Nyhedsbrevet EVAluering
< Tilbage Forside Nyhedsbrevet EVAluering 2016 EVAluering september 2016 5 centrale spørgsmål til understøttende undervisning

5 centrale spørgsmål til understøttende undervisning

08-09-2016 | af Emilie Welcher-Ulholm
Diskuter disse 5 spørgsmål og få mere fokus på, hvordan I kan bruge understøttende undervisning til at udvikle den gode undervisning på jeres skole.

Understøttende undervisning er stadig et omdiskuteret begreb, som tiltrækker sig opmærksomhed på den uddannelsespolitiske dagsorden. Før sommerferien udgav EVA en undersøgelse, der belyser skolernes erfaringer med understøttende undervisning – to år efter reformen.

Undersøgelsen viste, at næsten halvdelen (45 %) af folkeskolerne ikke har et klart fokus med den understøttende undervisning. Skolerne har vanskeligt ved at sætte ord på, hvad understøttende undervisning skal, og hvordan den styrker elevernes læring og trivsel. Samtidig viste undersøgelsen, at 90 % af de adspurgte skoler i høj eller nogen grad gerne fremadrettet vil udvikle en fælles forståelse af, hvad understøttende undervisning er og kan.

Læs pressemeddelelsen: Skoler mangler pædagogisk formål med understøttende undervisning

Vigtige diskussioner

EVA har formuleret fem spørgsmål, som skolerne kan arbejde med for at sætte ord på, hvordan den understøttende undervisning kan bruges som et redskab til at udvikle den gode undervisning.

Spørgsmålene er ikke en udtømmende opskrift på god understøttende undervisning:

”De fem spørgsmål skal ses som et redskab og ikke en udtømmende opskrift. Spørgsmålene er centrale, fordi de sikrer, at skolerne når omkring nogle af de vigtigste diskussioner i arbejdet med understøttende undervisning og god undervisning generelt,” forklarer Kristine Zacho Pedersen, specialkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.

Her er de vigtigste diskussioner under hvert af de fem spørgsmål – kort fortalt!

Download som plakat her

Spørgsmål 1: Nyt eller velkendt begreb i skolen?

Det er ifølge EVA’s undersøgelse vanskeligt for ledere, lærere og pædagoger at sætte præcise ord på, hvilke formål der kendetegner den understøttende undervisning, og hvordan den understøttende undervisning mere konkret kan medvirke til at styrke elevernes læring og trivsel. Skolerne har derfor et arbejde med at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad den understøttende undervisning skal og kan på egen skole, ligesom der ligger et ansvar på skolens ledere i at sætte retning for det arbejde.

  • Hvilke mål og hvilken retning har vi for understøttende undervisning på vores skole?
  • Hvordan ser vi understøttende undervisning i forhold til vores generelle arbejde med at skabe god undervisning og læring for vores skoler?
  • Hvordan understøtter faglig refleksion om erfaringer med understøttende undervisning blandt ledere, lærere og pædagoger?
     

Vil du læse mere om spørgsmål 1, så klik her  

Spørgsmål 2: Mere af det samme eller noget andet?

Der er variationer i, hvordan lærere og pædagoger konkret arbejder i den understøttende undervisning. Både skolerne imellem og inden for samme skole. For nogle er den understøttende undervisning en mulighed for at lave noget andet end det, den sædvanlige undervisning rummer, og dermed tilbyder den nye læringsmiljøer. For andre er den understøttende undervisning en mulighed for at lave mere af den samme undervisning ud fra en betragtning om, at det, man allerede gør, er godt.

  • Hvilke tilgange til understøttende undervisning kan vi genfinde i vores praksis
    - Er vi primært orienteret mod, at understøttende undervisning skal være mere af det samme eller mod at det skal være noget andet?
  • Hvilke variationer ser i det konkrete arbejde med understøttende undervisning fx inden for skolens afdelinger?
    - Hvilke muligheder og udfordringer giver disse variationer?
  • Hvordan følger vi løbende op på, om praksis omkring understøttende undervisning er hensigtsmæssig og bidrager til at opfylde de formål, vi som skole har defineret?
     

Vil du læse mere om spørgsmål 2, så klik her

Spørgsmål 3: Selvstændige timer eller en del af fagene?

Organiseringen har foreløbigt taget fokus i skolernes arbejde med den understøttende undervisning. Hvis organiseringen i sig selv tager for meget fokus, risikerer skolerne, at arbejdet med organiseringen ikke understøtter de forandringer, som skolerne ønsker med understøttende undervisning.

Overordnet set placerer skolernes organisering sig inden for to modeller; en model hvor understøttende undervisning udgør selvstændige lektioner og deraf afvikles som afgrænsede lektioner i løbet af ugen. Og en anden model hvor understøttende undervisning ses som en del af den fagopdelte undervisning.

  • Hvilke forskellige organiseringer af understøttende undervisning er der på vores skole, og hvad skyldes disse forskelle?
  • Hvilke styrker og svagheder er der ved vores organiseringer af understøttende undervisning?
  • Hvordan hænger organiseringen af understøttende undervisning sammen med de mål og forventninger, vi har formuleret for understøttende undervisning?

 

Vil du læse mere om spørgsmål 3, så klik her

Spørgsmål 4: Bringes læreres og pædagogers kompetencer tilstrækkeligt i spil i samarbejdet?

Undersøgelsen peger på, at der er et behov for at synliggøre, hvordan læreres og pædagogers forskellige kompetencer og tilgange til eleverne sammen har værdi for elevernes læring og udvikling. En del af dette arbejde er at inspirere og udfordre de mulige dominerende og traditionelle fortællinger om de pædagogfaglige kompetencer. 

Skoleledelsen spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe et miljø og samarbejdsrum, der synliggør og italesætter de forskellige kompetencer der er i spil, i samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

  • Hvordan samarbejder lærere og pædagoger om den understøttende undervisning på vores skole? 
  • Hvilke evt. variationer er der mellem skolens forskellige afdelinger?
  • Hvordan bruger vi bedst de kompetencer, lærere og pædagoger hver især repræsenterer i den understøttende undervisning?
  • Hvordan udfordrer vi de traditionelle fortællinger om de kompetencer, lærere og pædagoger hver i sær repræsenterer?
     

Vil du læse mere om spørgsmål 4, så klik her

Spørgsmål 5: Hvordan oplever eleverne understøttende undervisning: pusterum eller undervisning?

Elever finder især understøttende undervisning god og motiverende, når den giver mulighed for fordybelse, når den bidrager til at skabe variation, og når den opleves som et afbræk eller pusterum fra en dag som for nogle opleves som lang. Undersøgelsen viser også, at nogle elever har svært ved at se formålet eller udbyttet af de aktiviteter, de deltager i, og derfor oplever det som fritime.

  • Hvordan oplever eleverne på vores skole den understøttende undervisning?
  • Hvordan bruger vi elevernes perspektiver i det fremadrettede arbejde med understøttende undervisning?  
     

 Vil du læse mere om spørgsmål 5, så klik her

Download de 5 centrale spørgsmål om understøttende undervisning som plakat.

 

Skribent
Kommunikationskonsulent
D + 45 35 55 01 01
M +45 2878 6433
E 
Emilie Welcher-Ulholm
Kom til inspirerende gå-hjem-møde om understøttende undervisning

Mødet afholdes i både KBH og Aarhus. Tilmeld dig her

Læs mere om projektet