Konference

DES 2018: Fremtidens evalueringslandskab

-

Hvad betyder debatten om offentlig styring og de aktuelle styringsmæssige forandringer for evalueringsfeltet? Hvilke nye veje skal evalueringsfeltet betræde, og hvilken betydning har det for positionen som evaluator? Det er nogle af de spørgsmål som Dansk Evalueringsselskabs årskonference 2018 søger at besvare.

De sidste par år har drøftelsen af New Public Management (NPM) og resultatbaseret styring i dansk kontekst fyldt meget, både i medierne og i evalueringsfællesskaberne.  Er NPM på vej i graven – hvis ja, hvordan ser fremtidens styring så ud? Er det helt nye veje, eller er det justeringer og tilpasninger af NPM, som vi har kendt det hidtil? Og hvordan skal vi som evaluatorer, ledere og medarbejdere forholde os til det og være medskabere af denne praksis via vores evalueringsarbejde? Hvordan skal vi igennem evalueringer skabe den viden, vi har brug for, for at kunne træffe kvalificerede beslutninger?

Dansk Evalueringsselskab inviterer til konference og til at være med til at præge den evalueringsmæssige dagsorden. Årskonferencen 2018 vil byde på både oplæg fra keynote-speakere, læringsseminarer og korte sessioner, hvor bl.a. erfaringsudveksling er i fokus.

Tid, sted & tilmelding

Konferencen finder sted 13. – 15. september 2018 på Hotel Comwell i Kolding.

Du vil kunne tilmelde dig via DES' hjemmeside fra maj 2018.