og læring i skolen,” forklarer Anja Hvidtfeldt Stanek.

De betydningsfulde venskaber

”Ofte er det kun børn, der har sproglige eller motoriske udfordringer, som personalet i daginstitutioner fortæller om til skolen, mens børn uden synlige vanskeligheder kan blive overset. Og det kan give udfordringer, når skolen ikke får den vigtige viden om børns sociale fællesskaber og erfaringer med at gå i institution,” fortæller Anja Hvidtfeldt Stanek. Hun mener, at personalet i dagtilbuddet i langt højere grad kunne øge opmærksomheden på børns fællesskaber og videregive viden om børns sociale liv til de lærere, der skal tage imod børnene fra børnehaven. Hun fortsætter: ”Det er vigtigt at åbne øjnene for, hvor betydningsfuldt det er at få fortalt helt ’banale’ historier om, hvem af børnene der kender hinanden, hvem der plejer at lege sammen, og hvilke relationer der potentielt kunne være af betydning i et børneperspektiv”.

”Uanset hvilke erfaringer børnene har fra børnehaven, tager de dem med sig ind i skolelivet. Derfor er det så vigtigt at få fortalt om dem.”
Anja Hvidtfeldt Stanek, forsker, Institut for Psykologi, SDU

Slip ikke overgangen for tidligt

De fleste steder er man ifølge Anja Hvidtfeldt Stanek opmærksom på den betydning, børnenes sociale relationer og erfaringer har for trivslen i skolen. Derfor holder man fx overleveringsmøder, hvor pædagoger og lærere taler om, hvem der har leget med hvem, og hvilke typer af konflikter der har været mellem børnene. Men hendes forskning viser også, at der kan være en tendens til at slippe børnenes overgang for tidligt. ”Det er vigtig videndeling, og på den måde kan lærerne og pædagogerne bedre håndtere de udfordringer, der kan komme, fx når tidligere bedstevenner skilles, eller når børn bliver ladt alene af de andre børn i frikvarteret. Udfordringen er bare, at man ikke på dette tidspunkt kan vide, hvilke informationer der bliver relevante senere i børnenes forløb. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet udvides med muligheden for, at skolen kan vende tilbage med spørgsmål til børnehaven, når det viser sig relevant at blive klogere på børnene,” siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Forskellige sociale erfaringer

Anja Hvidtfeldt Stanek understreger, at alle børn har hver deres sociale erfaringer med sig fra børnehaven, som de trækker på i deres samspil med de andre børn i skolen. ”Nogle børn har gode erfaringer fra børnehaven med et rummeligt fællesskab, hvor der er plads til alle, mens andre har erfaringer med, at de har haft svært ved at få lov til at lege med de andre børn. Uanset hvilke erfaringer børnene har fra børnehaven, tager de dem med sig ind i skolelivet. Derfor er det så vigtigt at få fortalt om dem,” forklarer Anja Hvidtfeldt Stanek.

 ”Det er uheldigt, hvis den viden, pædagogerne har om børnenes sociale relationer og dynamikken i børnefællesskaberne i børnehaven, går tabt i forbindelse med overgangen til skolen.”
Anja Hvidtfeldt Stanek, forsker, Institut for Psykologi, SDU

Et skærpet blik

For at kunne videregive viden om børns sociale liv til skolen skal personalet i daginstitutionen skærpe blikket for de sociale relationer, fx ved at observere børnene, når de leger.
”Det handler om at lytte til og tage alvorligt, at der er noget på spil mellem børnene, man som pædagog bliver nødt til at gå på jagt efter – især hvis nogle konflikter mellem børnene ofte gentager sig. I eksemplet med Marie og Frida har de to tætte veninder nemlig allerede konflikter med hinanden i børnehaven, som potentielt kunne have været løst der,” forklarer Anja Hvidtfeldt Stanek og siger: ”Det er indsatsen værd, når personalet bliver lidt nysgerrigt på, hvad konflikten handler om. Og herefter får snakket med børnene og hørt forældrene om, hvad børnene fortæller om fx konflikterne derhjemme. Det hjælper på forståelsen af, hvad der er på spil. Derved kan man lettere få gjort noget ved konflikten i stedet for at sende aben videre til skolen eller overlade det til børnene selv at finde ud af at løse problemet.”

Store konsekvenser I Maries tilfælde får den begrænsede viden blandt de voksne på skolen om hendes tætte og til tider konfliktfyldte relation til Frida store konsekvenser for hendes videre skoleliv. Hendes sociale vanskeligheder i skolen og manglende koncentration i timerne gør, at det bliver relevant at overveje at tilbyde hende specialundervisning. ”Det er uheldigt, hvis den viden, pædagogerne har om børnenes sociale relationer og dynamikken i børnefællesskaberne i børnehaven, går tabt i forbindelse med overgangen til skolen. Pædagogerne i børnehaven spiller en vigtig rolle for børnenes trivsel – også i skolen,” slutter hun.